Sådan minimerer du miljøpåvirkningen i svinefolden

Etablering og vedligehold af svinefolde

Arealer til udendørs svinehold skal helst være let sandjord JB-type 1 - 4. Disse jordtyper foretrækkes for at undgå overfladevand på arealet, og for at arealet kan være veldrænet, også i vinterhalvåret. Arealet skal være bevokset med græs, hvilket hjælper til bortdræning af regnvand fra jordoverfladen og til, at begrænse tabet af kvælstof fra marken.

Der anbefales et 3-markssædskifte, fordi der er meget tilgængeligt kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Det vil sige, at der efter et år med svin, er to år med kvælstofkrævende afgrøder, før der igen kommer dyr på arealet.

Efterafgrøder kan effektivt mindske risikoen for, at kvælstof bliver udvasket. Det kvælstof, der ved hjælp af efterafgrøder, bliver i dyrkningslaget i jorden, kan senere frigives og udnyttes af afgrøderne. Efterafgrøder anvendes, hvor der er størst risiko for udvaskning, hvilket er efter:

• Raps, ærter, lupin, hestebønne og helårskløvergræs (brak)
• Korn og majs, hvor der har været kløvergræs, brak eller frøgræs som forfrugt
• Korn og majs gødet med fast staldgødning eller store mængder gylle

Marken inddeles i folde af passende størrelse i forhold til besætningen. Opdelingen sker mest hensigtsmæssigt på grundlag af foderforbruget i de valgte foldafsnit. Ved hjælp af godt management kan man i høj grad påvirke søerne til at afsætte gødningen i hele folden. Ved at flytte hytterne og foderpladsen hver måned, kan man få en meget jævn fordeling af gødningen i folden.

Flyt grisehytterne og foderpladsen ofte

Det er påvist, at den største nedsivning af kvælstof i foldene sker i kort afstand fra foderpladsen og hytterne. Derfor anbefales det at flytte såvel foderplads som hytter inden for folden hver måned. Det kan typisk ske i forbindelse med fravænning og i forbindelse med indsætning af søer i farefolde. I drægtighedsfolde bør flytningen ligeledes udføres månedligt.

Derfor anbefales også at flytte foderpladsen inden for folden hver måned. Dette sikrer en jævn fordeling af foderspildet, og fordeler slitage på græsbevoksningen bedst muligt. Melfoder eller pelleteret foder tildeles normalt i foderautomater med kapacitet til en eller flere dages forsyning i den pågældende fold. Automaterne bør indrettes, så vilde fugle hindres adgang til foderet.

Foder der er presset i store piller (fodercobs), tildeles normalt dagligt på jordoverfladen i de enkelte folde, og søerne bruger megen tid på at samle foder - fouragere. Tildelingen bør fordeles over hele folden, så evt. foderspild og slitage på græsbevoksningen kontrolleres.

Svinene skal til stadighed have adgang til frisk drikkevand. Vandforsyningen kan etableres via vandslange til drikkekar med hævertlukke eller, der kan dagligt transporteres vand til drikkekar i de enkelte folde. Ofte placeres et drikkekar fælles for to folde. Diegivende søer har et dagligt drikkevandsforbrug på 40 - 50 liter vand, mens drægtige søer har et dagligt forbrug på 10 - 20 liter.