Feedback Form

Økologi - alle 

Oprettet: 23-05-2008
Revideret: 15-11-2019

Etablering af græs i folde

Udlæg til græsbevoksning skal etableres i dæksæd i foråret forud for det år, hvor marken tages i brug til svinehold. Kløvergræs skal sås separat straks efter såning af dæksæden. Dæksæd er med til at beskytte udlægget, men bliver dæksæden for kraftig, hindrer den lys og luft til udlægget. Derved bliver udlægget ikke hærdet og er meget følsom, når dæksæden fjernes - specielt ved høst af helsæd.

Foto: Tomas Fibiger Nørfelt
Udlægget bør bestå af slidstærke kulturgræsser som sildig rajgræs, engsvingel og /eller rødsvingel.

Græsset kan evt. suppleres med hvidkløver. Ønskes mindst mulig stængelsætning, kan almindelig rajgræs erstattes af miniturf.
Alternativt kan en frøgræsmark bruges til svinehold fra august efter høst af græsfrø.
Den bedste udnyttelse af græs sker ved at kombinere slæt og afgræsning. 2. års marken er ofte den højest ydende græsmark.

I 1. års marker begyndes der med slæt og afgræsses senere, fordi:

  • Der anvendes moderate mængder husdyrgødning til opstart af græsvæksten i det tidlige forår
  • Det er muligt at ødelægge en række ukrudtsplanter ved et tidligt slæt

I 2. og 3. års marker begyndes der med afgræsning, fordi:

  • Den daglige produktion er størst i 2. års marker, som har eftervirkning af det sidste års kløverproduktion og græssende dyr
  • Markerne er (burde være) fri for ukrudt
Bliver græsset bidt ned under 6 cm, falder holdbarheden og slidstyrken. Det er vigtigt at flytte søerne og pudse græsmarken af, så der er blade og ikke stængler.


Fra oktober halveres belægningen både på 1-års og 2-års kløvergræsset og denne be-lægning holdes indtil foråret, hvor græsvæksten begynder.
En væsentlig forudsætning for at opretholde græsdækket i foldene er, at der startes med en veletableret bevoksning ved vækstsæsonens start, og at søernes forsynes med næse-ring.

Valg af frøblanding til udlæg

Der skal vælges en græsblanding, der smager godt. Søerne kan godt lide hvidkløver og tetraploid rajgræs der har et højt indhold af sukker. Slidstyrke og tørkeresistens kan fremmes ved isåning af engsvingel, der har udløbere under jordoverfladen og rødsvingel, der er særlig tørketolerant.

Til farefolde:

30 pct. Diploid, sildig rajgræs
60 pct. Rødsvingel
10 pct. Hvidkløver, mindrebladet

Til drægtighedsfolde:

50 pct. Diploid, sildig rajgræs
15 pct. Tetraploid, sildig rajgræs
25 pct. Rødsvingel
10 pct. Hvidkløver, mindrebladet

Blandingerne markedsføres som blanding 54 og 53 hos DLF TRIFOLIUM.

Reference:

LandbrugsInfo, Afgrødenyt og Planteavlsorientering. Landbrugets Byggebla-de, 95.03-02, Udendørs sohold. DJF rapport Husdyrbrug nr. 30 - juli 2001, DLF TRIFOLI-UM.

Sidst bekræftet: 15-11-2019 Oprettet: 23-05-2008 Revideret: 15-11-2019

Kontakt

Landskonsulent

Tove Serup

Økologi Innovation


Forfatter

Økologi
Tomas Brødsgaard Fibiger Nørfelt

Af samme forfatter

Hestebønner flytter til vandet jysk sandjord
I ØkoProtein projektet er der gennemført en del dyrkningsforsøg gennem de sidste tre år.
05.10.15
Lidt hestebønner til svin er godt
Forsøg viser, at det er muligt at udskifte en del af sojaen fra foderet til økosvin med hestebønner, og det giver god tilvæ...
05.10.15
Mere økologiforskning ud til de økologiske konsulenter og landmænd
SEGES søger svar fra landmænd og konsulenter på spørgeskema, der skal bane vejen for bedre spredning af viden om økologisk ...
13.05.15
Arealforbrug og emission af drivhusgas ved græsbaserede oksekødsproduktionssystemer
Der er lavet en beregning af arealforbrug og udledning af drivhusgasser per kg kød produceret ved tre alternativer økologis...
08.01.15
Præsentation af radrensere
Økologi afdelingen på SEGES gennemførte demonstration af ny teknologi inden for radrensere onsdag den 21. maj 2014 på Køben...
31.12.14