Feedback Form

  

Oprettet: 23-05-2008

Racer til brug i økologisk produktion

Her på siden kan du læse om de forskellige betegnelser for racekombinationer

Ved brug af forkortelser for krydsninger står ornen altid først.

Der kan f. eks stå følgende benævnelse:

L (YD), dette dyr har en L til far og en YD til mor. Dyret har 50 pct. L, 25 pct. Y og 25 pct. D
(YD) L, dette dyr har en YD til far og en L til mor. Dyret har 50 pct. L, 25 pct. Y og 25 pct. D
YL, dette dyr har en Y til far og en L til mor. Dyret har 50 pct. Y og 50 pct. L
LY, dette dyr har en L til far og en Y til mor. Dyret har 50 pct. Y og 50 pct. L

Kendetegn ved de forskellige racer

Race

Kuldstørrelse*

Kødprocent*

Egenskaber

 

Landrace

 

15,0

 

62,2

Gode reproduktions- og moderegenskaber, høj slagtekvalitet. Har ingen pigment i huden (risiko for solskoldning). Kan have svært ved at holde huldet. Sorace.

 

Yorkshire

 

14,3

 

61,6

Gode reproduktions- og moderegenskaber. Bedste race mht. alle de prod. økonomiske egenskaber. Har ingen pigment i huden (risiko for solskoldning). Både so- og ornerace.

 

Duroc

 

10,1

 

60,4

Robust, rolig flokadfærd. Vanskeligheder med brunst og lav mælkeydelse. Ornerace

*Kuldstørrelse for renracede kuld, produceret i avlsbesætninger i 2006
*Gennemsnitlige kødprocenter - opnået af orner i avlsbesætninger i 2006

Specielt om Hampshire:

Hampshire er importeret 1976-78 fra USA, Canada og Sverige. Der er i 80'erne hentet yderligere materiale fra Sverige. I Danmark er der drevet avl med racen i en mindre population frem til slutningen af 1990'erne, hvor soantallet blev øget til ca. 1000.

Racen blev afviklet i avlssystemet i 2006 efter forsøg, der viste en markant lavere overlevelse for krydsningsslagtesvin med Hampshireblod end slagtesvin efter Duroc-orner.

Hampshireracen er frembragt i Midtvesten i USA under ret ekstensive forhold, hvor den er anvendt renracet i et vist omfang, oftest i udendørs drift med farehytter. Den betragtes som meget robust, er kødfuld, langsomt voksende og med lav kuldstørrelse, men med gode moderegenskaber. Kuldstørrelsen lå i de danske avlsbesætninger på ca. 8 grise ved fødsel, 2 grise lavere end Duroc. I de fleste Hampshirepopulationer findes en genetisk "defekt", RN-allelen, som medfører et lavt pH i slagtekroppen. Denne defekt blev gennem avlsprogrammet fjernet fra den danske population i perioden 1999 - 2003. De to store danske slagteriselskaber, Danish Crown og Tican, har i deres "Code of practice" stillet krav om, at leverede slagtesvin skal være fri for RN-allelen.

Avlsdyrmarkedet efterspørger fortsat, i meget begrænset omfang, HD-krydsningsorner. Denne efterspørgsel dækkes af avlssystemet gennem import af de nødvendige sæddoser fra Sveriges Hampshirepopulation.

Anvendelse af Hampshire giver pga. racens sorte børster, problemer med farvede aftegn/fradrag på slagtesvin efter renracede Hampshireorner eller krydsningsorner med Hampshire. Det er meget vanskeligt at vurdere omfanget af fradrag ved brug af Hampshire, men som en tommelfingerregel kan man forvente mindst den dobbelte frekvens af fradrag i forhold til anvendelse af Duroc.


Når der ønskes krydsninger skyldes det, at en krydsningsso eller -orne normalt vil klare sig bedre end gennemsnittet af de to racer. Ved krydsning af racer opstår der krydsningsfrodighed:

  • Ved at krydse to forskellige racer med hinanden opnås krydsningsfrodighed (heterosis). Krydsningsfrodighed betyder, at afkommet opnår bedre resultater i produktionen end de renracede forældre hver for sig. F.eks. får en YL-so flere levendefødte grise end en L- eller Y-so.
Reference: Anders Vernersen, Videncenter for Svineproduktion/DanAvl. 
Sidst bekræftet: 18-05-2018 Oprettet: 23-05-2008 Revideret: 23-05-2008

Forfatter

Økologi
Landskonsulent

Tove Serup

Økologi Innovation


Af samme forfatter

VIDEO: Kan dansk tang afhjælpe fravænningsdiarré hos smågrise?
Det undersøges netop nu under kontrollerede forhold i et foderforsøg.
05.12.18
Groft er godt
Få inspiration til brug af grovfoder til slagtesvin fra Øko- og frilandsproducenter.
24.09.18
Faremarksmanualen for sohold på friland med tilhørende 16 faktaark
Omhandler økologisk og konventionelt sohold på friland fra etablering af farefolden til fravænning af pattegrisene. Anbefal...
08.06.18
Uddrag af regler vedr. afstandskrav for folde og hytter til grise
Uddrag af tekst fra Husdyrgødningsbekendtgørelsens (nr. 865 af 23.06.2017) Kapitel 3 omhandlende placering af anlæg m.v., §...
24.05.18
Regler for økologisk svinehold
Oversigt over de vigtigste regler for økologisk svinehold
20.12.17