Feedback Form

  

Oprettet: 30-10-2016

Arbejd med strategisk ledelse ud fra afklaring, retning og handling

Det kan være svært at finde ud af, hvordan man påbegynder arbejdet med strategisk ledelse. Men du kan tage udgangspunkt i tre områder: Afklaring, retning og handling. Herved sikrer du, at du kommer bredt omkring områder, der berører dit ledelsesarbejde.

Landbruget befinder sig på mange måder i en udfordrende verden. Der er både et stort politisk fokus på erhvervet, og konstante udfordringer af især miljømæssig og økonomisk karakter rammer konstant branchen. Det indebærer, at der stilles stadigt større krav til dig som landmand. Du skal nemlig i flere tilfælde ikke blot agere som landmand, men også som virksomhedsejer.

Det kan være en udfordrende og uoverskuelig opgave at forholde sig til alle de faktorer, der påvirker din bedrift. Fokus på ledelse er her essentielt, da gennemtænkt, målrettet og fokuseret ledelsesarbejde kan gøre det lettere for dig at håndtere faktorer som tilrettelæggelsen af produktion, god mark- og miljøhåndtering samt skat og finansielle forhold.

 

Tag udgangspunkt i et sammenhængende koncept

En måde at udøve ledelse på, så den bliver gennemtænkt, målrettet og fokuseret er ved at tage udgangspunkt i en tredelt proces bestående af: 1) Afklaring; 2) Retning og 3) Handling. Alle dele er gensidigt afhængige og for at arbejde så optimalt med ledelse som muligt, er det vigtigt, at du ser dem i sammenhæng. Gør du ikke det, risikerer du, at en eller flere faktorer, som du måske ikke har taget højde for, modvirker et optimalt arbejde med ledelse. Flere af værktøjerne kan bruges i flere faser.

Afklaring: Analysér ledelsesmæssige faktorer

I afklaringsfasen analyserer du de ledelsesmæssige faktorer, der påvirker din ledelse. Her er overordnet to områder, der er værd at se nærmere på: Virksomhedens organisatoriske sammensætning og bedriftens kultur.

Organisatoriske faktorer i form af eksempelvis strategi, teknologi, struktur og personalepolitik påvirker din ledelse. Ved at identificere de enkelte elementer får du overblik over, hvordan din virksomhed er skruet sammen organisatorisk. Det sætter dig i stand til bedre at vurdere, hvilken ledelse der er mest hensigtsmæssig i din virksomhed.

Læs mere om, hvordan du analyserer din virksomheds organisering ved hjælp af diagnosemodellen.  (kræver abonnement på LandbrugsInfo)

Indsigt i måden, hvorpå din virksomhed praktiserer ledelse og udfolder sin kultur, er afgørende i ledelsesarbejdet. Den viden kan nemlig hjælpe dig med at klarlægge, hvilken type ledelse og styring der vil skabe de bedste resultater i din virksomhed.

Læs mere om, hvordan du undersøger din virksomheds kultur.  (kræver abonnement på LandbrugsInfo)

Effektiv ledelse kræver Kurs, Koordinering og Commitment (KKC). Med udgangspunkt i KKC kan du udvælge de ledelsesopgaver, du i særlig grad skal have fokus på for at sikre, at du bakker medarbejderne op på den bedst mulige måde, og at din virksomhed når sine mål samt skaber de ønskede resultater.

Kurs, Koordinering og Commitment kan inddrages, når du afklarer, skaber retning og handler. Læs mere om, hvordan du bruger værktøjet i praksis.  (kræver abonnement på LandbrugsInfo)

Retning: Kom fra den nuværende til en ønskværdig situation

Når du har analyseret de ledelsesmæssige faktorer, er du i stand til at skabe retning og vurdere, hvordan nødvendige forandringer implementeres. Du tager med udgangspunkt i dit analysearbejde således stilling til, hvordan din virksomhed kommer fra sin nuværende situation til den fremtidige måde at praktisere ledelse på.

Vælg den rette retning for din virksomhed ved at undersøge, hvilken udviklingsfase din virksomhed befinder sig i, og identificere de udfordringer, herunder organisatoriske kriser, din virksomhed står overfor.

Læs mere om virksomhedens livscyklus.  (kræver abonnement på LandbrugsInfo)

Brug KKC for at få hjælp til at bakke dine medarbejdere op på den bedst mulige måde, og sikre, at din virksomhed når sine mål samt skaber de ønskede resultater.

Læs mere om Kurs, Koordinering og Commitment. (kræver abonnement på LandbrugsInfo)

Handling: Omsæt din viden til handling

I den sidste fase omsætter du din viden til handling.

Læs mere om, hvordan du kommunikerer med dine medarbejdere, så de udvikler sig og trives i deres arbejde.  (kræver abonnement på LandbrugsInfo)

Eller læs mere om, hvordan du skaber målbare resultater med din ledelse ved hjælp af KKC.  (kræver abonnement på LandbrugsInfo)

 

Sidst bekræftet: 30-10-2016 Oprettet: 30-10-2016 Revideret: 30-10-2016

Kontakt

Afdelingsleder

Kristian Skov

Kompetencer & Vækst, Forretning & Implementering


Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Jørgen Kroer

Jette Nielsen

Af samme forfatter

Best practice for ledergrupper fokuserer på ni indsatsområder
Hvordan kommer en ledergruppe til at fungere optimalt? Det kræver fokus på virksomheden og opgaverne, gruppens formål og ud...
19.12.17
For rådgivere
23.11.17
For mentees
22.11.17
For mentorer
22.11.17

Læs også