Feedback Form

  

Oprettet: 06-09-2018

10 års udvikling - bedrifter med malkekvæg

Artikel fra Produktionsøkonomi Kvæg 2018.

2017 var kendetegnet ved høje afregningspriser. Det har givet de bedste resultater i de seneste 10 år. Mælkeproducenterne har formået at udnytte den stigende afregningspris ved at holde stigningen i omkostninger lavere end fremgangen i produktionen. Alt i alt en fornuftig udvikling, der gør flere mælkeproducenter bedre i stand til at klare sig i et forventeligt dårligere 2018.



Afregningsprisen har været på et pænt niveau og er den højeste siden 2014. Dette har givet mælkeproducenterne et tiltrængt år med overskud på bundlinjen oven på to år, hvor mælkeprisen har været presset helt i bund. Med en høj afregningspris er det dog vigtigt stadig at holde fokus på omkostningerne, så man bedst muligt kan udnytte stigningen i afregningsprisen til at give bedre resultater. Og det har mælkeproducenterne i høj grad formået af gøre i 2017. Resultatet er et driftsresultat, som er på det højeste niveau i de seneste 10 år. Da 2016 samtidig var det ringeste år siden 2009, har fremgangen også været særdeles mærkbar, og driftsresultatet steg med hele 1,2 mio. kr.

Omkostninger har dog været stigende fra 2016 til 2017 og følger de seneste års udvikling. De er dog ikke steget mere, end at effektiviseringen i produktiviteten, herunder ydelsesfremgangen, har kunnet opveje det. Dermed er fremstillingsprisen for de konventionelle bedrifter med stor race bl.a. holdt nede og endda reduceret en smule pr. kg leveret EKM.

Afkastningsgraden er på 4,6 pct., og dermed er afkastningsgraden for 2017 på det højeste niveau i de seneste 10 år. Afkastningsgraden må dog gerne forøges endnu mere, da den skal afspejle den risiko, der er forbundet med at have penge i mælkeproduktion, og denne risiko ikke har været faldende de seneste år.

Den samlede gæld er stort set uændret fra 2016 til 2017, mens aktiverne er forøget; begge følger dermed udviklingen i opadgående retning.

Strukturudviklingen er som forventet. Antallet af bedrifter er reduceret, og størrelsen på de enkelte bedrifter er øget. Antallet er fra 2016 til 2017 reduceret med 103 bedrifter, mens det gennemsnitlige antal årskøer er på 198. I 2017 var der samtidig endnu en stigning i ydelsesniveauet pr. ko, der nu er på 10.174 kg EKM i gennemsnit. Strukturudviklingen forventes at fortsætte de næste år.

Sidst bekræftet: 06-09-2018 Oprettet: 06-09-2018 Revideret: 06-09-2018

Forfatter

Erhvervsøkonomi
Konsulent

Maria Sørensen

Erhvervsøkonomi


Af samme forfatter

Foderomkostninger
Foderomkostningen opgøres ud fra forbrugt foder i opgørelsesperioden.
21.09.18
Kapacitetsomkostninger
Kapacitetsomkostninger i alt består af de samlede omkostninger: Energi, maskinstation m.v., vedligehold, investeringer over...
21.09.18
Dækningsbidrag
Dækningsbidraget beregnes som bruttoudbytte fratrukket stykomkostninger.
21.09.18
Promilleafgiftsfonden