Opgaven med at komme tættere på den optimale beholdning af grovfoder handler derfor om:
- At sætte tal på de nævnte usikkerheder
- At have alternative planer, hvis beholdningen ser ud til at blive for stor eller for lille.
For at skabe bedre overblik over de usikkerheder, der påvirker beholdningen, har SEGES udviklet et værktøj, der kan sætte tal på dem. Det er et værktøj, der ved hjælp af enkelte produktionsmæssige data koblet med landmandens egne vurderinger af udsving, skaber et samlet overblik over de sandsynlige udsving i beholdningen af grovfoder. Udsvingene er baseret på landmandens egne vurderinger af mulige variationer i udbytte, beholdning og forbrug. Samtidig sætter det beholdningen af grovfoder i forhold til faktoren for gennemsnitlig beholdning – FEN pr. kg EKM – der kan opfattes som et vejledende benchmark.
Figur 3 viser et eksempel på beholdningsudviklingen hen over året fra lige efter høst (år 1) til næste års ultimo. Beholdningen er en sum af selvvalgte grovfodertyper - majsensilage, græsensilage, helsædsensilage etc. Beholdningsudviklingen for de enkelte grovfodertyper kan også vises enkeltvis. Til hver enkelt af de nævnte elementer af usikkerhed er der for hver grovfodertype angivet et vurderet usikkerhedsinterval, og det ”koges sammen” i en totalberegning, der vises i eksemplet.
Figuren illustrerer blandt andet, at usikkerhedsintervallerne (de blå og grønne områder) øges kraftigt i oktober måned på grund af stor usikkerhed om udbytterne fra majshelsæd.
Hav Plan B klar
Ønsker man helt at se bort fra den beregnede usikkerhed eller sigte efter et niveau med dækning af kun 50 pct. af usikkerheden – altså større risikovillighed – kan man også det. Men det kræver, at man forbereder alternative planer for dækning af underskuddet eller overskuddet af grovfoder. Det bør man gøre under alle omstændigheder, men det er især påkrævet, hvis man tager nogle chancer og eksempelvis forudsætter et uændret stort udbytte som f.eks. i 2016.
Listen over initiativer i den ene eller anden situation skal selvfølgelig ses i forhold til den enkelte bedriftssituation og muligheder og må derfor betragtes som et idékatalog. Det kan måske sætte tankerne i gang til nye alternative initiativer, og listen af muligheder understreger, at der findes en række knapper at trykke på, hvis man vil optimere sin beholdning af grovfoder.
Konklusion og strategi
Der er meget stor spredning i grovfoderbeholdningernes størrelse i forhold til det løbende forbrug, og mange bedrifter kan spare rigtig mange penge ved at sætte ind og optimere beholdningen. Det gør man ved at skabe sig et overblik over beholdningens sandsynlige udvikling, eventuelt sammen med sin rådgiver, og lægge en strategi for at optimere den, hvis der viser sig et behov for det. Ud over en række individuelle parametre på bedriften er det naturligvis også vigtigt, at den enkelte landmand er komfortabel med den strategi der lægges, herunder det risikoniveau, der lægges op til.
Alt skal koges sammen i en optimal cocktail, der tilgodeser indtjening og likviditet under hensyntagen til risikoen for at løbe tør for grovfoder.