Feedback Form

Succes med Økologi 

Oprettet: 23-05-2008

Retningslinier for miljø i økologisk svineproduktion

På denne side kan du læse, hvordan foldene indrettes så miljøet belastes mindst muligt

Marken og foldene
Arealer til udendørs svinehold skal helst være let sandjord JB-type 1 - 4. Disse jordtyper foretrækkes for at undgå overfladevand på arealet, og for at arealet kan være veldrænet, også i vinterhalvåret. Arealet skal være bevokset med græs, hvilket hjælper til bortdræning af regnvand fra jordoverfladen og til, at begrænse tabet af kvælstof fra marken.

Marken inddeles i folde af passende størrelse i forhold til besætningen. Opdelingen sker mest hensigtsmæssigt på grundlag af foderforbruget i de valgte foldafsnit.

Der anbefales et 3-markssædskifte, fordi der er meget tilgængeligt kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Det vil sige, at der efter et år med svin, er to år med kvælstofkrævende afgrøder,
før der igen kommer dyr på arealet.

Ved hjælp af godt management kan man i høj grad påvirke søerne til at afsætte gødningen i hele folden. Ved at flytte hytterne og foderpladsen hver måned, kan man få en meget jævn fordeling af gødningen i folden.

Efterafgrøder kan effektivt mindske risikoen for, at kvælstof bliver udvasket. Det kvælstof, der ved hjælp af efterafgrøder, bliver i dyrkningslaget i jorden, kan senere frigives og udnyttes af afgrøderne. Efterafgrøder anvendes, hvor der er størst risiko for udvaskning, hvilket er efter:

  • Raps, ærter, lupin, hestebønne og helårskløvergræs (brak)
  • Korn og majs, hvor der har været kløvergræs, brak eller frøgræs som forfrugt
  • Korn og majs gødet med fast staldgødning eller store mængder gylle

Hytter
Det er påvist, at den største nedsivning af kvælstof i foldene sker i kort afstand fra foderpladsen og hytterne. Derfor anbefales det at flytte såvel foderplads som hytter inden for folden hver måned. Det kan typisk ske i forbindelse med fravænning og i forbindelse med indsætning af søer i farefolde. I drægtighedsfolde bør flytningen ligeledes udføres månedligt.

Vand og foder
Svinene skal til stadighed have adgang til frisk drikkevand. Vandforsyningen kan etableres via vandslange til drikkekar med hævertlukke eller, der kan dagligt transporteres vand til drikkekar i de enkelte folde.

Ofte placeres et drikkekar fælles for to folde. Diegivende søer har et dagligt drikkevandsforbrug på 40 - 50 liter vand, mens drægtige søer har et dagligt forbrug på 10 - 20 liter.

Melfoder eller pelleteret foder tildeles normalt i foderautomater med kapacitet til en eller flere dages forsyning i den pågældende fold. Automaterne bør indrettes, så vilde fugle hindres adgang til foderet.

Det er påvist, at den største nedsivning af kvælstof i foldene sker i kort afstand fra foderpladsen / foderautomaterne. Derfor anbefales det at flytte foderpladsen inden for folden hver måned. Dette sikrer en jævn fordeling af foderspildet, og fordeler slitage på græsbevoksningen bedst muligt.

Foder der er presset i store piller (fodercobs), tildeles normalt dagligt på jordoverfladen i de enkelte folde, og søerne bruger megen tid på at samle foder - fouragere. Tildelingen bør fordeles over hele folden, så evt. foderspild og slitage på græsbevoksningen kontrolleres.

Foto: Diana Boysen PoulsenSølehuller og skygge
I perioden fra primo marts og gennem sommerhalvåret skal søerne have mulighed for at regulere kropstemperaturen ved f.eks. sølebad for at undgå solskoldning og insektbid m.v.

Sølebad etableres ved, at sikre en permanent tynd vandstråle fra en vandslange et sted i folden. Her vil søerne søge hen efter behov og som oftest være i stand til selv at skabe et sølehul.

Tip: undgå at placere sølehullet tæt på tråden, da soen herved vil kunne møve sig under.


Søerne skal have mulighed for at finde skygge - normalt i hytter. Disse bør være isolerede og indrettet, så der kan skabes ventilation, f.eks. med en skydelem i hyttens væg modsat indgangsåbningen. Der kan også etableres skyggesteder med ophængt skyggenet og evt. under træer på arealet.

Reference: Info Svin, LandbrugsInfo, -Afgrødenyt og Planteavlsorientering. Landbrugets Byggeblade, 95.03-02, Udendørs sohold. DJF rapport Husdyrbrug nr. 30 - juli 2001.

Artiklen har været bragt i en avis eller et tidsskrift under Dansk Landbrugs Medier.

 

Sidst bekræftet: 10-05-2017 Oprettet: 23-05-2008 Revideret: 23-05-2008

Forfatter

Økologi
Landskonsulent

Tove Serup

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Sådan omlægges til økologisk griseproduktion
Konventionel produktion kan omlægges til økologisk produktion
15.11.19
Overvejelser før etablering af økologisk smågrise-/slagtesvinestald
Hvad skal man overveje inden man går i gang med byggeriet? Her på siden kan du læse om de problemstillinger landmanden / ko...
15.11.19
Barrierer for omlægning
Fokus på paradokset stort potentiale for vækst af den økologiske svineproduktion, men tilgangen af nye producenter udeblive...
15.11.19
Normtal for øko-grise medfører krav om et større harmoniareal
- I de fleste tilfælde bliver kravene dog mere lempelige end de normtal, der blev sendt ud sidste år – og udsat til i år.
10.09.19
Nye EU-regler for økologi fra 2021
Den ny EU forordning er vedtaget og træder i kraft 1. januar 2021. Lige nu arbejdes der på at præge indholdet af de detalje...
07.12.18