Obduktioner af 3.298 økologiske pattegrise viser at, der er stor variation i dødsårsagerne imellem besætningerne og i mindre grad i de skiftende årstider. Den største andel af pattegrise, som dør i faremarken, er lagt ihjel.
Af Dyrlæge og Ph.d. studerende Lena Rangstrup-Christensen, Aarhus Universitet.
Det er tidligere vist, at dødeligheden i fravænningsperioden blandt danske økologiske pattegrise ligger på ca. 33 % af alle fødte grise (såvel levendefødte som dødfødte) med en stor variation mellem besætninger.
Størstedelen af de pattegrise, der er er undersøgt i et stort dansk projekt, døde af klemning (se figur 1). Den næst hyppigste dødsårsag var dødfødsel. Samlet set var 62 % af grisene døde af disse to dødsårsager. Af øvrige dødsårsager kan nævnes aflivning, svagfødt, sult og traume. De mest typiske årsager til aflivning er sygdom, skade, sult eller for lav fødselsvægt. 74 % af de dødfødte grise døde under faringen, mens 14 % allerede var døde inden faringen startede.
Der er stor variation i andelen af dødsårsager i de ni besætninger, der deltog i projektet. Den samlede andel af dødfødte grise lå for alle fire årstider mellem 23 og 25 %, og variationen mellem besætningerne var 9-39 %. Samme tendens gør sig gældende når man ser på andre diagnoser og årstider.
Den største dødelighed ses i grisens første 5 levedøgn. Den gennemsnitlige dødelighed fra faring til og med kastration ligger på 18 % (variation 10-24 %) for pattegrisene i de 7 besætninger, der deltog i denne del af projektet (se figur 2).
Figur 1 Fordeling af diagnoser og dødsårsager fra 3.298 obducerede økologiske pattegrise. Grisene er indsamlet i ni besætninger i fire perioder fordelt på et år. Grise med diagnosen traume, var typisk trådt på eller havde fået anden fysisk skade, som ikke var et resultat af klemning.
Figur 2Opgørelse over dødeligheden i 7 økologiske besætninger sommeren 2014. Den største dødelighed finder sted mellem faringen og indtil kastrationen. Hver farve repræsenterer en besætning.
En ting er at vide, hvad de primære årsager er til pattegrisedødeligheden, og noget andet er, hvad man kan gøre ved den. Det findes der desværre ikke et simpelt svar på, men i artiklen der linkes til herunder, får du nogle konkrete råd til fokusområder, som kan være med til at minimere pattegrisedødeligheden.
I projektet ViPiglet er 3.298 økologiske pattegrise blev obduceret for at indsamle informationer om bl.a. huld, køn, BMI, maveindhold og dødsårsag. Pattegrisene stammer fra ni danske økologiske so-besætninger, hvor de efter indsamlingen er opbevaret på frys og senere obduceret på bedriften.
For at kortlægge en eventuel årstids variation, er der indsamlet grise over 4 omgange fordelt på et år fra maj 2014 til juni 2015. Ved obduktionerne er der indsamlet omfattende informationer om grisene, som skal analyseres grundigt for blandt andet at undersøge potentielle sammenhænge mellem grisenes størrelse, BMI, alder og dødsårsager. En del af grisene har desuden fået noteret mere end en diagnose. Det vil derfor være muligt f.eks. at undersøge for potentielle bagved liggende årsager for de grise, som blev lagt ihjel, så som infektioner, sult eller lav BMI.
Sideløbende med indsamlingen af døde grise til obduktion, er der foretaget detaljerede registreringer af dødeligheden i faremarken. Arbejdet er udført af medarbejderne i faremarken, og grisene er talt op ved; første tilsyn efter faring, kastration, fjernelse af forgården og ved fravænning. Dødelighedsregistreringerne vil danne basis for at vurdere hvilke risikofaktorer, der er forbundet med dødeligheden i faremarken.
Emneord
