Feedback Form

  

Oprettet: 05-11-2018

Problemstillinger på landbrugsbedrifter og tilhørende relevante KPI’er til udarbejdelse af koncept for Business Intelligence

Følgende notat oplister de mest almindelige problemstillinger på en bedrift, på baggrund af ønsker fra landmænd og rådgivere i projektforløbet gennem aktiviteter i 2017 og 2018.

Kombinationer af data gennem KPI’er kan medvirke til at styrke beslutningsgrundlaget indenfor driftsledelse og økonomistyring.

 

Problemstillinger på landbrugsbedrifter og tilhørende relevante KPI’er til udarbejdelse af koncept for Business Intelligence

Udarbejdet af konsulent Morten Aebeloe og specialkonsulent Jan Erik Bottke.

 

Følgende notat oplister de mest almindelige problemstillinger på en bedrift, på baggrund af ønsker fra landmænd og rådgivere i projektforløbet gennem aktiviteter i 2017 og 2018, hvor kombinationer af data gennem KPI’er kan medvirke til at styrke beslutningsgrundlaget indenfor driftsledelse og økonomistyring.

 

Notatet skal ligge til grund for identifikation af data og datakilder samt en beskrivelse af de konkrete datakombinationer til udvikling af dashboard og datawarehouse.

 

 

Figur 1: Styringsniveauer og -områder i en virksomhed

 

Det er væsentligt at kategorisere problemstillingerne og ligeledes identificere de relevante KPI’er. Det er også væsentligt for en komplet økonomistyring, at redegøre for KPI’ernes styringsniveau og -område i relation til enheds- og bedriftsniveau, den styringsmæssige tidshorisont og det styringsmæssige område. Dette gøres med udgangspunkt i figur 1.

 

Styringsniveauer

En virksomheds styringsniveauer inddeles i et strategisk-, taktisk- og operationelt niveau. Det strategiske styringsniveau er kendetegnet ved større strategiske beslutninger, der har en afgørende betydning for virksomhedens fremtidige eksistensgrundlag, og som har en lang tidshorisont.

 

Det taktiske styringsniveau er kendetegnet ved at være beslutninger med en mellemlang tidshorisont, og som typisk involverer planlægning og koordinering af virksomhedens aktivitetsniveau indenfor de strategiske rammer.

 

Det operationelle styringsniveau er kendetegnet ved at være beslutninger omkring den daglige og ugentlige planlægning og udførelse af opgaver indenfor rammerne af de taktiske beslutninger i virksomheden. Beslutninger har derfor en kort tidshorisont.

 

Styringsområder

Aktivitetsstyring er kendetegnet ved at være tilrettelæggelse og organisering af virksomhedens produktionsprocesser, rutiner og opgaver indenfor virksomhedens forskellige indsatsområder. Kapacitetsstyring er en tilpasning af produktionsfaktorer til produktionen, og omfatter derfor beslutninger og styring af kapacitetsudnyttelse, disponering og dimensionering af kapacitet, ressourceanskaffelse osv. Finansiel styring er håndteringen af virksomhedens finansiering, investering, likviditet, kapitalfremskaffelse og ligeledes sikring af budgetoverholdelse.

 

Økonomistyring og driftsledelse tager udgangspunkt i tre styringsniveauer og ligeledes styringsområder. De forskellige niveauer og dybder komplementerer og påvirker hinanden, og er derfor nødvendige at medtage i styringen af en virksomhed. Ligeledes er det vigtigt at redegøre for den styringsmæssige værdi og viden, som de pågældende datakombinationer kan bidrage med.

 

Ovenstående skaber udgangspunkt for en liste der kategoriserer problemstillinger, som uddybes i relevante KPI’er, og som inddeles i styringsniveauer, -områder og værdiskabelse.

 

Problemstilling

KPI

Styringsniveau

Styringsområde

Styringsmæssig
værdi

I marken

Planlægning af tidspunkter, kvalitet og mængder i grovfoder-produktionen.

Landmanden har brug for viden i relation til, hvornår de optimale tidspunkter for afgræsning, slæt, vanding og høst er, da det er meget varierende i forhold til vejr, og har en stor indvirkning på bedriftens samlede bundlinje.

Landmanden har ligeledes brug for information omkring, hvad han kan forvente i udbytte for at sammenligne det med budget, samt for at få input til at lægge budget, og vurdere behov for ekstra indkøb sammenholdt med en lageropgørelse.

Timingen i de oplistede tidspunkter er især kritiske i forhold til ydelsen, da de påvirker grovfoderkvaliteten og dermed mælkeydelsen.

Prognoser til kort specifikt for ejendommen:

  • Afgræsningsprognose
     
  • Vækst (FEN pr. ha pr. dag)
     
  • Energikoncentration,
    NEL20 (MJ pr. kg TS)
     
  • Protein (g pr. kg TS)
     
  • Sukker (g pr. kg TS)
     
  • Slætprognose
     
  • Høstprognose for majs
     
  • Høstprognose for korn
     
  • Vandingsprognose
     
  • Udbytteprognose
     
  • Forventet grovfoderproduktion
    (FEN pr. afgrøde)

Taktisk niveau

  • Bedriftsniveau

Aktivitetsstyring

Prognoserne skal sikre bedst mulig kvalitet og mængde af foder og/eller korn på markerne, ved at kende til de optimale tidspunkter for de pågældende produktionsprocesser. Det er essentielt for et højt produktionsniveau hos dyreholdet, der skal leve af foderet. Prognoserne skal også sikre bedst mulig mængdemæssigt afkast af afgrøderne. Prognoserne fortæller dog ikke noget om lønsomheden af udbyttet i forhold til medgåede kapacitetsomkostninger. Dette kan andre KPI’er svare på.

Forventet grovfoderproduktion kan sammen med lagerstatus give grundlag for handlinger, der skal afværge stor udbyttevariation som eksempelvis ekstra indkøb, ændret foderplan, salg, helsæd i stedet for modenhed/kolber eller omvendt.

En værdifuld tilføjelse hertil kan være en indbygget kalender, der kombineres med prognoserne for at være opmærksom på de optimale tidspunkter.

Det er vigtigt at følge grovfoderkvaliteten i de enkelte slæt gennem sæsonen, da denne har en stor indvirkning på ydelsen i sidste ende.

  • Grovfoderkvalitet
    FK org stof

Taktisk niveau

  • Enhedsniveau

Aktivitetsstyring

Nøgletallet vil sammen med prognoser kunne fortælle, om der skal foretages korrigerende handling for at opnå bedre grovfoderkvalitet, og om allerede foretagende handlinger har haft en effekt på grovfoderkvaliteten.

Det er væsentligt for landmanden at kende til grovfoderbehovet i produktionen, når der skal planlægges markplan for den kommende periode.

  • Grovfoderbehov
    (FEN pr. afgrøde)

Taktisk niveau

  • Bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

Grovfoderbehovet kan bruges som input i markplanlægningen til den kommende periode. Landmanden opnår viden som kan bruges til at vurdere, hvilke afgrøder der skal sås, og præcist hvor meget. Dermed kan nøgletallet også være en indikator for, hvor meget jord der er behov for, og om kapaciteten kan tilpasses ved for meget eller for lidt jord.

Valg af mest lønsomme afgrøder til fremtidig planlægning

Landmanden har brug for nøgletal, der kan vise, hvilke afgrøder der betaler sig til den fremtidige styring og planlægning.

Ligeledes vil fysiske forhold som forslag til markplan, jordprøver, historik, forfrugt osv. hjælpe denne planlægning.

Økonomi:

  • Udbytter pr. mark + pr. hektar + pr. afgrøde + pr. slæt
     
  • Resultat pr. mark + pr. hektar + pr. afgrøde + pr. slæt
     
  • Resultat markbrug i alt
     
  • Fremstillingspris pr. mark
    + pr. hektar + pr. afgrøde
    + pr. slæt
     
  • Udbytter pr. slæt

Fysiske forhold:

  • Afgrøde på markniveau (hvilken type afgrøder
    egner marken sig til)
     
  • Jordprøver, historik,
    forfrugt osv.

Taktisk niveau

  • Enheds- og bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

For at sikre bedst mulige afkast fra markproduktionen er det vigtigt at opgøre, hvilke afgrøder der er mest lønsomme, så de alt andet lige kan få mest mulig plads i arealet. Denne viden er især vigtig, hvis jorden varierer meget, og hvis det betyder, at visse afgrøder klarer sig bedre på bestemte lokaliteter i forhold til andre.

Landmanden har brug for at vide, hvor mange omkostninger der går til mark. Dette kan bruges til at budgettere og vurdere lønsomheden i mark.

  • Markomkostninger
     
  • Uddybning af løntimer, renteomkostninger, el, brændstof osv.

Taktisk niveau

  • Bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

At kunne vurdere de samlede omkostninger til marken giver landmanden mulighed for at se, om han med fordel kan gøre noget for at reducere omkostningerne. Det kunne f.eks. være et andet omkostningsset-up eller overvejelser om outsourcing.

Daglig og ugentlige planlægning af markopgaver


For planlægningen af markopgaver er det nødvendigt med overblik over markernes performance gennem identifikation af opmærksomheds punkter til den daglige og ugentlige styring. Dette sikrer rettidig indsats, således at udbyttetabet reduceres.

CropManager:

  • Manganmangel
     
  • Biomasse benchmark
     
  • CloverMap
     
  • Gradueret gødning til kløvergræs
     
  • Graduering (udsæd, gødning osv.)
     
  • Alle inputfaktorer

KPI’er fra andre kilder:

  • Registreringsnettet
     
  • Udsædsmænde-
    beregner

Operationelt niveau

  • Enhedsniveau

Aktivitetsstyring

I det daglige og ugentlige planlægningsarbejde er det vigtigt at være hurtigst muligt ude, for at reducere eventuelle skader. Det kan eksempelvis være ekstra opmærksomhed mod marker, der har mangelsygdomme.

Ligeledes kan der være potentiale for besparelser eller højere udbytter ved at kunne graduere f.eks. gødning, udsæd osv. efter behov og potentiale.

Det er også værdifuldt for landmanden, at kende til de detaljerede udfordringer i bestemte marker ved bestemte afgrøder, idet der kan tages højde for dette i de kommende års markplaner.

Vejret har en stor indflydelse på markdelen, og derfor er det nødvendigt med vejrdata når det kommer til planlægning og disponering af ressourcer i marken.

Vejrstation – vejrdata

  • Nedbør (mm)
     
  • Temperatur

Operationelt niveau

  • Enheds- og bedriftsniveau

Aktivitetsstyring

At kende detaljerede vejrdata om egne marker kan giver værdi i forhold til opsætning af vandingsmaskine der, hvor der mangler nedbør. Ligeledes kan sprøjtning planlægges, så det startes der, hvor temperaturen først når det optimale område.

Strategisk planlægning af markomfang

Landmanden har brug for information omkring arrondering og omkostninger forbundet med leje eller køb af marker, således at der kan træffes de rigtige økonomiske beslutninger.


Arrondering:

  • Omkostninger til t
    ransport pr. ha
     
  • Fremstillingspris
    pr. mark

Strategisk niveau

  • Bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

Viden om hvad transport koster, er værdifuld i markplanlægningen af etablering af afgrøder med mindst mulig transport længst væk, eller om en leje f.eks. skal genforhandles på baggrund af transportomkostningerne. Ligeledes giver det også input til at vurdere, om det er lønsomt at købe et bestemt stykke jord, og hvad prisen må være.

Nøgletallet sammenstilles med fremstillingspris pr. mark, for at forhindre, at en lønsomme marker, på trods af transport, afhændes.

Der er ligeledes behov for viden om aktivitetsniveau i forhold til at kunne tilpasse markomfanget til produktionen og udbringning af husdyrgødning.

  • Hektarbehov
     
  • Beregnes ud fra grovfoderbehov og
    behov for at komme af
    med gødning

Strategisk niveau

  • Bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

Denne viden er relevant for at kende til det optimale markomfang. Hvis markomfanget er for lille vil manglende foder skulle indkøbes udefra, ofte til højere pris. Hvis det er for stort, vil der være risiko for stor lageropbygning.

Har man husdyrsgødningsoverskud skal man undersøge muligheder for at afskaffe det, hvilket i nogle tilfælde kan koste landmanden penge. Dermed tabes den værdi, som det har for en eventuel markproduktion under forudsætning af, at markdriften giver overskud.

I stalden

Daglig styring af dyr

Det er relevant for landmanden, at få indikatorer på sygdom for dyrene, så indsatser kan foretages rettidigt. Det kan have store konsekvenser, hvis sygdom opdages for sent.

Sygdomsindikatorer

  • Målinger på ko
     
  • Temperatur
     
  • Aktivitetsniveau
     
  • Ædetid pr. ko
     
  • Dyrlæge og medicin
    pr. ko (behandlinger pr. ko)
     
  • Gødningsmængde skrabeanlæg.

Operationelt niveau

  • Enhedsniveau

Aktivitetsstyring

Disse KPI’er sikrer, at landmanden kan være på forkant med sygdomsudbrud, så disse påvirker færrest mulige dyr og mindst mulig ”sygetid”. Mindst mulig sygdom sikrer ligeledes højere ydelse og færre omkostninger til medicin og dyrlæge.

Landmanden har brug for en liste over forventede aktiviteter de kommende dage, så arbejdsopgaverne kan planlægges herefter.

  • Antal forventede
    kælvninger
     
  • Antal forventede
    goldninger
     
  • Antal forventede f
    lytninger

Operationelt niveau

  • Enhedsniveau

Aktivitetsstyring

Værdien ligger i, at der ikke bør opstå pludselige situationer, som kræver at mandskabet må forlade deres arbejde for f.eks. at håndtere en kælvning i et forkert afsnit. Herudover bør det også være en fordel, at man bedre kan planlægge mandskabsudnyttelsen.

Styring af mælkeydelse

Landmanden har brug for information og nøgletal i forhold til, om køerne får foder nok, eller om de får for meget, da det er forhold, der påvirker mælkeydelsen.


Der er ligeledes behov for information til at se, om et hold performer mere end et andet. Andre KPI’er som energiudnyttelse osv. kan således opdeles på hold.

  • Restfoder (kg. pr. ko
    eller pct. af tildelt)
     
  • Manglende foder –
    perioder uden foder
    (timer pr. fodring)
     
  • Energiudnyttelse
     
  • Fodereffektivitet kg.
    TS pr. kg. EKM
     
  • Opdeling af ovenstående KPI’er på holdopdeling (intern benchmark)

Operationelt niveau

  • Enhedsniveau

Aktivitetsstyring

KPI’erne er væsentlige i styringen, da forholdene både påvirker omkostningerne til foder kraftigt og ligeledes påvirker mælkeydelsen. Det er derfor et mål for effektivisering

Landmanden kan også følge, om der er afvigelser i fodringen.

Reduktion i omkostninger/højere indtjening ved at problemer som kun vedrører en begrænset del af køerne kan identificeres og løses.

Styring af reproduktion

Landmanden har behov for information omkring sit reproduktionsarbejde. Det at få køerne med kalv er helt afgørende for både koens næste laktation, fremtidens rekruttering af køer samt produktionen af slagtekalve.

  • Antal insemineringer
    køer
     
  • Antal insemineringer
    kvier
     
  • Antal ikke inseminerede køer
     
  • Antal ikke inseminerede kvier
     
  • Antal ikke drægtighedsundersøgte køer
     
  • Antal ikke drægtighedsundersøgte kvier

Operationelt niveau

  • Enhedsniveau

Aktivitetsstyring

Reproduktionsarbejdet er helt afgørende for indtjeningen, da det er hele forudsætningen for fremtidens mælkeproduktion.

Styring af fremtidigt kvæghold

Landmanden har behov for information omkring, hvordan kvieproduktionen kan optimeres til at sætte det fremtidige kvæghold.

  • Fremstillingspris kvier
     
  • Kvieomkostninger pr. dag

Taktisk niveau ved antal kvier

Strategisk niveau ved spørgsmål om outsourcing

  • Enhedsniveau

Kapacitetsstyring

Når landmanden ved, hvad det koster at fremstille en kvie, kan han bruge det i beslutningen om, hvor mange kvier han skal have pr. årsko, og hvad det koster med en ekstra buffer i form af kvier. Samtidigt giver det også værdi i forhold til at vurdere, om evt. kviepasning kan svare sig. Det giver grundlag for at optimere økonomi i kvieproduktionen.


Kvier er en omkostning for mælkeproduktionen og jo billigere en kvie kan produceres, under hensyn til rettidighed og kvalitet, jo bedre bliver bedriftens økonomi.

Økonomiske nøgletal over produktionen

Landmændene efterspørger DB pr. ko, der sætter dyrene i relation til økonomi og regnskab. DB pr. ko vil kunne bruges til at vurdere, om produktionen skaber et tilstrækkelig dækningsbidrag.

  • DB pr. ko (samme beregningsgrundlag som i driftsgrensanalysen)

Taktisk niveau

  • Enhedsniveau

Aktivitetsstyring

Nøgletallet svarer til det der kendes på benchmark på årsbasis. At kunne følge denne udvikling løbende giver anledning til at vurdere dyrenes lønsomhed.

Landmanden har hertil også brug for et overordnet nøgletal, der beskriver foderomkostningerne i forhold til produktionen.

  • Foderomkostninger pr. kg. EKM

Taktisk niveau

  • Enhedsniveau

Kapacitetsstyring

Foderomkostningerne i mælkeproduktionen er den højeste enkeltomkostning, hvilket betyder at selv mindre forbedringer ofte giver udslag i betydelige besparelser og dermed et bedre dækningsbidrag.

Landmanden har også brug for et nøgletal, der beskriver omkostningerne til malkning.

  • Omkostninger til malkning
     
  • Løn
     
  • El
     
  • Vand
     
  • Vedligehold
     
  • Osv.

Taktisk niveau

  • Bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

Denne viden kan bruges til at vurdere, hvilke systemer der er mest effektive, om det er malkerobotter eller malkestald. Ligeledes kan informationen bruges til benchmark.


Nøgletallet kan også bruges til at styre omkostningen til malkning. Eksempelvis, hvis der er plads til flere køer i produktionsanlægget, hvilken effekt har det på malkeomkostningerne.

Landmændene vil gerne se deres mælk leveret (ydelse) i kg. EKM.

  • Leveret kg. EKM

Operationelt niveau

  • Enhedsniveau

Aktivitetsstyring

Styring af ydelsen i relation til, hvor den skal være, eller om der skal justeres på f.eks. foder eller hentes rådgivning.

Potentiale- og konsekvens-
beregninger
i mælke
produktionen

Det er vigtigt med nøgletal, der viser konsekvensberegninger for bedriften, for at kunne vurdere, hvad potentialet er, og ligeledes rentabiliteten ved konkrete handlingsalternativer. Dette kan nøgletal for mistet tillæg vise.


Det efterspørges også af landmændene.

Mistet tillæg for seneste 3 måneder, og 12 måneder:

  • Mælkekvalitet
     
  • Ydelse
     
  • Dødelighed
     
  • Arla har en række tillæg for bl.a. non-gm, Arlagården plus, afhentningsforhold mv. Disse kan måske vises, så længe de indgår separat

Taktisk niveau

  • Enhedsniveau

Kapacitetsstyring

Mistet tillæg giver mulighed for at se, hvor der kan effektiviseres for at få en bedre indtjening. Muligheden gør det relativt nemt at se den potentielle merindtjeningen, så man kan vurdere dette imod omkostninger til indsatser på området.

Ved at benchmarke resultater, kan man finde ud af, hvor potentialerne er. Benchmarking giver et sammenligningsgrundlag både internt og eksternt, og viser trend.

Benchmarking

  • Bedriften mod forrige måned
     
  • Bedriften mod andre

Taktisk niveau

  • Enheds- og bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

Værdien ligger i forøget viden om, hvor man som landmand kan sætte ind, hvis man vil forbedre noget.

Styring af slagteproduktion
og -indtægter

Landmanden har behov for marginalbetragtninger i relation til at vide, om hvorvidt køerne/slagtekalvene skal slagtes eller fodres/malkes lidt mere.

Tilvækst:

  • Kg. kødtilvækst pr. dag
     
  • Foderomkostning pr. dag
     
  • Notering

Operationelt niveau

  • Enhedsniveau

Kapacitetsstyring

I praksis er det ofte svært at vurdere, om en ko, der skal udsættes, skal slagtes for at give plads til en anden, eller om der er mere at tjene ved at fodre den lidt mere. Ligeledes er det ofte svært i slagtekalveproduktionen at vurdere, om det er lønsomt at fodre en dag mere marginalt set i forhold til den aktuelle notering. Værdien ligger i, at der træffes mere optimale beslutninger omkring slagtetidspunkter og maksimeringen af indtjening.

Det er nødvendigt med information omkring optimeringsmuligheder indenfor slagt, så det kan vurderes, hvornår køer skal slagtes. Dette vil effektivisere produktionen yderligere.

Slagtedata:

  • Vægt
     
  • Form/farve
     
  • Notering

Operationelt niveau

  • Enhedsniveau

Kapacitetsstyring

Slagtedata mangler tilgængelighed, og derfor er det svært at vurdere om strategien for slagtning er rigtig. Data kan give værdi i form af ændring af fodringsstrategi til slagtedyr og kan ligeledes påpege behovet for andre procedurer.

Lager

Styring af lager

Håndtering og styring af lager er et meget relevant fokusområde for landmænd.


Det er data, der kan fortælle lagerstatus i både tilgang og afgang, svindopgørelse og alarm ved minimumslager.

Data inden for:

  • Grovfoder
     
  • Gødning
     
  • Hjælpestoffer
     
  • Gylle

KPI’er:

  • Lagerstatus
     
  • Tilgang/afgang
     
  • Grovfoder i.f.t. budgetteret
     
  • Svindopgørelse (spildomkostninger)
     
  • Minimumslager niveau – alarmer
     
  • Kapacitetsudnyttelse
     
  • Forbrug i en periode pr vare
     
  • Forbrug i en periode pr. varegruppe

Taktisk niveau

  • Bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

Det kan have store økonomiske konsekvenser, hvis lager ikke styres optimalt, idet der er mange penge bundet i lagret. Derfor er det nødvendigt med KPI’er, der kan skabe udgangspunkt for en bedre lagerstyring.

En bedre lagerstyring kan effektivisere indkøb og minimere risiko ved for høje pengebindinger.

Det er ligeledes væsentligt med en optimering af indkøb og kontraktforløb, da der er mange penge at spare ved en effektivisering og optimering af indkøb.

Indkøb:

  • Kontraktstatus (mængde tilbage på kontrakt)
     
  • Kombination af priser (agromarkets) og lagerniveau og kontrakter – du skal købe så meget, på dette tidspunkt i sådan en kontrakt
     
  • Indkøbsalarm – minimumslager ift. priser

Taktisk niveau

  • Bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

Ofte har landmanden ikke overblik over, hvor meget der er tilbage af køb på en given kontrakt. Har landmanden f.eks. en stor restmængde tilbage tæt på kontraktudløb, skal han have mest muligt hjem, hvis prisen er steget. Ligeledes kan et overblik over f.eks. tilbageværende kontraktmængde og anbefalinger fra Agromarkets afgøre, om der skal købes en vare til 2. halvår 2019.

Slutteligt giver det også værdi, hvis et lager er ved at være tomt, og der kommer en alarm rettidigt, således at der kan indkøbes, før lageret tømmes helt.

Kapacitetsudnyttelse

Optimering af
kapacitets-
udnyttelse over bedriften

For at kunne optimere en bedrift fuldt ud, er det nødvendigt at bruge kapacitetsudnyttelsen. Sådanne nøgletal kan fortælle, om der er dyre flaskehalse på bedriften eller om der er uudnyttede kapaciteter.

Kapacitetsgrader (+ udvikling)

Kapacitetsudnyttelser (forhold mellem faktisk og praktisk kapacitet):

  • Mark
     
  • Foderblanding
     
  • Medarbejdere
     
  • Maskinudnyttelse – forskellige nøgletal – maskinomk. Pr. time, pr. mark, maskintid pr. mark osv.
     
  • Logistik

Taktisk- og strategisk niveau

  • Bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

Kapacitetsstyring er en styring af virksomhedens inputfaktorer, og er en væsentlig del i den samlede virksomhedsstyring. En optimering og effektivisering af de større kapacitetsomkostninger tager udgangspunkt i udnyttelsen af de forskellige kapaciteter. Kapacitetsudnyttelsesgrader og kapacitetsgraden er derfor utrolig vigtig i denne sammenhæng.

Ved at se på kapacitetsudnyttelsesgraderne på bedriften, er det muligt at vurdere disse i relation til hinanden i det kapacitetsnetværk de indgår i, og dermed tilpasse hele virksomhedens kapacitet til aktiviteten. Man kan således se;

  • ·om der er kapaciteter, som ikke udnyttes fuldt ud, og dermed kan optimeres,
     
  • ·om der er kapaciteter, som er fuldt udnyttet, og derfor udgør flaskehalse i forhold til aktiviteten i produktionen,
     
  • ·og hvordan den samlede kapacitet kan tilpasses, således at kapacitetsomkostningerne også optimeres.

Kapacitetsstyring kan skabe bedre synergier og fortynde kapacitetsomkostningerne.

Optimering af
kapacitets-
udnyttelse i stalden

For at effektivisere produktionen, er det nødvendigt med produktionstal for at vurdere og identificere, om der er flaskehalse.

Malkedata:

  • Malketid (Timer pr. dag + timer pr. ko pr dag + kg mælk pr. malketime)

    Kapacitetsudnyttelse på malkerobotten:

  • Køer pr. robot + mælk pr. robot

    Udnyttelse af staldanlæg:

  • Ko pladser (antal køer pr. sengebås)
     
  • Kalve pr. kalveboks

Fodringsdata:

  • Fodringstid
     
  • Kapacitetsudnyttelse på foderudstyr (tons eller tid pr. blander)

Operationelt niveau

  • Enhedsniveau

Kapacitetsstyring

Viden om flaskehalse kan understøtte landmanden i, om eksempelvis en udvidelse er lønsom, fordi han dermed påtager sig en springvis omkostning, som gør en udvidelse uinteressant. Modsat er det også med til at påpege, hvor man allerede har brugt omkostninger f.eks. til byggeri, som man ikke får nogen indtjening ud af.

Likviditet

Likviditets-
styring
og
planlægning

Landmændene efterspørger i høj grad at kunne følge og styre efter likviditeten. Likviditeten har en afgørende betydning for landmændene, og en forkert styring, der ikke tager højde for likviditeten, kan have store økonomiske konsekvenser for bedriften.

  • Likviditetsgrad (+ udvikling)
     
  • Likviditetsplanlægning (aktuel + kommende 14 dage / 3 uger)
     
  • Likviditetsopfølgning
     
  • Kassekredit + træk

Taktisk- og operationelt niveau

  • Bedriftsniveau


Finansiel styring

Likviditetsstyring er en væsentlig del af den finansielle styring i en virksomhed. Det er vigtigt at have styr på likviditeten for at undgå unødvendige renteudgifter og andre konsekvenser som følge af et likviditetsunderskud.

Det er derfor nødvendigt med en god likviditetsplanlægning, som tager udgangspunkt i konkrete indikatorer som likviditetsgrad og kassekredit/træk på kassekredit.

Denne viden kan bruges i forbindelse med den eksterne kommunikation med banken, men kan ligeledes bruges som en styring internt af egen likviditet. Det sikrer også, at landmanden er oplyst om egen likviditet, hvilket skaber et grundlag for at træffe oplyste beslutninger f.eks. i situationer, hvor der er behov for at købe ind af materiale, foder eller andet.

Økonomi

Styring af
vedligehold

Det er også nødvendigt at fokusere isoleret på vedligehold, da det er en stor post, som landmændene har svært ved at optimere. Optimering af vedligehold vil tage udgangspunkt i en række KPI’er.

Vedligehold:

  • Vedligehold pr. enhed (bygning/maskiner/inventar)
     
  • Forventede vedligehold pr. enhed (bygning/maskiner/inventar)
     
  • Servicekontrakter

Taktisk niveau

  • Enhedsniveau

Kapacitetsstyring

Styring af vedligehold kan være svær at håndtere for landmænd, og ofte vides det ikke helt konkret, hvordan det gøres. Ligeledes kan vedligeholdelsesomkostningerne være store, og misligholdt udstyr og maskiner kan skabe store flaskehalse i produktionen, og derfor er det væsentligt at styre disse.

Ved at bruge følgende KPI’er, er det muligt at styre mere konkret efter vedligehold. En opdeling af vedligeholdelsesomkostninger på de konkrete maskiner kan eksempelvis belyse og give indikatorer på, hvilke der koster meget i vedligehold, og derfor bør styres gennem indsatser og handlinger.

En konkret handling kan være service- og vedligeholdelsesplaner for maskiner, bygninger og inventar gennem rutiner og procedurer (SOP’er). Ligeledes kan det være gennem uddelegering af ansvarsområder til medarbejderne, hvorfor dette også understøtter driftsledelsen.

Styring af lønomkostninger
og medarbejdere

Det er også nødvendigt at fokusere isoleret på lønomkostninger, da det også er en stor post, som landmændene har svær ved at optimere. Optimering og styring af lønomkostninger vil tage udgangspunkt i en række KPI’er.

  • Lønomkostninger pr. enhed (kg. EKM + pr. hkg. + FEN + pr. medarbejder + pr. medarbejdertime)
     
  • Overarbejdstimer og afspadsering pr. medarbejder + pr. medarbejdertime + pr. kg. EKM
     
  • Overarbejde pr. enhed (kg. EKM + pr. hkg. Eller FEN)
     
  • Arbejdstid
     
  • Arbejdstid pr. kg EKM + pr. kg tilvækst

Taktisk niveau

  • Enhedsniveau

Kapacitetsstyring

Styring af lønomkostninger kan også være svær at håndtere for landmænd, og ofte vides det heller ikke konkret, hvordan det gøres. Lønomkostninger udgør også en stor post, og derfor er det væsentligt at styre disse.

Ved at bruge de oplistede KPI’er er det muligt at vurdere behovet for medarbejderkapacitet, hvilket lønniveau man er på i forhold til produktionsomfanget, og hvordan lønomkostningerne fordeler sig. Denne viden kan bruges til at iværksætte indsatser og handlinger mod en optimering af lønomkostninger.

Eksempelvis kan der laves en klar fordeling af medarbejdere og medarbejdertyper mellem steder, driftsgrene, tidspunkter og opgaver for at tilpasse medarbejderkapaciteten til aktiviteten. Ligeledes kan der laves tidlige og detaljerede ferieplaner, således at overarbejde eller vikararbejde undgås. De forskellige datakombinationer giver også anledning til at fastsætte mål og lave målopfølgning.

Tidsforbrug kan ses i sammenhæng med lønomkostninger, og vil ofte være med større detaljeringsgrad og vise, hvad der af tid til de enkelte aktiviteter. Tidsforbrug vil kræve en øget grad at tidsregistrering hos medarbejderne.

Tidsforbrug kan eventuelt sættes i forhold til produktionsnøgletal. Arbejdstimer pr. produceret enhed og indgå i benchmarking.

Økonomiske
 nøgletal

Landmændene vil gerne have overskudsgrad og udvikling for at vurdere udvikling i evnen til at generere overskud på bedriften.

Overskudsgrad (+ udvikling) (måned + år til dato + forventet)

Strategisk niveau

  • Bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

Overskudsgraden viser hvor meget af omsætningen, der bliver til overskud. Det er derfor et udtryk for, hvor god en landmand er til at tilpasse omkostningerne med indtægterne og dermed holde omkostningerne lave.

Nøgletallet og udviklingen i nøgletallet kan bruges til at analysere egen virksomhed og sammenligne det med tidligere år med henblik på at forklare udviklingen i enkelte perioder og eventuelt bruge viden som inspiration til den fremtidige styring.

Det er ligeledes et nøgletal, som bruges i kommunikationen med banker, investorer og konsulenter.

Landmændene vil gerne have dækningsgrad og udvikling for at vurdere forholdet mellem udbytte og stykomkostninger.

Dækningsgrad (+ udvikling) (måned + år til dato + forventet)

Taktisk niveau

  • Bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

Dækningsgraden viser hvor meget af omsætningen, der bliver tilbage til at dække de faste omkostninger, og udtrykker derfor forholdet mellem udbytte og stykomkostninger. En positiv udvikling betyder derfor, at landmanden er blevet bedre til at tilpasse stykomkostningerne, eller har fået et bedre udbytte.

Nøgletallet og udviklingen i nøgletallet kan bruges til at analysere egen virksomhed og sammenligne det med tidligere år med henblik på at forklare udviklingen i enkelte perioder og eventuelt bruge viden som inspiration til den fremtidige styring.

Det er ligeledes et nøgletal, som bruges i kommunikationen med banker, investorer og konsulenter.

Landmændene ser det er nødvendigt med et strategisk nøgletal og udvikling, der blandt andet bruges overfor banken. Nøgletallet kan bruges til at se, om virksomheden genererer afkast ud fra penge bundet i bedriften.

Afkastningsgrad (+ udvikling) (måned + år til dato + forventet)

Strategisk niveau

  • Bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

Afkastningsgraden viser, om hvorvidt virksomheden er i stand til at generere overskud ud fra den indskudte kapital, og er derfor et overordnet mål for, om landmanden er i stand til at skabe en god forretning.

Nøgletallet og udviklingen i nøgletallet kan bruges til at analysere egen virksomhed og sammenligne det med tidligere år med henblik på at forklare udviklingen i enkelte perioder og eventuelt bruge viden som inspiration til den fremtidige styring.

Det er ligeledes et nøgletal, som bruges i kommunikationen med banker, investorer og konsulenter.

Det er vigtigt med et nøgletal, der kan fortælle, hvad der minimum skal laves i dækningsbidrag.

Krav til DB

  • Skal kunne sammenlignes direkte med DB pr. enhed. Vil være rigtig god, hvis den kan deles op f.eks. som i BC (bygninger, inventar, mv)

Taktisk niveau

  • Bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

Krav til dækningsbidraget viser, hvor meget der minimum skal laves i dækningsbidrag for at dække kapacitets- og kapitalomkostningerne.

KPI’erne kan bruges som indikator for udviklingen i den driftsmæssige gearing og dermed følsomhed. Ligeledes kan de bruges til at vurdere en virksomheds indtjeningsevne. Hvis krav til DB i alt og pr. enhed sammenlignes med DB og DB pr. enhed er dette meget mere tydeligt.

Denne information kan landmanden bruge til at vide, hvor der bør iværksættes handlinger. Eksempelvis hvis det er kapacitets- og kapitalomkostningerne, der gør det store udslag, så er det her en styring skal koncentreres. Derudover giver nøgletallet også mulighed for at forklare bedriftens performance og udvikling.

Finansiel styring

Landmændene har behov for finansielle KPI’er til at styre de finansielle omkostninger.

  • Renteprognoser
    (forventet rentesats)
     
  • Rentesatser (+ mål)
     
  • Bidragssatser
     
  • Likviditetsbinding til
    afdrag
     
  • Afdragsfrihedsophør som alarm (nu og her)

Taktisk niveau

  • Bedriftsniveau

Finansiel styring

Den finansielle del af virksomhedsstyringen er i høj grad væsentlig og især i landbruget. Dette skyldes, at mange landbrugsvirksomheder har en vis grad af gæld. Gældsætning betyder ligeledes højere risiko og følsomhed overfor markedets mange udsving, hvilket øger behovet for en konkret styring.

Disse KPI’er skaber fokus og opmærksomhed mod den finansielle del, og vil kunne bidrage til en mere oplyst og proaktiv finansiel styring på en bedrift. Ligeledes er det information, som landmanden i dag er nød til at hente mange forskellige steder.

Bæredygtighed

Klima aftryk

Alt tyder på, at det i fremtiden vil være helt nødvendigt at kunne dokumentere ”carbon footprint” på sine produkter. Derfor vil nøgletal, der viser klima aftrykket på produktionen blive et styringsområde.

Det skal vurderes, hvilken tidshorisont der giver mening at opgøre klima over. Beregningerne kræver en del data for at få alt med.

  • Klimaaftryk (carbon footprint) pr. produceret enhed
     
  • Nøgletal fra fodringen (beregnes af NorFor ved foderkontrol/f
    oderopgørelse)

Taktisk niveau

  • Enheds- og bedriftsniveau

Aktivitetsstyring

I øjeblikket skabes værdien som sådan ikke hos landmanden direkte, men giver en større samfundsmæssig ”legitimitet”. Landmanden kan påvise en mere klimavenlig strategi end andre virksomheder, hvilket alt andet lige giver en større ”berettigelse” til at producere.

Der eksisterer også en mulighed for, at området bliver vægtet politisk gennem lovgivning og reformer, hvorfor reguleringer og krav inden for bæredygtighed i fremtiden også kan have en økonomisk betydning for landbrugsvirksomheder.

N & P udnyttelse

Næringsstof udskillelse og evnen til at holde på næringsstofferne på bedriftsniveau er centralt for fortsat at kunne producere. Flere landbrug er også underlagt myndighedskrav i forhold til næringsstofudskillelsen, hvorfor det er et centralt styringsområde.

  • N & P balance
    =Σinput – Σoutput – Σlager
     
  • P og P effektivitet
    = ΣOutput / (Σinput – Σlager)
     
  • For kvæg, kan der også vises udskillelse
    beregnet fra NorFor
    ved foderkontrol/foder-
    opgørelse

Strategisk niveau

  • Bedriftsniveau

Kapacitetsstyring

Værdien ligger blandt andet i, at der kan opnås besparelser af indkøb af næringsstoffer som f.eks. kunstgødning, hvis bedriften bliver bedre til at holde på næringsstofferne. Hertil får landmanden også lettere ved at overholde sine miljøkrav, og mulighed for at opnå større udbytter ved at planterne får mere næring indenfor det gældende næringsstofloft.

Der eksisterer også en mulighed for, at området bliver vægtet politisk gennem lovgivning og reformer, hvorfor reguleringer og krav inden for bæredygtighed i fremtiden også kan have en økonomisk betydning for landbrugsvirksomheder.

Biodiversitet

Gennem de seneste år er fokus på bevarelsen og fremgangen for natur og biodiversitet øget i både Danmark og resten af verden. Landbruget kan være med til at igangsætte en række tiltag indenfor dette område blandt andet ved at sikre naturpleje med enten slæt eller afgræsning.

Landbruget spiller i dag en central rolle i det danske samfund, og opretholdelsen af et konkurrencedygtigt landbrugserhverv, der yder et væsentligt bidrag til samfundsøkonomi og velfærd, er helt centralt - også fremover. Det skal derfor sikres, at et moderne landbrugserhverv og en levende natur med biologisk mangfoldighed kan fungere side om side, og at der opnås en balance mellem de forskellige interesser i det åbne land. 1.

  • Natur som driftsgren
     
  • Jordfordeling
     
  • Bioscore
     
  • HVN
     
  • Særlige Natura 2000 områder
     
  • Naturandel (§ 3 andel)
     
  • Naturtjek
     
  • (naturkapital indeks +
    (på bedriftsniveau) –
    muligt projekt)

Strategisk niveau

  • Bedriftsniveau

Aktivitetsstyring

Biodiversitet er en samfundsmæssig gevinst, og noget der skaber større legitimitet for landbrugsdriften i befolkningen.

Der eksisterer også en mulighed for, at området bliver vægtet politisk gennem lovgivning og reformer, hvorfor reguleringer og krav inden for bæredygtighed i fremtiden også kan have en økonomisk betydning for landbrugsvirksomheder.

§ 3 er naturbeskyttede arealer, og rummer sammen med klitter og urørt skov størstedelen af den sårbare landbaserede natur og bidrager til biodiversitetskonventionens mål om 17 % natur.

Tilskud til Naturpleje prioriteres efter HVN-scorer og særlige Natura 2000 – områder (biodiversitet + økonomi). Dækker således også kun mark (og evt. skovarealer).

Naturtjek er udviklet som et slags oplysnings og styringsværktøj for hele ejendommen (bedriften)

Naturkapital er lidt i samme boldgade, men munder ud i et konkret indeks. Der mangler dog midler til færdigudvikling.

Dyrevelfærd

Der arbejdes i anden sammenhæng på parametre, der kan vise dyrevelfærd. Disse kan eventuelt indgå i et dashboard.

Bemærk at velfærd også er anført under sundhed.

Dyrebaserede parametre:

  • Huld
     
  • Hasetrykning Andre trykninger
     
  • Halthed
     
  • Hud- og hårlag
     
  • Yverhygiejne
     
  • Hygiejne på bagben
     
  • Rejse-sig-adfærd
     
  • Flugtafstand
    (menneske-ko)
     
  • Stald- og managementbaserede parametre:
     
  • Belægningsgrad for
    senge og foderbord
     
  • Arealkrav
     
  • Dimensioner på senge
     
  • Gangarealer
     
  • Kobørster (køer pr.
    børste)
     
  • Klovtjek

Taktisk niveau

  • Enheds- og bedriftsniveau

Aktivitetsstyring

Værdien ligger blandt andet i, at der samfundsmæssigt kan dokumenteres en bedre dyrevelfærd, hvilket også kan give udslag i en højere afregningspris for produkterne som f.eks. kød eller mælk.

Der eksisterer også en mulighed for, at området bliver vægtet politisk gennem lovgivning og reformer, hvorfor reguleringer og krav inden for bæredygtighed i fremtiden også kan have en økonomisk betydning for landbrugsvirksomheder.

 

1. Post, Karen, 2018; ”Natur og biodiversitet” Landbrug & Fødevarer, 2018

 

Sidst bekræftet: 05-11-2018 Oprettet: 05-11-2018 Revideret: 05-11-2018

Forfatter

Erhvervsøkonomi
Konsulent, Cand.merc.

Morten Aebeloe

Erhvervsøkonomi


Af samme forfatter

Undersøgelse af nye datakombinationers informationsværdi
Hvad synes landmænd om løbende beregning af fremstillingspris på mælk?
15.11.18
Interviewguide for interviews af deltagende landmænd efter gennemført anden afprøvningsforløb
En interviewguide til brug for interviews af landmænd, der har gennemført anden afprøvningsforløb med dashboard.
07.11.18
Digitalisering: Landmænds forventninger til fremtidig rådgivning
Der er i et projektforløb omkring Business Intelligence, der omsætter data til handling på bedriften, foretaget en række un...
07.11.18
Evaluering af gennemført afprøvningsforløb af dashboard i perioden januar 2018 - maj 2018
På baggrund af erfaringer og indtryk fra første interviewrunde i maj 2018 evalueres afprøvningen af prototypen på dashboard...
05.11.18
Notat, der beskriver formålet med landmandens dashboard samt målgruppebeskrivelse
Notatet indeholder en beskrivelse af en række effekter, som landmanden kan realisere via brug af dashboardet. Notatet indeh...
02.11.18