Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 15-06-2015

Artikel 

Oprettet: 13-10-2005
Revideret: 08-11-2007

Bagekvalitet - protein


Protein
De enkelte kornarter har forskellig evne til at producere protein i kernen. Inden for de forskellige kornarter er der også forskel imellem sorternes naturlige proteinindhold.

Kvælstof indgår i protein og som sådan påvirker plantetilgængeligt kvælstof i vækstperioden proteinindholdet i kernen. Det er dog ikke mængden af kvælstof alene, der har betydning for kornets proteinprocent. Kvælstof indgår i sammensætningen af aminosyrer i kornplanten, men den enkelte kornplante (art/sort) er delvis genetisk styret, hvad mængden af råprotein i halmen og kernen angår.
En sort vil således i løbet af vækstsæsonen forsøge at opnå sit naturlige proteinindhold i kernen. Proteinindholdet kan så variere 1 - 2 pct. fra det, der er normen afhængig af kvælstofniveauet i marken.

Dette kan udnyttes i produktionen af f.eks. brødhvede, hvor der ønskes et så højt proteinindhold i kornet som muligt. Her anbefales det at vælge en sort med et naturligt højt proteinindhold og sikre afgrøden passende med kvælstof enten via gødning eller forfrugten.

Erfaringsmæssigt er det også andre faktorer end proteinindholdet der under økologiske forhold er med til at bestemme om kornet er velegnet som brødkorn. Derfor kan der ikke siges noget endegyldigt om et parti korns brødkvalitet førend, der er lavet prøvebagninger på baggrund af partiet.
I tabel 1 ses hvorledes de faktorer, der påvirker hvedekvaliteten vægtes indbyrdes. Her ses det, at proteinindholdet i kornet bestemmes ligeligt imellem sortsvalg, klima og dyrkningspraksis. Da der sjældent er to år, der ligner hinanden, er sortsvalg ofte det mest sikre valg, landmanden kan gøre for at være sikker på en høj proteinprocent.

Tabel 1. Antallet af krydser indikerer betydningen af de viste parametre. Kilde; DJF Rapport nr. 53, 2001.

Genetik
(Sortsvalg)

Klima

Dyrknings-praksis

Høst, lagring, tørring, transport

Udbytte

XXX

XXX

XXX

XXX

Proteinindhold

XXX

XXX

XXX

Hårdhed

XXX

XX

XX

Vandindhold

XXX

XXX

Faldtal

X

XXX

X

XXX

Spireevne

X

XXX

Rumvægt

XX

XX

X

Knækkede kerner

(X)

XXX

Fremmed art

XX

XX

Sundt korn

XXX

XX

XXX

Der er desværre en negativ sammenhæng imellem proteinindholdet i kornet og udbyttet. Sorter med et højt proteinindhold har normalt et lavere udbyttepotentiale end sorter indenfor samme art, som har et naturligt lavt proteinindhold i kernen.

Det er dog muligt at påvirke proteinindholdet ved at sikre en tilstrækkelig kvælstofforsyning under kornets skridning. Dette gøres ofte i praksis ved sengødskning med kvælstof i forbindelse med skridning. Betydningen af plantetilgængeligt kvælstof er stort på dette tidspunkt, da syntesen af glutenproteinerne begynder ca. tre til fire uger før modning.

Kilder:
Andersen, T. B.; Møller, P.; Nielsen, S. Ø. og Rasmussen, K. (2002): Korn - Sædskifte, kvalitet og forsøg. Landbrugsforlaget.

Jørgensen, J. R. DJF Rapport nr. 3, kapitel 3. 2001.



Landscentret | Planteavl

Sidst bekræftet: 02-06-2014 Oprettet: 13-10-2005 Revideret: 08-11-2007

Forfatter

Planter & Miljø

Af samme forfatter

Økologisk majs etableret efter første slæt græs
Etablering af økologisk majs efter høst af første slæt kløvergræs har været en succes hos elleve økologiske mælkeproducente...
05.10.07
Svenske erfaringer med vinterrybs
I Sverige dyrkes vinterrybs til samme formål som vinterraps, og her er gengivet de svenske erfaringer med dyrkning af vinte...
22.12.05
Dyrkning af økologisk vinterrybs i 2004 - 2005
Danske erfaringer med dyrkning af økologisk vinterrybs i 2004 og 2005. Vinterraps giver et højere udbytte, men vinterrybs k...
22.12.05
Ny Grøn Viden – Økologiske sædskifter til produktion af korn
Grøn Viden Økologiske sædskifter til produktion af korn belyser, hvordan man kan indrette sædskiftet så den økologiske korn...
17.03.05
Praktiske erfaringer og resultater med smalbladet lupin i 2002
Indsamlede data med dyrkning af smalbladet lupin i 21 marker, for vækstsæsonen 2002.
17.02.03