Feedback Form

Succes med Økologi 

Oprettet: 23-05-2008

Soen og pattegrisene i økologisk produktion

 

Artiklen beskriver farefolden, redebygning, faring og pattegrisenes første døgn.

Fler- / enkeltdyrsfolde
Forsøg har vist, at brug af enkeltfarefolde frem for fællesfarefolde:

  • Reducerer dødeligheden hos pattegrisene
  • Reducerer foderforbruget hos søerne
  • Øger fravænningsvægten på grisene
  • Ikke giver forskel i søernes huld
  • Giver ekstra arbejde til fodring og opsyn
  • Kræver en større investering til hegn, foder- og vandtrug

Bruges fællesfarefolde kan det ske, at to søer farer i samme hytte og det vil medføre, at der er flere grise, der vil blive trådt eller lagt ihjel. Det er ofte gylte og unge søer, der farer i samme hytte. Derfor anbefales det, at gylte / 1. lægssøer altid går i enkeltfarefolde, men hegnet kan eventuelt fjernes efter et par uger.

Ved brug af enkeltfarefolde er det muligt at fodre søerne individuelt. Når alle søer får hvad de har behov for, og kun hvad de har behov for, vil det give mindre variation i søernes huld og det totale foderforbrug mindskes.

Farehytter

  • Hytter bør være isolerede
  • Hytterne skal kunne ventileres om sommeren
  • Der skal være et trækfrit lejeareal
  • Der bør være en forgård på hytterne eller et højt trin, så grisene ikke falder ud.

    Diana Boysen Poulsen

Tip: Flyt halmen fra ind/udgangen så grisene ikke falder ud.

Redebygning og faring
Undersøgelser fra DJF har vist, at det er meget vigtigt, at soen har god tid og et godt materiale, som halm til at bygge sin rede i. Faringen forløber mere rolig det vil sige, at soen ikke rejser sig op og lægger sig igen så ofte med risiko for at lægge sig oven på en nyfødt gris. Resultater viser, at 70 pct. af de grise, der dør i diegivningsperioden, dør inden for de tre første dage efter faring, og det er specielt hos enkelte problemsøer, at de mange grise dør.

Ammesøer
Håndtering af ammesøer er vanskeligt, men kan redde nogle grise, når der er en høj kuldstørrelse. Det er ofte lettere at få ammesoen til at acceptere de nye grise, hvis en af soens egne grise bliver tilbage hos soen i ca. 1 uge.

Muligheder:

  • 2 step, hvor en fravænnet so får nogle 2 ugers grise, og 2 ugers soen får tillagt "2 dages" grise
  • Kuldudjævning ved faring og brug af en fravænnet so som ammeso, når grisene er 2 uger gamle

Det kan være vanskeligt med registreringen, men det skal sikres, at alle grise er min. 49 dage ved fravænning.

Pattegrisenes første døgn
Fra konventionel produktion ved man, at soens råmælk er af afgørende betydning for grisenes trivsel og udvikling af immunforsvaret. Det er derfor vigtigt, at de nyfødte grise begynder at die soen inden 6 timer efter fødslen. Patteordenen bliver etableret inden for det første døgn. Tilsyn under faring skal foregå roligt, så soen ikke bliver unødvendig nervøs. Pattegrisen har behov for omsorg indtil den 9. dag, derefter går de på opdagelse udenfor hytten.

Halekupering må ikke foretages rutinemæssigt. Nogle slagterier har forbud mod halekupering i deres regler. I følge dansk lov må halekupering foretages inden for grisens første 4 levedage, og kan i så fald foretages uden bedøvelse (iflg. de danske regler. Nyt EU direktiv foreskriver 7 dage, gældende fra 2003).

Pattegrisenes hjørnetænder må slibes senest på syvendedagen efter fødsel. Slibning af tænder må ikke foretages rutinemæssigt. Det er ikke tilladt at klippe tænder.

Kastrering af hangrise skal udføres indenfor de første syv levedøgn, der må ikke foretages overrivning af væv. Det kan være en udfordring dels at få arbejdsro og dels ikke at blive uvenner med soen. Derfor er det en god ide at kastrere grisene, når soen fodres og spærre hyttens indgang, samt evt. at tænde for radioen for at overdøve grisene. Kastration er tilladt under forudsætning af, at dyrenes lidelser begrænses mest muligt.

Somælk indeholder ikke tilstrækkeligt jern til at sikre grisene mod jernmangel og dermed blodmange. Jernmangel kan koste 1 gris per årsso. Som udgangspunkt behøver økologiske grise ikke jern, hvis de har mulighed for at rode i jorden, men i nogle besætninger er det ikke nok og derfor kan tilførsel af jern være nødvendigt

Reference: Info Svin: "Sammenligning af enkelt- og fællesfarefolde til diegivende søer på friland" af Henrik Bækstrøm Lauritsen, "Pattegrisedødelighed" af Flemming Thorup. Sundhed og sygdom hos svin, Landbrugsforlaget.

Artiklen har været bragt i en avis eller et tidsskrift under Dansk Landbrugs Medier.

 

 

Sidst bekræftet: 17-01-2018 Oprettet: 23-05-2008 Revideret: 23-05-2008

Forfatter

Økologi
Landskonsulent

Tove Serup

Økologi Innovation


Af samme forfatter

VIDEO: Kan dansk tang afhjælpe fravænningsdiarré hos smågrise?
Det undersøges netop nu under kontrollerede forhold i et foderforsøg.
05.12.18
Groft er godt
Få inspiration til brug af grovfoder til slagtesvin fra Øko- og frilandsproducenter.
24.09.18
Faremarksmanualen for sohold på friland med tilhørende 16 faktaark
Omhandler økologisk og konventionelt sohold på friland fra etablering af farefolden til fravænning af pattegrisene. Anbefal...
08.06.18
Uddrag af regler vedr. afstandskrav for folde og hytter til grise
Uddrag af tekst fra Husdyrgødningsbekendtgørelsens (nr. 865 af 23.06.2017) Kapitel 3 omhandlende placering af anlæg m.v., §...
24.05.18
Sammendrag af EU regler fra Vejledning 2018
EU Regler – Økologisk svineproduktion. Målsætningen i økologisk produktion er bæredygtighed inden for både miljø og dyrevel...
06.04.18