Den anbefalede proces til arbejdet med udvidet SWOT som en del af et strategiforløb:
- Din rådgiver har forberedt en række spørgsmål til hver kasse, så I kommer rundt om hele virksomheden. Rådgiveren inddrager efter behov Fraktilanalysen, Business Check og/eller Ø90 Benchmarking.
- I starter med at bruge 30-45 minutter på at gennemgå status i virksomheden. Herefter samler rådgiveren op på det, han har noteret.
- Din rådgiver bruger herefter 60 minutter på at spørge ind til fremtiden, hvorefter han igen samler op.
- Du udpeger de tre største udfordringer og de tre største potentialer. Både udfordringer og potentialer skal være afgørende for virksomhedens økonomi.
- Efter mødet skriver din rådgiver det hele rent og afleverer det til dig på et nyt møde.
- På næste møde bruger I 60 minutter på i fællesskab at finde frem til, hvilke indsatsområder, mål og handlingsplaner der skal til for at imødegå udfordringerne og udnytte potentialerne. Det er måske nu, den gode forretningsidé i form af et nyt produkt eller en ny arbejdsproces kommer på bordet. Eller også er det nu, din gode forretningsidé bliver kvalificeret.
- Efter mødet sender din rådgiver et sammenskriv af de udpegede indsatsområder, mål og handlingsplaner til dig.
- Herefter beslutter I, i hvilket omfang din rådgiver skal involveres i det videre arbejde med forretningsudviklingen.
Få inspiration til gode spørgsmål, som du og din rådgiver kan forholde jer til under arbejdet med Udvidet SWOT.
Se også skabelonen til Udvidet SWOT.