Oprettet: 16-02-2016

Vådområder

Genetableringen af vådområder mindsker transporten af næringsstoffer til vandmiljøet når vand fra marken opholder sig i oversvømmende arealer i vinterhalvåret. Vådområdeplanter kan optage kvælstof, og ophør af dyrkning på arealet kan også have en effekt

 

                           Vådområde sommer                                              Vådområde vinter

Kort og godt

Reducerer transporten af kvælstof og fosfor til søer, fjorde og åer

Sænker farten på vandet og kan opmagasinere vand midlertidigt

Giver mere natur og biodiversitet (forbedret jagt)

Sedimentation af lerpartikler

Kan bruges til afgræsning af husdyr

Økonomi
Omkostningerne til anlæggelse af vådområder varierer, men anslås at ligge mellem 3.500-56.0000 kr. pr. ha. Kommune eller staten kan afholde alle omkostninger ved etablering af vådområder. Du kan søge tilskud på flere områder til det vådlagte areal.

Regler
Er underlagt en del regler alt efter hvilken form for projekt der er tale om. Kontakt din kommune, de kan være behjælpelige.

 

Kom godt i gang

Processen med at etablere et vådområde involverer en række forskellige mennesker som eksempelvis andre lodsejere, NaturErhvervstyrelsen, kommunen osv. Du kan derfor starte med at kontakte din kommune, som kan være hjælpe med at screene for lovgivning og regler, som du skal forholde dig til, men kan også formidle kontakte til andre som måtte være berørte af anlæggelse af et vådområde. Din lokale rådgivningsvirksomhed kan hjælpe dig med at redegøre for, hvilke former for støtteordninger du har mulighed for at søge.

Etablering og drift

Genetableringen eller blot etableringen af et vådområde sker primært ved, at dræn eller grøfter sløjfes i vådområdet, hvorefter vandet løber naturligt ud som grundvand eller overfladevand. Vand fra højre beliggende terræn ledes til vådområdet via grøfter eller dræn, der afbrydes i kanten af vådområdet, hvorefter vandet fra marken fordeles ud over vådområdet. Det vandløb der genetableres, kan man overveje at grave ud med naturlige slyngninger, så strømhastigheden sænkes til gavn for dyrelivet men også til gavn for oversvømmelsesrisikoen nedstrøms. Vådområder kan etableres med det formål at have enten fokus på kvælstof eller fosfor. Kvælstofvådområder placeres som regel tæt på kyster, hvor åer leder store mængder vand og dermed kvælstof ud i fjorde og senere havet. Fosforvådområder placeres opstrøms søer og etableres ved at ændre vandløbet, så der kommer midlertidige oversvømmelser af vandløbsnære arealer, når der er høj vandføring. Dette sikrer sedimentation af lerpartikler som fosfor er bundet til.

Effekt

Effekten af vådområder er efterhånden veldokumentereret både med hensyn til kvælstof og fosfor, både herhjemme og i udlandet. Effekten af et kvælstofvådområde afhænger af mange ting såsom størrelse, temperatur og afstrømning. Derfor vil effekten også variere fra år til år. Danske undersøgelser har vist en generel kvælstoffjernelse på mellem 48-99 % af det tildelte kvælstof, hvor der i mere end halvdelen af undersøgelserne er fjernet mere end 90 %. Lokaliteter som er egnede til fosfor har vist, at fosforvådområder kan tilbageholde mellem 40-60 % og Naturstyrelsen angiver en gennemsnitlig fosforreduktion på 20 kg pr. ha. Hvis der ikke foretages en jordbundsundersøgelse af engarealet før der etableres fosforvådområder, er der risiko for frigivelse af fosfor fra jorden.

Udfordringer

Hvis et kommunalt eller statslig vådområde er afhængigt af, at flere lodsejere går sammen om at lægge jord til, kan det være en udfordring at få både det offentlige, lodsejere og rådgivere til at arbejde optimalt sammen. Det er en god ide at læse brochuren Kend processen i et vådområdeprojekt hvis du overvejer at deltage i et vådområdeprojekt. Ved større vådområde projekter er det altid kommunen, der er projektansvarlig, og derfor sender ansøgningen til NaturErhvervstyrelsen. Læs mere om udfordringerne i forhold til anlæggelse af vådområdeprojekter i artiklen ”Projektforløb Kommunale vådområdeprojekter

Din økonomi

I forhold til støtte og tilskud er der en række muligheder. I tabellen til højre kan du se en liste med de muligheder der var for støtte og tilskudsmuligheder i 2014.

Du vil kunne få fastholdelsestilskud på arealet samt grundbetaling i 2015. Tilskud til pleje af græs– og naturarealer er dog i 2015 blevet mere usikre pga. nye regler om HNV score. Tilskud til pleje af vådområdearealer har sidste prioritet, men der kan søges.

Læs mere om tilskudsmuligheder og betingelserne i artiklen Tilskudsmuligheder ved vådområdeprojekter. Se også Økonomiske fordele og ulemper ved at lægge jord til et vådområdeprojekt.

Regler og lovgivning

Der er en udførlig lovgivning omkring etableringen af vådområder. Vådområdeprojekter gennemføres efter Naturbeskyttelsesloven og skal tage hensyn til bl.a. §3-områder, Fredninger, Sø- og åbeskyttelseslinien med mere. Din kommune eller NaturErhverstyrelsen kan være behjælpelige med at screene for regler og lovgivning som berører dig.
Landmændene Niels Clemmensen og Børge Hansen, Thyregod har deltaget i flere vådområdeprojekter. Senest har de fået genslynget en del af Odderbæk. I videoen fortæller de om deres betænkeligheder og det økonomiske og naturmæssige udbytte. Video Link[]
Netop nu er der ved at blive etableret et nyt vådområde ved Ringe, hvor Sallinge Å bliver genslynget. Landmændene Jørgen Frederik Pedersen og Arne Kløverpris er involveret i projektet og har deltaget i jordfordelingen. Video Link[Video: ]

Tilbage til forsiden.

Sidst bekræftet: 16-02-2016 Oprettet: 16-02-2016 Revideret: 16-02-2016

 Fotogalleri

Klik på billedet og se flere billeder af vådområder.

Forfatter

Planter & Miljø
Specialkonsulent

Frank Bondgaard

Miljø & Land


Konsulent

Sebastian Piet Zacho

Miljø & Land


Af samme forfatter

Vigtige datoer i landbrugsordningerne 2020
Denne kalender er et hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i de forskellige landbrugsordni...
31.01.20
Eksempler på økonomi i at lægge økologisk jord til et vådområde
Artiklen viser en række følsomhedsberegninger for betydning af dyrkningssikkerhed, udbytte og tilskud i hhv. uændret drift ...
06.01.20
Miljøtilstand i Karrebæk Fjord
Udviklingen i miljøtilstanden er beskrevet for Karrebæk Fjord fra 2011-2018. Rapporten skal danne grundlag for drøftelse af...
23.12.19
Miljøtilstand i Ringkøbing Fjord
Udviklingen i miljøtilstanden er beskrevet for Ringkøbing Fjord fra 1989-2018. Rapporten skal danne grundlag for drøftelse ...
23.12.19
Simpel metode til måling af nitrat i drænvand
Med gratis Nitrat App til mobilen og en billig nitrat-strip kan du få en koncentrationsmåling af f.eks. dit drænvand. Data ...
19.12.19

 Vådområdeprojekter

 Mere viden