Dyrkningsvejledninger 

Oprettet: 11-04-2006

Vurdér behovet for jordløsning

Økologisk dyrkningsvejledning

Vurdér behovet for jordløsning

Hvis jorden er pakket, vil det ofte kunne ses på afgrøden, men det er ikke altid tilfældet. Mistanke om skadelig jordpakning kan også opstå, fordi man i en årrække har opnået skuffende udbytter i en mark, uden at der er en anden forklaring. Inden man kaster sig ud i at løsne jorden, er det nødvendigt at undersøge, om jordpakning virkelig er problemet, og om man kan opnå en tilstrækkelig god effekt af en jordløsning. Før man går i gang med jordløsning, skal man derfor:

Hvornår kan der være mistanke om pakket jord?

  • Områder med dårlig vækst, hvor afgrøden plejer at gro godt
    Dårlig vækst i disse områder kan skyldes skadelig jordpakning, men der kan også være en anden årsag. Hvis det er jordpakning, er det mest sandsynligt, at pakningen er i pløjelaget, da det er skaderne her, der er mest hæmmende for afgrøden og derfor giver de største udbyttetab. Grav ned og se om rødderne er hæmmede (se senere), og om jorden er kompakt. Pakning i pløjelaget bliver fjernet, næste gang man pløjer.

  • Områder med dårlig vækst flere år i træk
    Gror afgrøden dårligt år efter år, kan der være tale om jordpakning. Her er det mere sandsynligt, at jorden er pakket under pløjelaget, og at jorden derfor ikke bliver løsnet i forbindelse med pløjningen. Jordpakning under pløjelaget giver ikke så kraftige udbyttenedgange som pakninger i pløjelaget. Til gengæld er det sværere at udbedre skaden. Se nedenfor, hvordan man vurderer jordpakningen.

  • Våde områder i marken
    Står der vand, kan det skyldes kompakt jord. Også her er det en god idé at foretage en nærmere undersøgelse af jorden. En måling af jordmodstanden vil give et godt billede af, om grubning kan sikre, at vandet bliver drænet væk.

  • Marker med skuffende udbytter, uden der er en anden forklaring
    Selv om der ikke er misvækst af afgrøden, kan man alligevel få mistanke om, at jorden er pakket. Mistanken kan f.eks. skyldes, at der er kørt med tunge maskiner på et tidspunkt, hvor risikoen for jordpakning er stor, eller at afgrøden giver mindre udbytte end forventet. I denne situation er det vanskeligst at vurdere, om en jordløsning kan være gavnlig. Derfor er det meget vigtigt at lave en grundig undersøgelse.

Sådan kan jorden undersøges
Jorden undersøges for at finde ud af:

  • om jordmodstanden er høj
  • i hvilken dybde jorden er pakket
  • om jordmodstanden er så høj, at det hæmmer planternes vækst

Måling af jordmodstanden
Jordmodstanden måles med et penetrometer. Et penetrometer består af et spyd med et manometer, der måler den modstand, som spydspidsen møder, når spyddet presses i jorden. Måling af jordmodstanden med et penetrometer vil give misvisende resultater, hvis jorden er meget stenet, da det giver en høj modstand, hver gang man rammer en sten. De målte værdier afhænger af jordtypen og vandindholdet i jorden, så det er svært at sammenligne forskellige marker. Det er bedst at foretage målingerne om foråret, når vandindholdet i jorden er ved markkapacitet.

Jordmodstanden vil altid stige umiddelbart under pløjelaget, men bliver den ved med at være høj helt til 80 cm's dybde, kan det tyde på, at den højere modstand skyldes ændring i jordtypen eller naturligt pakkede jordlag. Jordmodstanden i sandjord er altid højere end i lerjord, og jordmodstanden er højere i tør end i fugtig jord. Måling af jordmodstand kan aldrig stå alene, men skal suppleres med nærmere undersøgelse ved at grave i jorden. Ved jordmodstand over 1,5 MPa påvirkes røddernes evne til at gennemtrænge jorden. Specielt i lerjord har rødderne ofte mulighed for at finde vej gennem pakket jord i revner og gamle rod- og ormegange, så jordpakningen ikke reelt udgør et problem. På sandjord vil man oftere kunne forvente, at der ved en høj jordmodstand reelt sker en hæmning af røddernes vækst. Figur 1 viser to eksempler på måling af jordmodstand på hhv. JB 6 og JB 3-4.

Måling af jordmodstanden er en god metode til at bestemme, i hvilken dybde jorden er pakket. Så ved man, hvad man skal se efter, når man senere graver i jorden. Hvis man beslutter sig for at lave jordløsning, ved man, i hvilken dybde man skal grubbe for at få løsnet det pakkede lag.

Hvis man ikke har adgang til et penetrometer, kan man i stedet bruge en metalhegnspæl til at bestemme den dybde, hvor man støder på et hårdt lag.

Jordmodstanden målt på JB 6 i Nordjylland

Jordmodstanden målt på JB 3-4 i Vestjylland

Jordmodstanden målt på JB 6 i Nordjylland.

Jordmodstanden målt på JB 3-4 i Vestjylland.

Figur 1. Eksempler på målinger af jordmodstanden. Begge målinger er foretaget i foråret 2004. Som det kan ses, er der i begge marker en pløjesål, men der er forskel i den målte jordmodstand (bemærk forskel i skalaen på x-aksen). Læs mere om undersøgelsen af økologiske marker i 2004.

Undersøgelse af jorden
Ved at udtage en blok jord på en spade kan man se på jordens struktur og planternes rodvækst. Det er vigtigt, at blokken bliver udtaget så dybt, at pløjesålen kommer med. Undersøgelsen kan foretages efter vejledning om spadediagnose. Hent vejledningen (kræver abonnement på LandbrugsInfo). Det er tidskrævende at gennemføre en spadediagnose, men en mindre detaljeret vurdering af jordblokken kan også give meget information. Det er ikke en videnskabelig vurdering, men man bruger sin syns- og følesans til at få en fornemmelse af jorden. Det er nødvendigt at prøve det nogle gange, før man føler sig fortrolig med det, man finder.

For at få mest mulig information om afgrødens vækstmuligheder skal man grave i jorden, når afgrøden har størst rodnet. Det er typisk ved blomstring. Når man skal bestemme behovet for at foretage jordløsning, er det oplagt at gennemføre undersøgelsen sidst i juni eller først i juli. Man skal se efter følgende:

1. Forskellige lag i jordblokken

Der vil ofte være forskel på jordens struktur, alt efter hvilken jordbearbejdning der er foretaget i de forskellige dybder. Det vil derfor ofte være muligt at finde tre forskellige lag:

  • Det øverste lag, hvor der er foretaget såbedstilberedning.
  • Det mellemste lag, hvor der kun er pløjet.
  • Det nederste lag, der ligger under pløjelaget.

Se om der er forskel på, hvor pakket jorden er i de tre lag. For lerjorde kan man få en fornemmelse af strukturen ved at se på, om jorden er i små aggregater eller i større klumper, hvis man tager en klump jord og smider den på jorden. I sandjord er det bedre at bruge fingrene til at føle på jorden. Se om lagdelingen svarer til det, der evt. er målt med penetrometeret.

2. Røddernes vækst i jorden

Ved at se på rødderne får man indtryk af, om jordens tilstand er en begrænsning for afgrøden. Når man skal vurdere rødderne, kan man se på:

a. Antallet af rødder i de forskelle lag i jorden.

Det er naturligt, at der er flest rødder i det øverste lag, og at antallet aftager med dybden. For alle landbrugsafgrøder bør der dog være rødder i hele jordblokkens dybde, når prøven udtages midt om sommeren.

Spadeprøve i JB 6, med god struktur og mange rødder

Sådan tælles rødder:
Grove rødder
(over 2 mm) bedømmes på 1 dm2(billedets størrelse).

Fine rødder (0,5-2 mm) bedømmes på 1 cm2(den gule firkant).

Antallet af rødder pr. måleflade (grove pr. dm2, fine pr. cm2) kan opdeles i:
Få: mindre end 1 rod.
En del: 1-5 rødder.
Mange: over 5 rødder.

Billede 1. Spadeprøve i JB 6, med god struktur og mange rødder.

b. Ser rødderne friske hvide ud, eller er de brune? Hvide rødder er aktive, mens brune rødder er inaktive eller døde. Brune rødder kan evt. være rester fra en tidligere afgrøde.

c. Er røddernes vækst hæmmet?

  • Det vil bedst kunne observeres i overgangen mellem lagene, hvor jordmodstanden ændrer sig.
  • Hvis rødderne er hæmmede af pakning, vil det kunne ses som bugtede eller fortykkede rødder. Et andet tegn er, hvis de fleste af rødderne gror vandret.
  • Det er vigtigt at vurdere, hvor mange af rødderne, der gror igennem det pakkede lag. Specielt på lerjord vil der være mange gamle rod- og regnormekanaler samt sprækker, der gør det muligt for rødderne at passere det pakkede lag.

d. Se på rodknoldene på bælgplanterne

  • På bælgplanter er udviklingen af rodknolde et tegn på, hvor gode vækstforholdene er. Med rodknolde gælder det ligesom med antallet af rødder, at de er mest hyppigt forekommende i det øverste jordlag. I bunden af pløjelaget er forekomsten mere sparsom. Der bør i pløjelaget være et rimeligt antal rodknolde fordelt i hele dybden. Hvis man deler rodknolden, skal den være rød indeni, da det er tegn på, at den er aktiv. Inaktive rodknolde kan være et tegn på, at der ikke har været tilstrækkeligt med ilt. En begrænset forekomst af rodknolde kan skyldes andet end jordpakning.

Hvide rødder af rødkløver med aktive lyserøde rodknolde

Billede 2. Hvide rødder af rødkløver med aktive lyserøde rodknolde.

Beslutning om jordløsning
Når man har undersøgt jorden, er det tid til at træffe beslutning om, om man vil foretage jordløsning. De forhold, man skal overveje, inden man gennemfører jordløsningen, er:

Hvor pakket skal jorden være, for at jordløsning kan anbefales?
Jordløsning kan kun anbefales, når der er et reelt behov. Det kan være svært at sige helt præcist, hvor pakket jorden skal være, for at grubning er rentabel. Det afhænger bl.a. af jordtypen, og hvilke afgrøder, der skal dyrkes i marken.

Sandjord
Sandjord kan blive meget hårdt pakket eller være pakket fra naturens side. Da der ikke er mange naturlige kanaler gennem pløjesålen, kan jordløsning være den eneste mulighed for at forøge den effektive roddybde, og dermed planternes mulighed for at optage vand. Der er i forsøg opnået merudbytter ved jordløsning på 2,3 hkg/ha ved jordløsning af en grovsandet jord, der havde en jordmodstand i 30 cm's dybde på 4 MPa. Hvor jordmodstanden har været mellem 1 og 2 MPa, har jordløsningen forårsaget udbyttenedgang. Den udbyttemæssige gevinst ved at lave jordløsning på sandjord er således begrænset.

På sandjord er jordløsning en mulighed:

  • I sædskifter med almindelige landbrugsafgrøder:
  • Når jordmodstanden umiddelbart under pløjelaget er meget høj (over 4 MPa), og ingen eller kun meget få planterødder trænger igennem.
  • I sædskifter med specialafgrøder:
  • Ved lavere jordmodstand (1,5 - 4 MPa) forud for dyrkning af specielafgrøder, som kan betale for jordløsningen i form af en bedre kvalitet, f.eks. gulerødder.

Lerjord
På lerjorde er beslutningen om jordløsning mere kompleks end på sandjord. For det første vil der ofte være tilstrækkeligt med revner og rodkanaler efter døde rødder og regnormegange, til at rødderne kan finde vej gennem pløjesålen. For det andet er det sværere at gennemføre en god jordløsning i lerjord, og der er større risiko for at lave skader i forbindelse med jordløsningen.

På lerjord er jordløsning en mulighed:

  • I sædskifter med almindelige landbrugsafgrøder:
  • Når kun meget få rødder trænger gennem pløjesålen, og rødderne tydeligt gror vandret i stedet for lodret, når de møder pløjesålen. Og der samtidig er målt en høj jordmodstand, så man ved, at jordpakningen er problemet. Undersøgelser af marker hos økologiske landmænd har vist, at der meget sjældent er behov for jordløsning.
  • I sædskifter med specialafgrøder:
  • Også på lerjord vil sædskifter med kvalitetsafgrøder med dybe rødder flytte grænsen for, hvornår jordløsning er relevant forud for disse afgrøder. På lerjord er det ikke muligt at sætte en bestemt grænse i forhold til jordmodstanden. Her må vurderingen baseres på de informationer, man får, når man laver en spadeprøve.
  • Når man ved, at man har kørt på jorden, når den har været følsom for pakning.

Betingelserne for at opnå en effektiv jordløsning skal være til stede
Hvis man på basis af det ovenstående har konstateret, at jordløsning er relevant, er der yderligere tre betingelser, der skal være til stede, før man bør gennemføre jordløsning.

  • Pakningen skal være i en dybde, så der kan udføres en tilstrækkelig effektiv løsning.
  • Når man grubber jorden, skal grubberen kunne løfte jorden, og det gør den ikke tilstrækkeligt godt, hvis grubbetanden skal for dybt i jorden. Det er vigtigt, at man, når man foretager grubningen, faktisk kan se jorden løfte sig over grubbetanden under kørslen. Man skal grubbe mindst 10 cm under det pakkede lag, man ønsker at løsne.
  • Når pakningen ligger lige under pløjesålen, kan man overveje furebundsløsner i stedet for at anvende en grubber. Montering af furebundsløsnere nedsætter plovens kapacitet og stabilitet. Til gengæld kan løsningen foretages i en arbejdsgang sammen med pløjningen. Efter en grubning skal arealet ofte pløjes, hvorved der er en stor risiko for genpakning af den løsnede jord. En af ulemperne ved furebundsløsningen er, at den foretages sammen med pløjningen og derfor ofte i en periode, hvor jorden er fugtig.
  • På sandjord kan furebundsløsnere på ploven være et godt alternativ til en grubning, da det giver planterne ekstra 10 cm i dybden i forhold til, når der kun pløjes. På sandjorden er det muligt at vente med pløjningen, til jorden ikke er for våd.
  • På lerjord vil man ofte risikere at lave skade på jorden, hvis man kører med furebundsløsner, når man pløjer, fordi jorden er for fugtig i dybden. Et af de tidspunkter, hvor det kan være muligt, er ved pløjning efter høst forud for vinterraps eller i et tørt efterår forud for vintersæden.
  • Se effekten af furebundsløsning og grubning på billede 3-5.
  • Jordløsningen skal kunne gennemføres, når jorden er tilstrækkelig tør.
  • Jorden skal også være tør i den dybde, hvor jordløsningen skal foregå. Det er ikke altid tilfældet, selvom den er tør på overfladen og farbar. De bedste betingelser for jordløsning er om sommeren, hvor der er størst sandsynlighed for, at jorden er tør. I praksis vil det sige, at det mest oplagte tidspunkt er efter høst.

Billede 3
Fritlagt jordprofil efter løsning med furebundsløsner. JB 5-6.

Pilen markerer, hvor furebundsløsneren har kørt.

Fritlagt jordprofil efter løsning med furebundsløsner

Billede 4
Fritlagt jordprofil efter grubning i 40 cm dybde. Bemærk, at kun hvor grubbetanden har kørt, er løsningen foretaget i 40 cm dybde. Man kan derfor ikke regne med en effektiv løsning i området mellem tænderne. Der er anvendt en Præsbro grubber. JB 5-6.

Pilen markerer, hvor grubbetanden har kørt.

Fritlagt jordprofil efter grubning i 40 cm dybde

Billede 5
Fritlagt jordprofil efter grubning i 55 cm dybde. Den løsnede dybde er mindre mellem tænderne. Det er tydeligt at se, at jorden over jordløsningen er blevet løftet og brudt op. I dette tilfælde har det været muligt at foretage en god løsning i denne dybde. Der er anvendt en Præsbro grubber. JB 5-6.

Pilen markerer, hvor grubbertanden har kørt.

Fritlagt jordprofil efter grubning i 55 cm dybde

Man skal undgå at genpakke jorden
Er jorden så pakket, at der er brug for jordløsning, er det et tegn på, at trafikbelastningen i marken er for høj. Det er derfor ikke nok at foretage jordløsning og så fortsætte med den dyrkningspraksis, som man har haft hidtil. Når jorden er løsnet, er den mere følsom over for jordpakning end en jord, der ikke har været løsnet. Der er risiko for at komme ind i en ond cirkel, hvor man får sine pakningsproblemer øget gennem jordløsning og genpakning. Det er derfor vigtigt at følge op på jordløsningen både på kort og længere sigt.

På kort sigt gælder det om at undgå genpakning lige efter jordløsning:

  • Det er bedst, hvis jorden får lov at sætte sig efter løsningen, og der ingen færdsel er på arealet før om foråret, når der er jordløsnet lige efter høst. Jordløsningen kan evt. foretages i en undersået efterafgrøde eller grøngødning. En anden mulighed er at foretage grubningen i en kløvergræsmark, som bliver pløjet til foråret.

På længere sigt skal man mindske trafikbelastningen på jorden:

  • Man skal gennemgå sine behandlinger i marken for at finde ud af, hvornår pakningen opstår. Man skal lave en strategi for, hvordan pakningsskader i fremtiden kan undgås. Elementerne i en strategi kan være:
  • Maskinernes vægt og antal aksler. Så lavt en akseltryk som muligt.
  • Store dæk, tvillingedæk og lavt dæktryk mindsker belastningen
  • Antal overkørsler og tidspunkterne for disse. Jorden er meget følsom over for færdsel, når den er fugtig.
  • Overvej mulighederne for on-land pløjning eller kontrolleret trafik.

Du kan læse mere om skånsom trafik på temasiden www.landscentret.dk/okologi/jordlosning.

Alternativer til jordløsning
Når jorden er pakket, men ikke så pakket, at jordløsning er rentabel, kan man alligevel forsøge at forbedre planternes vækstforhold. Jordpakningen er et tegn på, at trafikbelastningen er høj, og man bør undersøge, om færdslen i marken kan ændres. Overvejelserne er her de samme, som når man skal undgå at genpakke sin jord. (se ovenfor).

Biologisk jordløsning bliver ofte nævnt som et alternativ til grubning. Biologisk jordløsning er, når man dyrker afgrøder, som er gode til at gro igennem et pakket jordlag og forbedre vækstforholdene for den efterfølgende afgrøde. Lucerne er den afgrøde, der oftest bliver nævnt i forbindelse med biologisk jordløsning. Det skyldes, at lucerne-rødder gror dybt ned i jorden, og at planten er flerårig, hvorfor jorden er fri for belastningen ved pløjning i de år, hvor der dyrkes lucerne.

Alle planters rødder bliver hæmmet af pakket jord, men tokimbladede planter som f.eks. lucerne og lupin er bedre til at trænge igennem pakket jord end enkimbladede planter som f.eks. korn og græs. De bedste muligheder for at anvende biologisk jordløsning er på lerjord, mens rødderne næppe vil kunne trænge igennem en hårdt pakket sandjord.

Den viden, der findes om biologisk jordløsning, er mest fra laboratorieforsøg, mens der mangler viden om effekten under markforhold. Du kan læse mere om forsøgene med biologisk jordløsning i Planteavlsorientering 02-162 (kræver abonnement på LandbrugsInfo).

Sidst bekræftet: 15-03-2019 Oprettet: 11-04-2006 Revideret: 11-04-2006

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent

Inger Bertelsen

Økologisk Planteteam


Af samme forfatter

Økologisk dyrkningsvejledning Blandsæd
Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål
30.01.20
Opstramning i dispensationspraksis for græs og kløverfrø til økologisk dyrkning
Når der er økologisk udsæd af græs og kløver skal dette anvendes i størst muligt omfang. For at opnå dette er der ændret i ...
10.01.20
Økologisk udsæd af majs og sukkerroer i 2020
Det er til sæson 2020 muligt at købe økologisk udsæd af majs og sukkerroer.
10.01.20
De anbefalede frøblandinger til græsmarker
De anbefalede frøblandinger er blevet revideret. Eneste ændring er, at i blanding Ø21 er indholdet af timoté øget og engsvi...
04.12.19
Konservering af hestebønner
Hele hestebønner kan enten tørres eller konserveres med propionsyre. Crimpning kræver lufttæt opbevaring og er en mere risi...
23.08.19