Feedback Form

  

Oprettet: 31-01-2018

Erfaringer med dyrkning af solsikker under danske forhold

Det første dyrkningsår i forsøg med solsikker har vist sortsforskelle i udbytte, protein- og olieindhold, samt blomstringstidspunkt. Der har været store udfordringer med angreb af gråskimmel før høst.

Solsikke som alternativ til vinterraps

Moderne solsikkesorter har et højt indhold af olie som kan forarbejdes til spiseolie. Olien indeholder flerumættede fedtsyrer, blandt andet linolsyre, der er en af de essentielle flerumættede fedtsyrer, som kroppen ikke selv kan danne. Det høje olieindhold gør solsikke til en interessant olieafgrøde at dyrke som alternativ til vinterraps.

Ud over at solsikke er en høj og robust plante, har den et godt rodsystem som modvirker tørkestress. Derudover er den konkurrencedygtig mod ukrudt og kan dyrkes på rækker og holdes ren mekanisk. Solsikker kræver mindre gødning end raps og rammes ikke af de samme sygdomme og skadedyr som kan gøre rapsdyrkningen problematisk. Dog er der udfordringer med andre sygdomme, som eksempelvis angreb af gråskimmel i våde efterår, som er den store udfordring ved dyrkning i Danmark.

Den pressekage som er til rest efter olieudvinding har et højt indhold af råprotein, råfedt og svovlholdige aminosyrer. Dette gør pressekagen særdeles velegnet til fodring af enmavede dyr.


Blomstrende solsikkemark og solsikkeblomst med bestøvere. Der var generelt stor aktivitet af insekter og bestøvere i solsikkerne i hele blomstringstiden. Foto: Tove M. Pedersen, SEGES. Klik på billedet for en større og tydeligere udgave.

Første års forsøg

I 2017 er der gennemført tre forsøg med fire sorter af solsikke, for at afprøve sorternes egnethed til dyrkning under danske forhold. Målet er at finde tidlige sorter med højt olieindhold og god sygdomsresistens, samt at indsamle erfaring fra dyrkningen. Forsøgene har været placeret på sydlige og varme lokaliteter i Sønderjylland, på Lolland og Sydvestsjælland.

Der er afprøvet fire franske sorter i forsøgene: ES Columbella, ES Baltic, Charks og Candia CS.

Solsikkerne er sået med enkeltkornssåmaskine på hhv. 40, 50 og 75 cm rækkeafstand. Udsædsmængden har været 7-8 planter pr. m2 og solsikkerne er etableret primo maj ved en jordtemperatur på 8-10 ºC. Forsøgene er renholdt med radrensning og manuel ukrudtsbekæmpelse. Når solsikkerne vokser op og lukker af i bunden af marken er de en god konkurrent mod ukrudt. Generelt var der god ukrudtskonkurrence i forsøgene.

To sorter skiller sig ud i årets forsøg. ES Baltic er den tidligst blomstrende sort, idet den er ca. 14 dage tidligere end den seneste sort. Samtidig er det den laveste sort med stor kurvediameter, stort udbytte, højt protein- og olieindhold. ES Columbella blomstrer også forholdsvis tidligt, har en stor kurvediameter, det største udbytte høstet i ét forsøg og højt olieindhold. ES Columbella har været meget modtagelig overfor nedknækning, og er derfor kun høstet i et ud af tre forsøg.

Tabel 1 Gennemsnitlige resultater fra tre forsøg. Udbytte, råprotein- og olieindhold er vist for to forsøg. 1) Ved stadie 51-87 (fra blomsterstand er synlig til modenhed).


Oliekvalitet

Kerner fra fire sorter fra ét forsøg blev presset til olie, og både olie og pressekage blev analyseret. Derudover blev olien smagsmæssigt og visuelt vurderet. Olien blev sammenlignet med en importeret referenceolie på smag of farve.

Sammensætningen af fedtsyrer i olien har varieret for de fire sorter. ES Columbella har det højeste indhold af linolsyre, mens ES Baltic har det laveste. Resultaterne ses i tabel 2.

Tabel 2 Resultater for indhold af udvalgte fedtsyrer.

1 forsøg Fedtsyrer, g/kg
  Linolsyre1) Oliesyre1) Stearinsyre2) Palmintinsyre2)
ES Columbella 598 229 32 53,4
Charks 532 275 23,9 49
Candia CS 328 530 19,2 37,3
ES Baltic 180 693 18,8 31,7
  • 1)Umættede fedtsyrer 2) Mættede fedtsyrer

 

Udfordringen ved presningen af kerner var store urenheder og manglende afskalning. Skallerne på kernerne har sandsynligvis påvirket smagen i den bitre retning. Afskalning af kerner inden presning vil derfor være at anbefale. Farverne på olien var også forskellige og den korte bundfældningstid kan have påvirket mængden af skaller og rester i olien, da olien ikke blev filtreret efter presning. Den bedste olie var fra ES Baltic, da den ikke umiddelbart smagte bittert, sammenlignet med referenceolien og var lysest i farven. Rangeringen af olie efter smag og farve er med den bedste nævnt først: ES Baltic, ES Columbella, Charks og Candia CS.


Den pressede olie i rækkefølge fra venstre: ES Columbella, Charks, Candia CS og ES Baltic. Klik på billedet for en større og tydeligere udgave.

Proteinindhold og aminosyresammensætning i pressekagen

Råproteinindholdet i pressekagen er mellem 14,3-17,1 pct. af tørstof. Det er forholdsvis lavt sammenlignet med resultaterne for solsikke i SEGES fodermiddeltabel. Indholdet af methionin, som er den essentielle aminosyre, der er mest interessant til fodring af enmavede dyr, varierer mellem sorterne fra 2,1-2,4 pct. af råprotein. Sammenlignet med fodermiddeltabellen, er indholdet af de fire aminosyrer lysin, methionin, cystein og threonin høje i dette forsøg. Resultaterne ses i tabel 3.

Tabel 3 Analyserne af pressekage fra ét forsøg

1 forsøg Pressekage, pct. af tørstof Pressekage pct. af råprotein
  Råaske Råprotein Rå fibre Stivelse Lysin Methionin Cystein Threonin
ES Columbella 5,9 14,3 26,3 3,1 5,2 2,4 1,7 4,5
Charks 6,9 17,1 26,4 3,4 4,3 2,1 1,6 3,8
Candia CS 5,9 15,2 26,3 3 4,4 2,2 1,6 4,1
ES Baltic 5,8 14,9 23,5 3,1 4,8 2,2 1,7 4,2

 

Sygdomsangreb og udfordringer ved høst

Gennem vækstsæsonen var der generelt lave eller ingen angreb af gråskimmel, knoldbægersvamp og meldug. I slutningen af september begyndte angreb af gråskimmel i kurvene, hvilket betød at solsikkerne blev høstet før fuld modning og med en vandprocent på mellem 29,1-54,7. De blev håndhøstet, da høst med mejetærsker ikke var muligt pga. sygdomsangreb, og tørret og tærsket efterfølgende.


Solsikker med gråskimmel i kurve inden høst. Foto: John Hansen, Landbosyd. Klik på billedet for en større og tydeligere udgave.

Sidst bekræftet: 31-01-2018 Oprettet: 31-01-2018 Revideret: 31-01-2018

Forfatter

Økologi
Konsulent

Malene Theilgaard

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo på din øko-bedrift
Bjørneklo på bedriften SKAL bekæmpes og det gælder om at være grundig, at vurdere sin bestand og vælge den rigtige strategi...
20.04.18
Radrensning – et godt supplement i ukrudtskontrollen
Radrensning af økologisk vårsæd reducerer ukrudtsbestanden – men der er kun et merudbytte at hente, når ukrudtsbestanden er...
16.04.18
Økologisk bekæmpelse af rodukrudt i foråret
Det er nu du skal lave din opfølgning på rodukrudtsbekæmpelse.
19.02.18
Pizza, store maskiner og markvandring
For første gang inviterer SEGES nu alle økologiinteresserede til Store Markdag, hvor man både kan blive klogere på økologis...
12.09.17
Radrensning giver merudbytte i vårsæd
I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Begge forsøgs år...
14.08.17
Fonden for Økologisk Landbrug