Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 22-12-2018

  

Oprettet: 23-12-2015

Myndighedsgodkendelse

Her kan du blive klogere på de tilladelser, som typisk skal søges ved etablering af minivådområder. Ligeledes kan du se 2 konkrete eksempler på tilladelser der er givet.

For at få lov til at etablere et minivådområde, er der en række tilladelser, som skal være på plads. Ønsket til udformningen og mængde af ansøgningsmaterialet er forskelligt fra kommune til kommune. Der ses alt fra eksempler på 4 forskellige godkendelser til en samlet godkendelse.

 

En eller fire? Der er forskel kommunernes håndtering af godkendelserne.

Det bedste råd må derfor være at tage en snak med kommunen, inden ansøgningsmaterialet udarbejdes.

Landzonetilladelse 

Planlovens § 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog §§ 36-38

Et krav alle minivådområder, så vidt det vides, er blevet mødt med, er krav om landzonetilladelse, hvilket er åbenlyst, når der er tale om at ændre anvendelse fra markjord til minivådområde.

Landzonetilladelsen er oftest ”hovedtilladelsen” når der gives flere tilladelser og dækker derfor de generelle aspeker ved projektet og kræver derfor en god projektbeskrivelse i ansøgningen.

Landzonetilladelsen forholder sig ofte til de landskabelige elementer i projektet, og angiver ofte en maksimal højde af diger fx 1 m over terræn.

Ligeledes indeholder den bestemmelser om hvor overskudsjord kan udjævnes.

De fleste kommuner er enige om, at der skal være en hvis afstand til vandløb, for at undgå at vandløb og minivådområde med tiden bliver et.  Der er dog stor forskel på, hvor stor afstand kommunerne vurderer, er passende, men i størrelsesordenen 3-10 meter vurderes ofte at være passende.

I Landzonetilladelsen kan der også være anvisninger på hvad der skal gøres ved reetablering af området som mark. 

Udledningstilladelse

Miljølovens § 28. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2.

For at lede det rensede drænvand til vandløbene finder nogen kommuner det nødvendigt at give tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §28, idet de betragter det rensede drænvand som spildevand.

I forbindelse med sådan en godkendelse er det typisk iltindholdet i det rensede vand kommunen bekymrer sig om. På flade områder kan man imødekomme denne bekymring ved at etablere en iltningstrappe af store sten efter udløbet fra minivådområdet. Det ses også at kommunen vil have mulighed for at tage vandprøver fra udløbet for at tjekke kvaliteten.

Derudover er der også set eksempler på krav til det maksimale flow ud af anlægget fx 1 l/sek/ha opland.  Vilkåret har betydning i forbindelse med valg af pumpe, men også når eventuelle overløbs mekanismer skal overvejes.

Der er også set krav om at arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Endelig ses der nogle mere diffuse krav som fx ” Der skal foretages foranstaltninger, der forhindrer udledning af suspenderet stof og makroalger, der overstiger naturlige forhold” eller

”Udledning fra bassinerne må ikke være til hindrer for, at målsætningen kan opfyldes” 

Tilladelse efter vandløbsloven

Vandløbslovens § 17. Vandløb må kun reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse.

§ 38. Private udpumpningsanlæg til brug for afvanding må ikke etableres eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

Tilladelserne efter vandløbsloven fokuserer på at sikre forholdene i vandløbet og indeholder typisk krav om udløbets udformning, højde ift. bundkote mv. 

Ligeledes er der i de fleste tilladelser vilkår om aflåste pumpebrønde og lignende.  

Naturbeskyttelsesloven

§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1. 

§ 16. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning.

Rigtig mange minivådområder ligger som følge af geografi og drænstruktur tæt op ad vandløb, hvoraf en del er beskyttede jfr. § 3 og § 16.

Vær opmærksom på, at hvis der er givet tilladelse efter vandløbsloven, gælder § 16 stk. 2, hvorfor der ikke skal gives tilladelse efter naturbeskyttelsesloven også.

I de tilfælde hvor kommunen dispenserer fra Naturbeskyttelsesloven bunder det i en argumentation om at anlægget ikke syner af meget i landskabet, og at et minivådområde ikke påvirker vandkvaliteten i vandløbet negativt. Man kan også inddrage argumenter om at minivådområdet kan være med til at øge kvaliteten af naturen i området. 

Krydsningstilladelse

Vandløbsloven § 47. Broer, overkørsler eller lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

I de tilfælde hvor et dræn er ført under et vandløb for at lede drænvand til minivådområdet har en enkelt kommune fundet det nødvendigt at dispensere fra vandløbslovens § 47.

I tilladelsen lægger kommunen vægt på at der bores under vandløbet i god afstand til både brinker og bund fx 2 m fra kronekant og 1,3 m under regulativmæssig bund. 

Ikke erhvervsmæssig indvinding af ler

Råstofloven § 7. stk. 2. Ikke-erhvervsmæssige indvindinger på mere end 200 m3 årligt og prøvegravninger på mere end 200 m3 skal anmeldes til regionsrådet, inden indvindingen eller prøvegravningen påbegyndes. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om indvindingsområdet samt arten, mængden og anvendelsen af råstoffet. Regionsrådet kan inden 4 uger efter, at anmeldelsen er modtaget, stille vilkår for indvindingen eller prøvegravningen. På strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan regionsrådet til enhver tid forbyde yderligere indvinding eller stille særlige vilkår for indvindingen.

I de tilfælde hvor det er nødvendigt at lægge en lermembran i bunden af minivådområdet kan der være en ide i at grave leret ud på ejendommens andre arealer. En sådan udvinding af ler til eget forbrug skal anmeldes efter råstoflovens § 7.  

Eksempler på 2 tilladelser til etablering af minivådområder

Her kan du se 2 eksempler på tilladelser til minivådområder, og dermed kan du få en fornemmelse af, at kommunerne kan gribe denne proces meget forskelligt an.

Tilbage til forsiden

Sidst bekræftet: 08-12-2016 Oprettet: 23-12-2015 Revideret: 23-12-2015

Forfatter

Planter & Miljø
Specialkonsulent

Frank Bondgaard

Miljø & Land


Konsulent

Sebastian Piet Zacho

Miljø & Land


Chefkonsulent, Vandmiljø

Flemming Gertz

Miljø & Land


Af samme forfatter

Vigtige datoer i landbrugsordningerne 2020
Denne kalender er et hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i de forskellige landbrugsordni...
17.04.20
Landbruget udvikler koncepter for multifunktionel jordfordeling
SEGES og fem rådgivningsvirksomheder går nu i gang med at finde modeller for, hvordan den multfunktionelle jordfordeling be...
25.03.20
AP1: Vil du i gang med et lavbundsprojekt på din tørvejord?
Kontakt kommune eller Naturstyrelsen, hvis du har lavbundsjord/tørvejord, du gerne vil have permanent vådlagt. Vær opmærkso...
28.02.20
Kvælstofudledningen år 1900 og betydning for vandområdeplaner
Kvælstofudledning er for år 1900 beregnet af Aarhus Universitet og større end hidtil antaget og dette har betydning for, hv...
03.02.20
Eksempler på økonomi i at lægge økologisk jord til et vådområde
Artiklen viser en række følsomhedsberegninger for betydningen af dyrkningssikkerhed, udbytte og tilskud i hhv. uændret drif...
06.01.20