Feedback Form

  

Oprettet: 10-01-2017

Stor variation i energiudnyttelsen hos økologiske malkekøer

Øko-besætninger med høj energiudnyttelse er karakteriseret ved, at flere køer har sand eller halm i sengene, de har tiere de malkende køer i flere grupper, en højere ydelse og mere stabile mælketal.

Af Finn Strudsholm og Maria Kjeldsen, SEGES; Mads Ebdrup Mortensen, ØkologiRådgivning Danmark og Marlene Trinderup, Teknologisk Institut

Malkekøernes energiudnyttelse varierer meget mellem danske økologiske besætninger, og besætninger med høj energiudnyttelse får 10-15 procent mere økologisk mælk ud af det samme foder.

For at karakterisere økologiske besætninger i forhold til energiudnyttelse, har SEGES interviewet 50 økologiske mælkeproducenter vedrørende staldindretning og fodringsmanagement i vinteren 2015/16 og koblet informationerne til data for foder og mælk fra DMS. Besætningerne blev opdelt i to grupper i forhold til energiudnyttelse: LAV og HØJ.

Du kan læse nærmere om udvælgelse af besætninger og metoden nederst i artiklen.

Højere ydelse i besætninger med høj energiudnyttelse

En række karakteristika for de 2 x 25 besætninger opdelt i LAV og HØJ er vist i tabel 1.

Tabel 1. Karakteristika for 2 x 25 besætninger med lav og høj energiudnyttelse. Klik på tabellen for at se en større og tydeligere udgave.

Der er stor spredning i energiudnyttelsen indenfor begge grupper og LAV rummer besætninger med energiudnyttelse fra 90 til 97, mens HØJ rummer besætninger med energiudnyttelser fra 97 og helt op til 105.

Med 267 køer har gruppe HØJ de største besætninger og har knap 50 køer flere end besætningerne i LAV. Der var dog besætninger fra 80 køer til 650 køer i begge grupper.

Besætningerne i gruppe HØJ fik med 1,42 kilo EKM per kilo tørstof mere end 10 procent ekstra mælk ud af det samme foder i forhold til gruppe LAV (1,29 kilo EKM per kilo tørstof).

Flere køer i HØJ ligger på blødt underlag

Staldens indretning, foderbordets længde, holdopdeling og malkesystem er optalt i tabel 2.

Der er en større andel af besætninger i HØJ, hvor køerne ligger på sand eller halm i sengene, mens andelen af besætninger, hvor køerne ligger på madrasser er højest i LAV.

Også med hensyn til gruppeopdeling af de malkende køer er der forskel mellem grupperne. 14 af de 25 besætninger i gruppe HØJ har flere grupper af malkende køer, mens kun fire besætninger i LAV praktiserer gruppeopdeling. De typiske kriterier for gruppeopdeling er hold med nykælvere eller et med 1. kalvs køerne, mens enkelte opdeler i grupper efter ydelse.

Med hensyn til foderbordsplads er den ens – knap 55 cm per ko - hos både LAV og HØJ. Det samme er tilfældet for andelen af besætninger, som malker i AMS og kun få besætninger i begge grupper malker tre gange.

Tabel 2. Staldindretning og malkning hos 2 x 25 besætninger med lav og høj energiudnyttelse. Klik på tabellen for at se en større og tydeligere udgave.

Alle i LAV og HØJ fodrer med fuldfoder

Informationer om blanding, udfodring og foderbord er vist i tabel 3.

Samtlige 50 besætninger i projektet fodrer med fuldfoder og langt de fleste blander i blandevogn og fodrer ud med det samme udstyr. Kun 2-3 besætninger i hver gruppe har en stationær blander og to besætninger i hver gruppe har et system med hængebane.

Næste alle besætninger supplerer fuldfoderet med kraftfoder fra transponderstyrede eller manuelle automater. Kun enkelte af de 50 økologiske besætninger (på tværs af LAV og HØJ) fodrer med én og samme fuldfoderblanding til alle malkende køer uden separat kraftfoder (TMR1).

Der er ingen forskel mellem LAV og HØJ med hensyn til, om besætningerne praktiserer separat tildeling af kraftfoder, og der er heller ikke fundet forskelle med hensyn til strategierne for optrapning af kraftfoderet efter kælvning.

De fleste besætninger i begge grupper blander kun fuldfoder én gang dagligt, og kun fire besætninger i LAV og syv i HØJ blander mere end én gang dagligt i vinterperioden.

Med hensyn til fodring efter ædelyst praktiserer kun fem og otte besætninger i henholdsvis LAV og HØJ en udfodring, som altid indebærer foderrester. Altså er der en tendens til, at lidt flere HØJ-besætninger prioriterer fodring efter ædelyst højt.

Kun en mindre del af besætningerne i begge grupper laver systematisk opfølgning på blandenøjagtigheden ved at holde blandet mængde op mod planlagt. Og de fleste besætninger, som gør det, følger op sjældnere end én gang per uge.

Tabel 3. Udfodring og fodringsmanagement hos 2 x 25 besætninger med lav og høj energiudnyttelse (antal). Klik på tabellen for at se en større og tydeligere udgave.

Udbredt brug af foderanalyser og foderplaner

Interviewsvar vedrørende ansvarsfordeling, foderanalyser, foderplaner og foderkontrol er vist i tabel 4.

Tabel 4. Ansvarsfordeling, foderplanlægning, kontrol og opfølgning hos 2 x 25 besætninger med lav og høj energiudnyttelse (antal). Klik på tabellen for at se en større og tydeligere udgave.

De fleste besætninger i både LAV og HØJ laver foderplanen sammen med en fodringsrådgiver, og størstedelen får også lavet mere end 5 foderanalyser i løbet af et år.

Der er tendens til at færre ”nye” personer deltager i fodringen i gruppe HØJ i forbindelse med weekends og ferier. Der er også færre besætninger i HØJ, hvor mere end én person er involveret i den daglige fodring.

Med hensyn til opfølgning og justeringer i fodringen er der ingen større forskel mellem LAV og HØJ. Dog laver flere besætninger i HØJ flere end 12 foderkontroller per år.

Sundhedsmanagement

Tabel 5 samler besætningernes svar vedrørende sundhedsmanagement og samarbejde med dyrlæge.

Gennemgående er der ingen større forskelle mellem LAV og HØJ. Begge grupper har høj frekvens af klovbeskæring med brug af klovbeskærer og begge har køer med DD i besætningen.

Cirka halvdelen af besætningerne i hver gruppe er med i en fast sundhedsrådgivningsaftale med dyrlægen, mens systematisk vurdering af nykælvere og huldvurdering kun sker i få af de økologiske besætninger.

Tabel 5. Sundhedsmanagement hos 2 x 25 besætninger med lav og høj energiudnyttelse (antal). Klik på tabellen for at se en større og tydeligere udgave.

Foderrationer stort set ens hos LAV og HØJ

Den gennemsnitlige sammensætning af foderrationen hos LAV og HØJ besætninger er vist i tabel 6. Værdierne er baseret på foderkontroller uploaded i DMS-systemet i vinteren 2015/16.

Foderoptagelsen var lidt højere hos gruppe HØJ, og det samme er tilfældet for indholdet af råprotein i rationen. Herudover var rationerne stort set ens hos besætninger med LAV og HØJ energiudnyttelse.

Tabel 6. Foderoptagelse og næringsstofindhold i rationer hos x 25 besætninger med lav og høj energiudnyttelse. Klik på tabellen for at se en større og tydeligere udgave.

Mere stabile mælketal hos besætninger i HØJ

Mælkedata fra mejeriernes tankanalyser og fra RYKs ydelseskontrol kan give et indtryk af, hvor stabilt besætningen fodrer, og om hvor tit enkeltkøer har afvigende mælkedata.

Data for mælk er vist i tabel 7.

Indholdet af fedt, protein og urea i tankmælk var ens de to grupper imellem.

Spredningen på tankmælkens fedtprocent mellem leveringer er lavere hos besætningerne i HØJ og det samme er tilfældet for spredningen i fedtprocent blandt ældre køer (60-10 d.e.k.). Det kan tyde på en mere stabil og ensartet fodring i de besætninger.

Antallet af enkeltkøer med meget lave fedtprocenter (- FPF under 1,0) kan give en indikation af, om enkeltkøer har ustabilt/surt vommiljø – for eksempel som følge af sortering. Her er andelen af køer lavere hos både yngre og ældre køer i HØJ end i LAV.

Endelig er andelen af køer med forhøjet BHB i første kontrol efter kælvning – og dermed antallet af køer med subklinisk ketose - lavere i gruppe HØJ.

Tabel 7. Mælkedata hos 2 x 25 besætninger med lav og høj energiudnyttelse. Klik på tabellen for at se en større og tydeligere udgave.

Mælkeproducenterne prioriterer stabilitet og grovfoderkvalitet

I slutningen af interviewet blev landmændene spurgt til hvilke to-tre parametre, der i deres egen optik kan sikre en høj energiudnyttelse.

De parametre, som der blev nævnt oftest, var:

  • Grovfoderet skal være af god kvalitet.
  • Blandenøjagtighed
  • Minimering af sortering
  • Afstemt foderplan med god proteinkvalitet

Af faktorer som kun nævnes af en-to landmænd er, at reproduktionen skal fungere, at koen skal godt i gang efter kælvning, at køerne er i tilpas huld, at der malkes tre gange i døgnet, og at man med fordel kan sætte fokus på udbytterne ved høsten, så man mere nøjagtigt ved, hvor meget foder man har liggende.

Projekt dækker vinterperioden og kun køer af stor race

Projektet har foretaget en rundringning til i alt 50 økologiske landmænd fordelt over Jylland, Fyn og Sjælland. De blev udvalgt efter, at de alle havde lavet mindst to foderkontroller i DMS i vinteren 2015/16. Projektet dækker kun besætninger med stor race, da der ikke var nok økologiske jersey-besætninger til at sikre et stort nok datamateriale for den race.

Under interviewet blev der spurgt ind til områder vedrørende staldforhold, foderplanlægning, foderkontrol og sundhedsmanagement samt besætningens prioriteringer på en række områder.

Spørgsmålene dækkede alene vinterperioden, da vinterfodring hos økologer oftest er mere stabil end sommerfodringen grundet afgræsning. Samtidig er foderdata i foderkontroller fra sommerperioden mere usikre fordi man ikke ved, hvor meget græs køerne har optaget.

Telefoninterviewene er en del af projektet ”Højere energiudnyttelse gennem fodring og avl”, som har undersøgt forskellige forhold i relation til energiudnyttelse hos ungdyr og kvier.

Projektet blev støttet af midler fra Mælkeafgiftsfonden og EU's Landdistrikspulje.

 

Sidst bekræftet: 09-01-2018 Oprettet: 10-01-2017 Revideret: 10-01-2017

Forfatter

Økologi
Specialkonsulent

Finn Strudsholm

Økologi Innovation


Maria Holst Kjeldsen

Af samme forfatter

Stor forskel på udgiften til mineraler på økologiske malkekvægbedrifter
Udgifter til indkøb af mineraler til økologiske malkekøer er stigende, og mellem bedrifter varierer udgiften fra 2 til 6 ør...
11.07.19
Jod til malkekøer
Mangel på jod til malkekøer er sjældent under danske forhold, mens forsyning med jod over køernes behov kan give et uønsket...
11.06.19
Tips til fodring og håndtering af økologiske småkalve på græs
Økologiske kalve på 4­–6 måneder skal på græs i sommerperioden fra 1. maj til 1. september. Artiklen samler en række tips, ...
21.05.19
Udskrift i DMS giver overblik over behandlinger i økologiske kvægbesætninger
DMS-udskriften ”Behandlingsoversigt øko” optæller løbende behandlinger på enkeltdyr i økologiske besætninger. Udskriften gi...
16.05.19
Regler for økologiske småkalve på græs
Økologiske kalve på 4–6 måneder skal have adgang til græsarealer i sommerperioden fra 1. maj til 1. september, når vejrforh...
16.05.19

Læs også