Økologi

Tips til at reducere pattegrisedødeligheden på øko-bedrifter

Genetikken, hyttens udformning, klimaet i og omkring hytten og søernes huld er nogle af de vigtigste fokuspunkter.

Ihjellægning og sult er de primære dødsårsager for pattegrise i den økologiske produktion. Ihjellægning kan imidlertid skyldes mange forskellige forhold. Det kan være:

  1. at grisene er for svage fra fødslen
  2. at de fryser og derfor ikke søger væk fra soens varme
  3. at de ikke får den nødvendige råmælk (kamp om ressourcerne)
  4. at soen ikke har de nødvendige moderegenskaber
  5. at hytten ikke er indrettet godt nok til at varetage pattegrisenes tarv

Det er derfor vigtigt at have fokus både på søernes tilstand, klimaet i og omkring hytten, hyttens udformning og grisenes egnethed til driftsformen (genetik), når man vil reducere pattegrisedødeligheden på sin bedrift.

Indsættelsestid før faring påvirker pattegrisedødeligheden

Der er sammenhæng mellem søernes indsættelsestid på faremarken før faring og pattegrisedødeligheden. Hvis soen har over 10 dage til at vænne sig til de nye omgivelser, bygge rede osv. er dødeligheden lavere, end hvis hun kun har 0-6 dage på faremarken før faring.

Vælg altid enkeltfarefolde

Enkeltdyrs farefolde reducerer pattegrisedødeligheden. Når to eller flere søer indsættes på den samme faremark, så er der risiko for, at to søer farer i den samme hytte, og det kan medføre, at der er flere grise, der bliver trådt eller lagt ihjel. Det er ofte gylte og unge søer, der farer i samme hytte. Derfor anbefales det, at især gylte /1. lægssøer altid går i enkeltfarefolde.

Enkeltfarefolde giver dog også mulighed for at fodre søerne individuelt, og da huldet også påvirker pattegrisedødeligheden, så anbefales det, at alle søer farer i enkeltfolde.

Øget risiko for pattegrisedødelighed, når soen er gammel eller ikke har det rette huld

Risikoen er højere, når søerne har en høj alder, eller hvis de ikke har det rette huld. Søerne må ikke være for fede, og især ældre søer må heller ikke være for tynde.

Det du kan gøre mht. søernes alder er:

  • Hav rigeligt med polte at rekruttere fra
  • Tilstræb minimum 25 pct. første lægs kuld
  • Tommelfingerregel: max 6 kuld pr. so

Det du kan gøre mht. huldstyringer er:

  • Vær omhyggelig med huldstyring
  • Vær flere om at give huldscore og sammenlign resultaterne
  • Suppler den visuelle huldscore med en rygspækscanner
  • Bedøm huld i forhold til alder og årstid
  • Tilpas fodertildelingen individuelt og i god tid før vinter (senest i september)

Optimer klimaet i og omkring hytten

Pattegrisedødeligheden er generelt lavere om vinteren end om sommeren. Det skyldes bl.a., at der om sommeren er øget risiko for, at soen får varmestress. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at regulere temperaturen mest muligt. Dilemmaet er, at soen oplever varmestress, når temperaturen når over 25 - 27°C, mens pattegrisene har brug for en temperatur på minimum 34°C i reden. Det er derfor vigtigt at sørge for rigeligt med halm til at holde pattegrisene varme, mens der arbejdes på at holde lufttemperaturen i hytten nede i sommerperioderne.

Tiltag der kan være med til at optimere klimaet i og omkring hytten

  • Isolering af hytten
  • Kalkning af hytten udvendigt (om sommeren)
  • Skygge fra plade eller sejl
  • Skygge fra beplantning
  • God ventilation af hytten
  • En tør halmmåtte, så de små grise ikke fryser

Vælg de rigtige hytter til dine grise

De hytter du vælger til dine økologiske søer påvirker både:

  • indeklimaet sommer og vinter
  • soens trivsel
  • beskyttelse af pattegrisene
  • muligheder for tilsyn/overvågning, håndtering og sygdomsbehandling af dyrene

Det er derfor vigtigt at gøre sig nogle grundige overvejelser omkring hyttens funktioner, inden der indkøbes nye hytter, så de nye hytter kan være med til at reducere pattegrisedødeligheden på bedriften.

Mindre kuldstørrelse vha. kuldudjævning og alternativ genetik

Når kuldstørrelsen er stor (over 16 pattegrise) er der en øget risiko for pattegrisedødelighed. Som det ser ud i dag, så adskiller det økologiske avlsmateriale sig ikke markant fra det konventionelle, og der fødes derfor generelt mange grise i hvert kuld. Derfor er kuldudjævning et vigtigt tiltag i forhold til at minimere pattegrisedødeligheden. I forbindelse med kuldudjævning er det vigtigt, at grisene har fået råmælk, inden de bliver flyttet.

Der arbejdes også intenst på at opnå en alternativ økologisk avlslinje, og der er allerede introduceret et særligt økologisk avlsmål, der er specifikt rettet mod fødsel af færre og mere robuste grise.
Samtidig peger nye undersøgelser på, at danske søer insemineret med Topigs Norsvin får mindre kuld med en højere fødselsvægt og en god levedygtighed. Afkommet har desuden flere funktionelle patter, hvilket er en fordel for søer i et produktionssystem med store kuld.

Emneord