Feedback Form

  

Oprettet: 21-08-2018

Toasting af hestebønner kan ikke betale sig

Nyt forsøg fra Aarhus Universitet, Foulum viser ingen positiv effekt på mælkeproduktionen ved toasting af hestebønner sammenlignet med ubehandlede hestebønner.

Af: Martin Øvli Kristensen, Husdyr Innovation, Seges; Finn Strudsholm, Økologi Innovation, Seges;Nikolaj Hansen, Institut for Husdyrvidenskab, AU og Martin R. Weisbjerg, Institut for Husdyrvidenskab, AU

Gennem de seneste par år har der været en stigende interesse for hestebønner som alternativ proteinkilde til soja og raps til højtydende malkekøer. Det er specielt økologiske mælkeproducenter som har forsøgt sig med hestebønner, men grundet Arlas lancering af NON-GM mælk er interessen for hestebønner også steget hos konventionelle producenter.
Der har samtidig været betydelig interesse for at toaste hestebønner inden opfodring. Det skyldes, at toastning sænker proteinnedbrydningsgraden i vommen betragteligt samtidig med, at totalfordøjeligheden af protein først bliver påvirket negativt af toastning ved meget høje temperaturer. Den ret lave AAT-værdi i ubehandlede hestebønner stiger derfor ved en toasting (Martinussen et al., 2013), og gør dermed umiddelbart hestebønner mere attraktive som proteinfodermiddel til højtydende malkekøer. De få tidligere undersøgelser, der har set på effekten af toastede hestebønner, har dog vist en negativ effekt (Mogensen et al., 2010) eller ingen effekt (Ramin et al., 2017) på mælkeproduktionen.

Forsøg med 5,5 kilo hestebønner pr. ko om dagen

Et nyt produktionsforsøg fra Aarhus Universitet, Foulum, gennemført i efteråret 2017 har undersøgt effekten af at toaste hestebønner på mælkeproduktionen. Projektet bestod af to romerkvadratforsøg, som blev gennemført samtidigt. I hvert forsøg indgik der 40 køer, og det resulterer således i resultater fra 80 køer, hvor alle køer prøvede alle behandlingerne. Forsøget blev gennemført i en AMS stald, og det var således en PMR, som blev tildelt i Insentic-foderkasser for at måle det daglige foderoptag. De ubehandlede og toastede hestebønner blev valset i en Haybuster og efterfølgende blandet i PMR’en. De ubehandlede hestebønner blev udskiftet 1:1 på tørstofbasis med toastede hestebønner. Forsøget viser dermed den direkte effekt af at toaste hestebønnerne, da resten af rationssammensætningen er fastholdt. Sammensætningen for de to forsøgsrationer med ubehandlede og toastede hestebønner er vist i tabel 1.

Tabel 1: Sammensætning af PMR i % af tørstof i to forsøg med ubehandlede og toastede hestebønner.

Fodermiddel, % af TS Ubehandlede hestebønner Toastede hestebønner
Hestebønner, ubehandlet 23,6 -
Hestebønner, toastede - 23,6
Majsensilage 30,1 30,1
Græsensilage 30,5 30,5
Byg 4,3 4,3
Roepiller 9,5 9,5
Fedt 0,9 0,9
Natrium bicarbonat 0,4 0,4
Vitaminer og Mineraler 0,7 0,7

Rationen bestod af 60 % grovfoder, hvor fordelingen var 50:50 mellem majsensilage og græsensilage Niveauet af hestebønner pr. ko svarede til godt fem kilo tørstof. Da der ikke indgik andre proteintilskudsfodermidler, kan effekten af hestebønner derfor ikke dækkes eller forstyrres af andre proteinfodermidler.

Toastede hestebønner betød lavere proteinydelse

Resultaterne for tørstofoptagelse og mælkeproduktion i de to forsøg er vist i tabel 2 og tabel 3. Resultaterne fra de to forsøg stemmer ganske pænt overens, og der var ingen stor forskel i tørstofoptagelsen i de to forsøg mellem de to behandlinger. Den største forskel i tørstofoptagelsen ses i forsøg 1, hvor rationen med ubehandlede hestebønner resulterede i en tørstofoptagelse, som var 0,4 kg højere pr. ko om dagen end rationen med toastede hestebønner.

Resultaterne på mælkeproduktionen viser, at der i forsøg 1 var en signifikant højere EKM-ydelse på de ubehandlede hestebønner. Dette skyldes især, at 1. kalvs-køerne havde en markant højere ydelse ved fodring med ubehandlede hestebønner. I forsøg 2 er tendensen den samme – højere EKM-ydelse ved fodring med ubehandlede hestebønner, men forskellen er ikke signifikant. Det var imidlertid forventet, at rationen med toastede hestebønner ville resultere i en højere ydelse på baggrund af den højere AAT-værdi i rationen. Der blev lavet beregninger for AAT og PBV på baggrund af standard tal i NorFor af rationerne, og beregningerne viste en AAT-værdi på 13,2 g/MJ NEL i de ubehandlede hestebønner og 16,3 g/MJ NEL i de toastede hestebønner. I begge rationer var indholdet af råprotein cirka 16,5 procent af tørstof.

Den højere AAT-værdi i rationen med toastede hestebønner har imidlertid ikke resulteret i den forventede højere mælkeproduktion, når man kigger på resultaterne i tabel 2 og 3. Det er bemærkelsesværdigt, at proteinydelsen er lavere ved fodring med de toastede hestebønner i begge forsøg. Proteinprocenten i mælken var også signifikant højere for ubehandlede hestebønner i forsøg 2, mens der ikke var nogen forskel i forsøg 1. Den negative effekt kan skyldes, at effektiviteten af den mikrobielle syntese i vommen blev nedsat som følge af toastningen. En delundersøgelse i forsøget tydede nemlig på, at nedbrydningsgraden i vommen af stivelse fra hestebønnerne også blev nedsat ved toastning.

Tabel 2: Tørstofoptagelse og mælkeproduktion - resultater fra forsøg 1.

  Ubehandlede hestebønner Toastede hestebønner
Tørstofoptag, kg/dag 22,9 22,5
Ydelse    
Mælkeydelse, kg/dag 34,1 33,3
Proteinydelse, g/dag 1194 1150*
Fedtydelse, g/dag 1433 1376*
EKM, kg/dag 35,5 34,3*
Mælkens sammensætning    
Fedt, % 4,31 4,23
Protein, % 3,58 3,53

* signifikant forskel mellem behandlingerne (P<0,05)

Tabel 3: Tørstofoptagelse og mælkeproduktion - resultater fra forsøg 2.

  Ubehandlede hestebønner Toastede hestebønner
Tørstof optag, kg/dag 23,2 23,2
Ydelse    
Mælkeydelse, kg/dag 35,9 35,7
Proteinydelse, g/dag 1241 1196*
Fedtydelse, g/dag 1467 1466
EKM, kg/dag 36,8 36,4
Mælkens sammensætning    
Fedt, % 4,12 4,15
Protein, % 3,48 3,37*

* signifikant forskel mellem behandlingerne (P<0,05)

Toastningen blev foretaget på bønner, der i forvejen var tørret til lagerfasthed. Udover at anvende toastning til at forbedre proteinværdien af hestebønnerne er det også en potentiel metode til at tørre hestebønnerne ned ved høst med højt vandindhold. Med undtagelse af hestebønner fra høståret 2018 kræves der oftest en form for tørring af bønnerne for at gøre dem lagerfaste. Toastningen af fugtige hestebønner forventes at påvirke nedbrydningskarakteristika af især protein sammenlignet med toastning af tørre bønner. Dette undersøges netop i et igangværende projekt på Aarhus Universitet.

Konklusion

På baggrund af de nyeste forsøgsresultater kan det ikke anbefales at ofre penge til toasting, da den ekstra omkostning ikke bliver tilbagebetalt i form af en højere mælkeproduktion. Resultaterne viser således, at ubehandlede hestebønner klarer sig mindst ligeså godt som toastede hestebønner, når man kigger på mælkeproduktionen.

Henvisning

Hansen, N. 2018. Faba Beans as replacement for soybean meal and rapeseed meal in diets for dairy cows. Master Thesis from Aarhus University. 78 pp.

Sidst bekræftet: 21-08-2018 Oprettet: 21-08-2018 Revideret: 21-08-2018

Forfatter

Økologi Innovation
Konsulent

Martin Øvli Kristensen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Specialkonsulent

Finn Strudsholm

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Omlægningstid for økologisk oksekød
Hvornår kreaturer kan slagtes som økologiske afhænger af dyrets alder på omlægningstidspunktet, og hvilken model der benytt...
20.11.18
Amerikansk økomælk produceres uden antibiotika
En kalv eller ko, som har fået antibiotika, kan aldrig blive økologisk igen under det amerikanske regelsæt.
02.11.18
Kvalitet af økologisk grovfoder 2018
Udbytterne fra de økologiske grovfodermarker var mange steder markant påvirket af tørken, men tørken har på flere parametre...
17.10.18
Økologiske kalve på græs kræver særligt fokus om efteråret
Kalve og kvier over seks måneder skal som udgangspunkt være ude på græs indtil første november, når vejret, markens tilstan...
19.09.18
Beskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen
Afprøvningen i 7 højtydende besætninger viste ingen økonomisk gevinst ved brug af beskyttet metionin i en TMR1-fodring. Res...
17.09.18
Fonden for Økologisk Landbrug

Læs også