Feedback Form

LP - Græsrodsforskning 

Oprettet: 01-06-2004

Gennemskuelighed, tillid og solidaritet mellem forbrugere og landmænd i Landbrugslauget - delprojekt 2

Resumé af Græsrodsforskning

Projektnr. og -titel

232 delprojekt 2 - Andet - Gennemskuelighed, tillid og solidaritet mellem forbrugere og landmænd i Landbrugslauget

Projektperiode

2001 - 2002

Projekthaver

Landbrugslauget, Kulagervej 23, 4653 Karise, tlf. 2944 9477/5678 8969, www.landbrugslauget.dk

Den 1. juni 2004

Læs om:

Sammendrag
Formål
Indhold
Yderligere oplysninger

Sammendrag
Landbrugslauget er lykkedes, når det gælder tillid. Tilliden er så stor, at der ikke har været brug for at skabe en stærk gennemskuelighed i forhold til andelshaverne. Derimod er forbrugerandelshaverne ikke særligt solidariske med landmændene på gården. Kun en ud af tre forbrugerandelshavere køber således produkter fra Landbrugslauget. De har tilsyneladende blot ønsket at skubbe et anderledes landbrug i gang - uden yderligere forpligtelser.

Historien bag andelsforeningen Landbrugslauget
Andelsforeningen Landbrugslauget og gården Brinkholm blev udtænkt på et fremtidsværksted i Folkets Hus på Nørrebro i 1998. Andelsforeningen blev stiftet i 2001 og gården Brinkholm købt i januar 2002 som Danmarks første forbrugerejede gård. Målet var at skabe gennemskuelighed, tillid og solidaritet på fødevaremarkedet.

500 forbrugere og tre landmænd har i dag tegnet andele i foreningen.

I 2002 blev der på Brinkholm produceret ca. 35 grønsagskulturer, æg, friskmalet mel af spelt og hvede, grisekød og kyllinger. Det sælges i abonnementsordning især i Storkøbenhavn.

Formål
Formålet var at belyse, hvorvidt de visioner og ideer, der ligger til grund for Landbrugslauget blev indfriet. Det sker et år efter Landbrugslauget er etableret. I undersøgelsen blev der taget udgangspunkt i begreberne gennemskuelighed, tillid og solidaritet.

Indhold
Der er udarbejdet to rapporter om Landbrugslauget.

Den første rapport beskrev forbrugerandelshaverne og deres motiver for at blive andelshavere. I denne rapport blev det konkluderet, at Landbrugslauget henvender sig til gruppen af veletablerede og veluddannede forbrugere med et stort økologisk forbrug. Især politiske og ideologiske motiver fik dem til at gå ind i Landbrugslauget.

Rapport II, som denne artikel omhandler, bygger på fire kvalitative forskningsinterviews med andelshavere udført af cand. agro. Tina Unger, som også har udarbejdet rapporten for Landbrugslauget.

Hun fandt frem til de fire andelshavere ved hjælp af et brev, som blev sendt til samtlige andelshavere. Ud af de 100 svar blev fire personer/familier udvalgt. Tina Unger ønskede stor spredning i de udvalgte andelshavere hvad angik indkøb fra gården, besøg, alder og bopæl og husstandstype.

Hun valgte:

  • Helle og Lars, Østerbro, direktør og farmaceut
  • Ena og Hans, Vanløse, pensionister
  • Arne, pensionist
  • Mette og to mindre børn, større dansk provinsby, studerende

Resultater
Lars og Helle samt Ena og Hans købte deres andel ud fra en politisk holdning, hvor Landbrugslauget sås som en modpol til det konventionelle landbrug. De havde let ved at gå med, fordi det ikke var forbundet med risiko. Arne og Mette gik med, fordi landmænd og forbrugere sammen ejer Brinkholm, og vejen fra jord til bord er kort. At ansvarsfordelingen mellem landmænd og forbrugere er klar havde også betydning for Mette.

At Landbrugslauget hviler på det økologiske værdigrundlag gør projektet mere troværdigt, idet det bygger på noget kendt og respekteret.

Andelshaverne er ikke særligt solidariske med gården og landmændene, som driver den, idet kun lidt over en tredjedel køber en grønsagskasse eller har købt kød på et eller andet tidspunkt i det forløbne år.

Tina Unger skriver:
"Størstedelen af andelshaverne har tilsyneladende ønsket at give bonden en mark at dyrke kornet på, men brødet må han sælge til en anden".

Det er et reelt problem, at kun få forbrugerandelshavere køber varer på gården. Hun skriver: "Dette skaber selvfølgelig i første omgang problemer for gårdens økonomi, men kan i sidste ende blive et problem for andelsselskabets beståen, hvis der ikke sadles om i tide."

Hun mener, at den lave solidaritet skyldes manglende information fra gården i dens første leveår, og at forbrugerandelshaverne allerede har, hvad hun kalder "moralske indkøbsforpligtigelser overfor andre gode butikker og torvehandlere m.v., samt forskellige forventninger til projektet". Landmandsandelshaverne forventede, at der blev afsat flere produkter til kredsen af forbrugerandelshavere.

Yderligere oplysninger

I udlandet findes flere eksempler på det koncept, som Landbrugslauget står for. Se f.eks. nedenstående link

Tomas Fibiger Nørfelt

 

Sidst bekræftet: 16-02-2015 Oprettet: 01-06-2004 Revideret: 01-06-2004

Forfatter

Økologi
Tomas Brødsgaard Fibiger Nørfelt

Af samme forfatter

Hestebønner flytter til vandet jysk sandjord
I ØkoProtein projektet er der gennemført en del dyrkningsforsøg gennem de sidste tre år.
05.10.15
Lidt hestebønner til svin er godt
Forsøg viser, at det er muligt at udskifte en del af sojaen fra foderet til økosvin med hestebønner, og det giver god tilvæ...
05.10.15
Mere økologiforskning ud til de økologiske konsulenter og landmænd
SEGES søger svar fra landmænd og konsulenter på spørgeskema, der skal bane vejen for bedre spredning af viden om økologisk ...
13.05.15
Arealforbrug og emission af drivhusgas ved græsbaserede oksekødsproduktionssystemer
Der er lavet en beregning af arealforbrug og udledning af drivhusgasser per kg kød produceret ved tre alternativer økologis...
08.01.15
Præsentation af radrensere
Økologi afdelingen på SEGES gennemførte demonstration af ny teknologi inden for radrensere onsdag den 21. maj 2014 på Køben...
31.12.14