Feedback Form

  

Oprettet: 16-03-2010

Det spændende ved hamp er…….proteinet!

Hamp er en gammel kulturplante og måske en del af løsningen i den svære opgave med at afbalancere aminosyreforsyningen i økologisk svinefoder.

Proteinråvarer, der matcher grisene aminosyrebehov, er en mangelvare. Regelsættet sætter begrænsninger (ingen kemisk forarbejdede råvarer eller syntetiske aminosyrer) og de typisk anvendte råvarer, som f.eks. ærter, raps, lupin m.v. opfylder kun delvist formålet. For at imødegå underforsyning af aminosyrer accepteres et højt råprotein
niveau med risiko for bl.a. diarré til følge. Der er med andre ord brug for en råvare, der kan tilføre aminosyrer i både rette niveau og indbyrdes forhold.

I tabellen nedenfor ses aminosyreprofilen for henholdsvis sojabønne, rapsfrø, hampefrø.

Protein- og aminosyreindhold angivet i gram pr. 1000 gram vare

 

Sojabønne

Rapsfrø

Hampe frø

 

Litteratur*)

InfoSvin
15.7.08

Litteratur*)

InfoSvin
15.7.08

Litteratur*)

Analyse 2008/2009

råprotein, %

32

37,2

23

17,9

25

22,7

råprotein, gram

320

372

23

179

250

227

lysin

17,3

22,6

14,9

10,7

10,3

7,8

methionin

5,3

4,9

4,6

3,6

5,8

4,9

cystin

5,4

5,2

3,9

4,3

4,1

3,5

treonin

13,5

14,3

11,3

7,9

8,8

7,3

tryptofan

4,1

5,0

3,1

2,2

2,0

 

leucin

25,8

28,5

18,0

12,3

17,2

13,8

*) J.C. Callaway, Department of Pharmaceutical Chemistry, University of Kuopio, FIN – 70211 Kuopio, Finland Hempseed as a nutritional resource: an overview, Euphytica 140: 65 – 72, 2004, 2004 Kluwer Academic Publishers.Printed in the Netherlands.
Værdierne for hamp og raps er fremkommet ved analyser på the National Agricultural Laboratories in Jokionen. Finland. De øvrige aminosyreværdier er fra litteraturkilder (Scherz et.al., 1986).
For
InfoSvin gælder det at sojabønne er toasted – rapsfrø er dobbeltlav.

Aminosyreprofiler
For hampefrø ses overensstemmelse mellem værdierne angivet i udenlandsk litteratur og den analyse, som er foretaget i Danmark (dyrket i Polen). Sammenlignes metioninindholdet i hamp og soja ses, at hamp faktisk har et indhold svarende til soja. Det er bemærkelsesværdigt, da netop methionin er svært at finde på et så højt niveau. Presses olien af frøet vil indholdet af næringsstoffer opkoncentreres i kagen.

  • Udover metioninindholdet er hamp interessant fordi:
  • Den er velegnet til økologisk dyrkning (minimalt med skadedyr/sygdomme m.v.)
  • Det er ny afgrøde i det økologiske sædskifte, set i forhold til f.eks. ærter og raps
  • Næringsindhold i frø opfattes som attraktivt set i forhold til human ernæring (olie og protein især).
  • Stængeldele kan anvendes til fiber/energi/strøelse
  • Planten giver en behagelig skygge og kan måske tænkes ind som skyggeforanstaltning i svinefolde, hvilket vil løse et stort velfærdsproblem
  • Der er dog også udfordringer, f.eks.:
  • Modningstidspunkt (under danske forhold)
  • Spildsom
  • Forskellige sorter afhængig af om målet er fiber eller frø
  • Olien harsker meget hurtigt
  • Er i konkurrence med helsekostmarkedet til human brug

Nemmere at få tilladelse
I Danmark har dyrkning af hamp tidligere været omgivet af en del restriktioner. Nu er det forholdsvis enkelt at få en tilladelse til at dyrke sorter med et lavt indhold af cannabinoide stoffer. Tilladelsen søges hos Plantedirektoratet. Dyrkningsvejledning skrevet af Bodil Pallesen, AgroTech, findes på Landbrugsinfo > Økologi > Planteavl > Afgrøder > Nicheproduktion.

Det indledende arbejde vedr. hampefrø er udført i 2008 under projektet ”Kvalitetssikring af økologisk svinekød”, støttet af Direktoratet for FødevareErhverv, Innovationsloven. I 2009 fortsættes arbejdet under projektet ”Økologisk majs- og hampeprotein som højværdiprotein til fjerkræ og svin”, Landscentret, Fjerkræ og Økologi Projektet gennemføres i et samarbejde med AgroTech og støttes af Fonden for Økologisk Landbrug.


Hampeplanten bliver ofte over 2 m høj.
Foto: Inger Bertelsen

Artiklen har været bragt i en avis eller et tidsskrift under Dansk Landbrugs Medier.

 

Sidst bekræftet: 08-03-2019 Oprettet: 16-03-2010 Revideret: 16-03-2010

Forfatter

Økologi
Landskonsulent

Tove Serup

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Sådan omlægges til økologisk griseproduktion
Konventionel produktion kan omlægges til økologisk produktion
15.11.19
Overvejelser før etablering af økologisk smågrise-/slagtesvinestald
Hvad skal man overveje inden man går i gang med byggeriet? Her på siden kan du læse om de problemstillinger landmanden / ko...
15.11.19
Barrierer for omlægning
Fokus på paradokset stort potentiale for vækst af den økologiske svineproduktion, men tilgangen af nye producenter udeblive...
15.11.19
Normtal for øko-grise medfører krav om et større harmoniareal
- I de fleste tilfælde bliver kravene dog mere lempelige end de normtal, der blev sendt ud sidste år – og udsat til i år.
10.09.19
Nye EU-regler for økologi fra 2021
Den ny EU forordning er vedtaget og træder i kraft 1. januar 2021. Lige nu arbejdes der på at præge indholdet af de detalje...
07.12.18