Fra viden til virkning - bedre naturpleje i landbruget
Dyreholderne mangler ofte viden om, hvilken pleje der er mest hensigtsmæssig, og i mange tilfælde kan det være svært at forene den optimale pleje med den drift, som giver den bedste økonomi.
Dyreholderne mangler ofte viden om, hvilken pleje der er mest hensigtsmæssig, og i mange tilfælde kan det være svært at forene den optimale pleje med den drift, som giver den bedste økonomi.
Projektets vigtigste konklusion
Punkterne uddybes længere ned i teksten.
Projektet skal udvikle og afprøve en model for en mere struktureret og målrettet rådgivning til de dyreholdere og lodsejere, som plejer de mest værdifulde naturarealer i Danmark. Via projektet har otte lodsejere og dyreholdere, der forvalter værdifuld natur, via rådgivningsbesøg fået mere viden om de særlige dyre- og plantearter, der er på deres arealer. Der er i projektet sat fokus på viden om naturværdierne, da viden er en grundlæggende forudsætning for at sikre en virkningsfuld indsats.
Hvis tilbagegangen for de sjældne og truede arter skal stoppes (biodiversitetsmål), er det helt afgørende med større fokus på forvaltningen af de mest værdifulde privatejede arealer. Mange af Danmarks naturarealer ligger netop hos private lodsejere, hvor lodsejere eller dyreholdere står med et stort ansvar for forvaltningen af sjældne naturværdier. Derfor sætter vi i projektet fokus på, hvordan mere viden om naturen kan komme i spil på en aktiv og nærværende måde for lodsejere og dyreholdere. Vores hidtidige erfaringer er desværre, at naturplejerne alt for ofte mangler viden om, hvilke naturværdier de har på deres arealer, og hvilken praksis, der er mest hensigtsmæssig, hvis de mest sjældne og sårbare arters skal sikres. Til trods for at flere har en god dialog med de kommunale naturmedarbejdere, mangler de en tættere dialog og mere konkret viden om hvilken forvaltning der tilgodeser naturværdierne på deres arealer.
De værdifulde naturarealer er sjældne HNV scoren (High Nature Value) er indikator for arealernes naturværdi, målt ud fra 14 forskellige parametre. HNV tager udgangspunkt i, om der dels er gode levesteder for truede og sjældne dyre- og plantearter, dels om disse arter reelt er observeret på arealet. Den maksimale HNV-score er 13, som indikerer, at der her er tale om arealer med høj naturværdi, og at arealet er levested for sjældne arter. På landsplan er der 302.000 ha med en HNV score på 5 og derover (minimum score for at kunne søge tilskud til 5-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer).
Figuren viser hvordan de 302.000 ha fordeler sig på HNV-værdier. Det ses tydeligt at arealer med høj naturværdi (HNV = 10 – 11 og HNV = 12 – 13) er meget sjældne og kun udgør en meget lille andel af det samlede areal med HNV score på 5 og derover (2016-tal, kilde: Landbrugsstyrelsen). Det giver derfor rigtig god mening, at prioritere og sikre indsatsen på arealer med højt naturindhold, og dermed målrette og tilgodese landets mest sjældne og truede arter og økosystemer.
Besøg
Med hjælp fra fire lokale landbrugsrådgivere og tilhørende kommuner, har SEGES udvalgt otte værdifulde naturarealer (HNV score 8 - 13) fordelt rundt i landet. Arealerne er valgt ud fra, at de rummer sjældne og truede arter, der ofte kræver en særlig forvaltning. Alle arealerne bliver græsset, nogle har været det gennem mange år - på andre arealer er græsningen netop genoptaget efter mange års fravær.
Alle arealer blev besøgt i perioden ultimo juni - primo juli 2017 i fællesskab med lodsejer/dyreholdere, en lokal naturrådgiver (fra landbrugsrådgivningen), en repræsentant fra den lokale naturmyndighed (fra kommune eller Naturstyrelsen), samt SEGES. Inden besøgene blev der indhentet eksisterende viden om, hvilke arter der er til stede på arealerne, og hvilken indsats, der allerede var igangsat. Besøgene gav anledning til rigtig mange gode snakke om naturindholdet og den nuværende forvaltning, sammenholdt med den optimale forvaltning for de særlige arter der lever på de pågældende arealer. Desuden blev tilskudsregler i forhold til en optimal naturindsats vurderet, ligesom de generelle udfordringer blev vendt.
På baggrund af besøgene blev der udarbejdet en fokusplan for hvert område. Planerne beskriver, hvilke særlige dyre- og plantearter, der er på arealet og hvilke hensyn der bør tages for at sikre disse arters forvaltningsbehov. Planerne beskriver også, hvordan der kan sikres synergi mellem plejebehov, praktiske løsninger for dyreholdere, samt tilskudsregler. De steder hvor der viste sig at være konflikter mellem naturmålene og andre regelsæt, blev der arbejdet på at finde konkrete løsninger.
I nedenstående tabel er angivet de områder, som indgår i projektet. Ved at trykke på linket for hver lokalitet fremkommer den fokusplan, der er udarbejdet for det pågældende område (indsæt link til fokusplanerne for hver lokalitet).
Lokalitet | HNV score | Areal | Naturtyper | Eksempler på særlige arter |
1. Låenhus (Mariager Fjord) | 5-11 | 77 ha | Kalkoverdrev, surt overdrev, tør hede, enebærkrat, kildevæld, strandeng og tidvis våd eng, samt en række skovnaturtyper. | Kødfarvet gøgeurt, hjertegræs, blåhat-jordbi, markfirben, gul engmyre og guldhale. |
2. Lindenborg Ådal | 5-9 | 77 ha | Tør hede, surt overdrev, kalkoverdrev, kildevæld, stilkegekrat og rigkær. | Lyngvikke, hjertegræs, dukatsommerfugl, knoldet mjødurt, rødrygget tornskade, foranderlig blåfugl. |
3. Hudevad Kær | 5-10 | 6 ha | Rigkær, ekstremrigkær og kildevæld. | Glinsende kærmos, vibefedt, sump-hullæbe, engtroldurt, syv arter af orkideer, isblåfugl. |
4. Arreskov Sø | 5-10 | 60 ha | Rigkær og kalkoverdrev, samt aske- og ellesump og egeblandskov. | Sump-hullæbe, vibefedt, leverurt, eng-ensian, engperlemorsommerfugl, markskarnbasse. |
5. Halen, Fanø | 8-11 | 180 ha | Strandeng, grænsende op til grå/grøn klit. | Tætblomstret hindeknæ, djævelsbid, spættet bredpande, klitperlemorsommerfugl, strandrødtop, klyde. |
6. Stilde å | 5-8 | 40 ha | Surt overdrev, rigkær og fersk eng. | Engblomme, djævelsbid, hjertegræs, maj-gøgeurt, engkøllesværmer, brunlig perlemorssommerfugl. |
7. Tibirke Bakker (planen er ikke offentliggjort) | 8-10 | 70 ha | Hede og overdrev. | Foranderlig blåfugl, pimpinellekøllesværmer, dukatsommerfugl, lille køllesværmer, djævelsbid, liden klokke. |
8. Odderdams Enge | 8-10 | 25 ha | Fersk eng, mose, sø og overdrev. | Engperlemorssommerfugl, rødrygget tornskade, almindelig mjødurt, maj-gøgeurt, tormentil. |
Alle arealerne bliver genbesøgt senest september 2018. Målet med genbesøget er, at snakke med dyreholdere/lodsejere om, hvilken betydning planerne har haft for indsatsen på arealerne i den efterfølgende græsningssæson, samt følge op på, hvordan arealerne ser ud lidt senere på sæsonen – i forhold til naturmål, de græssende dyr og overholdelse af tilskudsbetingelserne. Planerne revideres efter genbesøgene.
Herunder er en beskrivelse af de erfaringer der er gjort før, under og efter besøgene på de 8 projektarealer.
Behov for mere viden
De naturplejere der er med i projektet, har stor interesse i og lyst til at udvikle naturplejen til en professionel driftsgren på linje med den øvrige landbrugsproduktion. Den drift der foregår på de fleste arealer, tager udgangspunkt i en optimering for kødproduktion og/eller tilskud. Hensyn og forvaltning for de sjældne og de truede arter fylder generelt lidt i forvaltningen. Dyreholderne mangler ofte viden om, hvilken pleje der er mest hensigtsmæssig, og i mange tilfælde kan det være svært at forene den optimale pleje med den drift, som giver den bedste økonomi. Det er en stor udfordring, da dyreholderne naturlig nok har brug for at optimere på den økonomiske indtjening, for at fastholde dyrene på arealerne.
Flere kommuner forsøger at finde handlingsorienterede løsninger, hvor der bliver indgået forskellige kompromiser for at tilgodese såvel natur, økonomiske interesser (i form af tilskud og kødproduktion), praktisk mulige hensyn, samt optimal dyrevelfærd i samarbejde med dyreholderne. Det sker f.eks. ved at kommunerne står for hegning af arealer og indgår konkrete aftaler om forvaltningen. På den måde findes der kompromiser, som forsøger at imødegå de mulige konflikter der kan være mellem at sikre optimale naturforvaltning og god økonomi for dyreholderne.
På de fleste arealer er det muligt at gennemføre en hensigtsmæssig forvaltning inden for de nuværende rammer af tilskudsreglerne. Dog mangler der fleksibilitet i ordningerne. Det er primært et problem på de mest værdifulde arealer, hvor der ofte også er en varieret struktur bestående af mosaikker med delområder, hvor kontrolbetingelserne ikke kan overholdes (f.eks. våde pletter eller områder med krat eller lignende). Det giver en god dynamik på arealet, når der er variation i strukturerne (f.eks. græsningshøjde, lysåbne arealer sammen med krat, våde og tørre arealer sammen osv.). Det giver det rigtig god faglig mening at disse områder indgår i græsningsarealet, da de ofte er levested for en række af de sjældne arter. Kontrolbetingelserne er dog fastsat således, at alle delområder over 100 m2 der ikke afgræsses ikke kan indgå i tilsagnet. Det giver ekstra administrativt arbejde for dem der søger tilskud at vurdere hvilke arealer der ikke kan modtage tilskud, ligesom det giver incitament til at ændre forholdene, så arealet bliver mere ensartet, så også disse delarealer fremover kan opfylde betingelserne for tilskud. Ligeledes mangler der en kontrolform, der tager højde for, helårsgræsning, eller en græsning så stor en del af året som muligt.
Der søges Grundbetaling til en del af projektarealerne, hvilket betyder, at der ikke kan vælges kontrol efter fast græsningstryk, ligesom aktivitetskravet i reglerne for Grundbetaling skal overholdes (stiller skærpede krav om høj græsningsintensitet eller slåning inden 15. september). Begge dele betyder, at arealerne ofte bliver udnyttet mere intensivt end det er ønsket i forhold til naturmålene. Hvis der søges Grundbetaling til et areal, bliver det samlede tilskud (Grundbetaling og 5-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer), dog ca. 1.000 kr. højere pr. ha.
Vurderet ud fra, at der i nogle tilfælde var for få blomstrende arter i indhegningen, ser vi en uhensigtsmæssig tendens til at arealerne bliver slået ”for en sikkerheds skyld” eller græsset for hårdt i sommerperioden, for at være sikker på at tilskudsreglerne bliver overholdt. Det er helt afgørende, at landbrugsrådgiverne har et rigtig godt kendskab til tilskudsreglerne, så de kan vejlede landmændene, og dermed sikre bedst mulig tilpasning af reglerne til de pågældende arealer. Det må dog konstateres, at de nuværende tilskudsregler, gør det svært at optimere på både økonomi og optimal naturpleje på de mest værdifulde arealer.
Samlet ser vi et billede af, at der på mange af arealerne ikke er en forvaltning der fokusere på de sjældne og truede arter, som arealerne rummer. Til trods for at der ofte har været en mangeårig god dialog mellem dyreholdere og kommunale biologer, oplevede flere deltagere i besøget (landmænd, kommunale medarbejdere og landbrugsrådgivere), at besøget i projektet gav en anden fokuseret vidensdeling end hidtil – og mindre risiko for at tale forbi hinanden. Vi ser derfor fokusplanerne som en metode til tættere dialog og øget fokus på, hvordan indsatsen for at højne og bevare naturindhold og kvalitet på de mest værdifulde naturarealer kan fremmes.
Under besøgene og i fokusplanerne, er der en række generelle anbefalinger og retningslinjer for naturplejen, som vi anbefaler ved forvaltning af de værdifulde naturarealer. Vær dog opmærksom på, at der er så store forskelle på naturområderne og deres individuelle forvaltningsbehov, at vi altid vil anbefale, at der laves en individuelle forvaltningsplaner.
Helt grundlæggende handler god naturpleje om, at få overblik over, hvor de mest værdifulde naturarealer er og hvordan de kan forvaltes optimalt. Start derfor med at finde ud af, hvad ”guldet” (de mest sjældne og truede arter) er, og hvor de vigtigste arter befinder sig. Vær opmærksom på, at disse arealer skal have absolut første prioritet i forvaltningen. Det vil typisk betyde, at man skal undgå overgræsning og tilskudsfodring, ligesom arealerne ikke skal bruges som bufferareal. Sørg for at få en plan for, hvordan arealet bedst kan forvaltes med fokus på at skabe gode forhold for de mest sjældne og truede arter, der er på arealet. Hav tæt kontakt med kommune/Naturstyrelse om, hvordan arealet bedst forvaltes.
Herunder er kort beskrevet nogle af de udfordringer, som vi er stødt på i projektet og som vi efterfølgende vil arbejde videre med på SEGES:
Heidi Buur Holbeck (hbh@seges.dk)
Anne Eskildsen (anee@seges.dk)
Andrea Oddershede (anod@seges.dk)
Emneord