Feedback Form

  

Oprettet: 26-05-2008

Fodring af de enkelte grupper af økologiske grise

Hvad skal de drægtige have, hvad skal de diegivende have? Få uddybet foderbehovet for alle dyregrupper på denne side. 

Drægtige søer

  • Drægtige søer fodres med 2,5 - 3,5 kg pr. dag. Vær meget opmærksom på huldet og tildel ekstra, hvis dyrene taber i vægt, eller det er koldt.
  • 1 -2 uger før faring sættes foderstyrken op til 6 - 8 kg pr. dag (når de drægtige søer er flyttet til farefolden).
  • Fodermængden reduceres 2 - 3 dage før faring til 2,0 - 2,5 kg pr. dag.
  • Der skal være adgang til rent og frisk drikkevand.

Søer, der har haft vægttab i diegivningsperioden, skal i drægtighedsperioden bruge 5 - 6 FE pr. kg tilvækst for igen at komme i passende huld. Dette vil give et meget højt foderforbrug. Drægtige søer, der har behov for tilvækst, må ikke fodres med store mængder grovfoder, da de ikke kan æde nok grovfoder til samtidig at have en tilvækst.
Foto: Tove Serup

Valg af grovfoder:

  • April - september: frisk kløvergræs
  • Oktober - april: ensilage I sommerperioden kan drægtige søer optage ca. 1 FEs pr. dag i frisk græs, hvis marken er veletableret og vedligeholdt. Der kan fodres med 2 FEs ensilage pr. dag i vinterperioden, hvor der ikke optages græs nok. Det beskytter græsset mod unødig belastning.

Diegivende søer

  • Diegivende søer fodres individuelt
  • Fra 3. dagen sættes soen langsomt op i foder, så foderstyrken er på 8 - 12 kg pr. dag i slutningen af diegivningsperioden
  • Soen skal æde op efter hver fodring
  • Der skal være adgang til rent og frisk drikkevand

Foto: Diana Boysen Poulsen

Forsøg har vist reduceret foderforbrug på 5 - 10 pct. ved anvendelse af foderautomater frem for fodring på jord.

Mangel på aminosyrer giver et lavere indhold af protein i råmælken og en lavere mælkeydelse, hvilket har konsekvenser for smågrisene.

Vægttab forekommer specielt hos 1. og 2. lægssøer, men det skal undgås, da vægttab kan give problemer med den efterfølgende løbning. Det kan forsinke brunsten, og det kan medføre færre løsnede æg.

Golde søer 

  • Golde søer kan flushes med en foderstyrke på 4 - 5 kg pr. dag i 3 - 4 dage, ca. 1 uge før forventet brunst
  • Der skal fodres med en diegivningsblanding
  • Foder tildeling 2 gange pr. dag
  • Der skal være adgang til rent og frisk drikkevand

Foto: Diana Boysen Poulsen

Orner

  • Fra 25 - 50 kg fodres efter ædelyst med en ungsvineblanding
  • Fra 50 - 90 kg fodres med max 2,5 FEs pr. dag med en diegivningsblanding
  • Fra 90 kg fodres efter huld (2,5-3,5 FEs pr. dag) med en diegivningsblanding
  • Der skal være adgang til rent og frisk drikkevand
  • Hver grad under 20 grader C kræver 100 g ekstra foder pr. dag

Sopolte

 

Sopoltens huld har stor betydning for, om den får et langt og produktivt livsforløb. Sopoltene skal være store ved løbning, 130 - 140 kg, (7,5 - 8 måneder gamle) for at kunne holde et godt huld efter faring. Generelt skal LY sopolte være større end andre krydsninger, på grund af større risiko for afmagring i diegivningsperioden.

  • Sopolte fodres moderat fra ca. 30 kg for at sikre udvikling af stærke lemmer og en god styrke.
  • Foderstyrken bør være på 2,5 FEs pr. dag.
  • Der kan fodres med en slagtesvineblanding op til ca. 50 kg.
  • Fra sopoltene vejer 50 kg og til løbning, skal der fodres med en diegivningsblanding med lavere indhold af aminosyrer og højere indhold af vitaminer og mineraler end i slagtesvinefoderet.
  • Der skal være adgang til grovfoder, men det er vigtigt med diegivningsfoderet, da sopoltene skal øge deres vægt og rygspæktykkelse i denne periode.

Sopolte der er klar til løbning, skal i en separat fold / sti uden orner. Det giver mulighed for at øge foderstyrken (flushe), der fremmer brunsten og ægløsningen. Går der orner i flokken, er der ikke mulighed for flushing, da ornerne vil blive meget store.

Sopoltene flushes 5 - 10 dage før forventet brunst med 3,5 FEs pr. dag, så der sikres en god ægløsning.

Smågrise og slagtesvin

  • Det er vigtigt, at grisene hurtigt kommer i gang med at æde efter fravænning og dermed får næring og energi i de første dage efter fravænning.
  • Grisene er sociale dyr, der foretrækker ædeaktivitet samtidig, frem for fodring fra enkeltdyrsautomater.
  • Det har ingen betydning for smågrisene, om de fodres med pelleteret foder eller melfoder.
  • Foderoptagelsen kan stimuleres ved at give grisene opblødt foder (1 del foder + 2 dele vand) 2 - 3 gange pr. dag.
  • Grisene skal have adgang til tørfoder.
  • Det er vigtigt med en god hygiejne og at grisene æder op i løbet af 15 - 20 minutter.
  • Fra 2. - 3. dagen efter fravænning kan der fodres restriktivt. Når der fodres restriktivt skal alle grise kunne æde samtidig, hvilket de er vant til inden fravænning.
  • Det skal tilstræbes at fodre grisene så mange gange om dagen som muligt (minimum 4 gange pr. dag). Der tildeles foder, så grisene har ædt op efter ca. 10 - 15 minutter.
  • Der skal fodres med samme smågriseblanding før og efter fravænning.
  • Der skal fodres med en smågriseblanding,der passer til grisenes behov ved fravænning.
  • Ved fravænning æder grisene ca. ½ kg foder pr. dag. Efter 14 dage er foderforbruget steget til ca. 1,5 kg foder pr. dag.
  • Der kan fodres på gulvet, en plade eller i et langtrug.
  • Langtrug skal være så lange, at hver grise minimum har 20 cm ædeplads til rådighed (når grisene i gennemsnit vejer 22 kg).
  • Omkring 10- 14 dage efter fravænning skal grisene gradvis have muligheden for ad libitum fodring fra en foderautomat.
  • Automaten bør tømmes helt og rengøres ca. en gang pr. uge.

Slagtesvin fodres efter ædelyst indtil de vejer ca. 60 kg (foderkurver kan ses på Info Svin). Efter 60 kg kan der fodres restriktivt, hvis kødprocenten ønskes hævet. Underforsyning med aminosyrer påvirker daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocenten i negativ retning.

Vand

  • Der skal være adgang til rent og frisk drikkevand hele døgnet.
  • Det anbefales, at der opsættes en vandkop i stien, hvor grisene automatisk kan få vand fra hele døgnet. Det er ligeledes meget arbejdsbesparende.
  • Når de nyfravænnede grise indsættes, anbefales det at opsætte et vandtrug med vandspejl i stien, således at grisene nemt og hurtigt finder ud af få noget at drikke.
  • Vandtruget kan fyldes et par gange om dagen, og kan blive i i stien i ca. 14 dage efter fravænning alt efter grisenes tilstand.

Grovfoder

  • Grisene skal have adgang til grovfoder.
  • Grovfoderet er tidsfordriv for smågrisene.
  • Der regnes med 1 kg grovfoder pr. produceret gris fra fravænning til 25 kg og kan bestå af frisk græs, hø eller helsædsensilage.
  • Der skal regnes med ca. 20 FEs i grovfoder til slagtesvinene svarende til 0,2 FEs pr. dag.
  • Grovfoderet kan bestå af hø eller helsædsensilage. Frisk græs kan kun anbefales til smågrisene, da det kan have negativ indflydelse på kødkvaliteten.
  • Grovfoderet tildeles en gang dagligt.
  • Grovfoderet kan fordeles i stien eller i en "hæk" med opsamling forneden (til stier har Firmaet Domino en velfungerende grovfoderautomat).

Foto: Tove Serup

Pattegrise

 

Det er vigtigt med en så skånsom overgang fra diegivningsperioden til fravænning som muligt. Får pattegrisene lært at æde fast foder i diegivningsperioden, er det med til at sikre overgangen. Pattegrisene skal æde fast foder på en måde og i mængder, der fritager dem for at skulle indlære den del efter fravænning. Ligeledes er det vigtigt, at pattegrisene har lært at betjene drikkefaciliteter før fravænning, så en stor væskeoptagelse sikres.

  • Pattegrise kan tilbydes en smågriseblanding fra de er 2 uger gamle
  • Der skal være uhindret adgang til rent og frisk drikkevand

Reference: Info Svin: "Fodring af søer", "Fodring af orner", "Fodring af polte" af Gunner Sørensen, "Fodring af smågrise" af Jes Callesen, "Fodring af ung- og slagtesvin" af Anni Øyan Pedersen, "Fodring af søer på friland-foderspild" og "Drift og teknik" af Henrik Bækstrøm Lauritsen. Rapport: Sædskifte og foderbudget for en økologisk svineproduktion af Lene Gøtzsche og Lisbeth Færch Gjerulff. FØJO-rapport nr. 8-2000.

Artiklen har været bragt i en avis eller et tidsskrift under Dansk Landbrugs Medier.

 

Sidst bekræftet: 12-05-2016 Oprettet: 26-05-2008 Revideret: 26-05-2008

Forfatter

Økologi
Landskonsulent
Tove Serup
Økologi Innovation

Af samme forfatter

Afstandskrav fra svinefolde til nabobeboelse og -skel
Der er kommet ny Husdyrgødningsbekendtgørelse med mindre ændringer til formuleringen af afstandskravet.
11.07.17
Zinkniveau – erfaringer fra praksis
Økologiske svineproducenters eksperimenter med udfasning af zink, har ført til værdifulde erfaringer.
23.06.17
EU Regler – Økologisk svineproduktion
Målsætningen i økologisk produktion er bæredygtighed inden for både miljø og dyrevelfærd.
29.05.17
Brancheaftale vedr. produktion af økologiske svin der opdrættes i Danmark
Denne brancheaftale supplerer EU’s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske svin, der opdrættes i ...
29.05.17
Svinehåndbog - nyttig viden om økologisk svineproduktion
Her er samlet faglitteratur målrettet økologisk svineproduktion, men størstedelen af stoffet er også relevant for konventio...
18.05.17