Økonomi og ledelse

Sådan fremskaffer du likviditet internt på bedriften

Få overblik over, hvor likviditeten kan komme fra internt på din bedrift, og hvilke omkostninger der kan være ved at veksle egenkapital til likviditet. Og få tips til, hvordan du møder velforberedt op til likviditetsforhandling i din bank.

Viden om

 Opdateret 27. august 2019

Det betaler sig at være godt forberedt, når man skal snakke likviditetsfremskaffelse med sin bank. For det signalerer, at man har sat sig ind i problemstillingen. Og det viser, at man anerkender, at man selv er en del af løsningen, og at man har forberedt sig på forskellige, mulige scenarier.

Samtidig vil banken bedømme dine muligheder for ekstraordinær kredit ud fra blandt andet din ansvarlighed i forhold til selv at være en del af løsningen.

Når banken mener, at du har mulighed for at fremskaffe likviditet internt på bedriften

Set med bankens briller kan det være muligt at fremskaffe likviditet internt på bedriften. Det kan sagtens være reelle muligheder, som tidligere har været oversete. Eller det kan være muligheder, som på den korte bane vil generere likviditet, men på længere sigt vil påføre bedriften ekstra omkostninger og derfor ikke er en rentabel beslutning. 

De fleste vil betragte en reduktion af de budgetterede kapacitetsomkostninger som den mest oplagte mulighed for likviditetsfremskaffelse. Men der er også andre – og nogle gange oversete – muligheder, som måske kan bidrage med en væsentlig likviditet på bedriften.

Før man træffer beslutning om, hvorfra likviditetsfremskaffelsen skal komme, er det godt at være forberedt på muligheder og eventuelle omkostninger. Banken vil også opfatte det positivt, hvis du før et møde om likviditetsfremskaffelse har sat dig ind i dine egne muligheder – og tilhørende omkostninger – ved at fremskaffe likviditet internt på bedriften. 

Dine muligheder for intern likviditetsfremskaffelse

Nedenfor er listet nogle muligheder for likviditetsfremskaffelse internt på bedriften samt de tilhørende opmærksomhedspunkter, som du bør overveje, før du beslutter dig. 

Det er ikke sikkert, at alle muligheder er relevante for dig, men det, at du har opnået viden og gjort dig overvejelser om muligheder og de dertilhørende omkostninger ved intern likviditetsfremskaffelse, vil alt andet lige forbedre din forhandlingssituation.

  • Beholdningerne indgår som en del af bedriftens aktiver. Og selvom mange landmænd ikke vil betragte beholdningerne som en mulig kilde til likviditet, så kan det være en god øvelse at kigge på beholdningernes størrelse – ikke kun i foderenheder, men også i kroner og øre.

    Når du skal vurdere, om du kan veksle egenkapital i form af beholdninger til likviditet, skal du gøre følgende:
    • Få et overblik over din aktuelle beholdningsstatus og muligheden for likviditetsfremskaffelse her.
    • Overvej, om det er muligt at fremskaffe likviditet ved salg af foder. 
    • Få et overblik over dine muligheder i forhold til indeværende års høst og dit forventede foderforbrug.  
    • Og vigtigst: Vurder hvordan en optimal markplan for det kommende år kan se ud – set ud fra en likviditetsmæssig synsvinkel.

    Kend dine beholdninger

    Hvis du kender størrelserne på dine beholdninger og dit faktiske forbrug per måned, vil du med udgangspunkt i dit forventede forbrug kunne beregne, om du har tilstrækkeligt foder på lager, og om der er en uudnyttet mulighed for likviditetsfremskaffelse. 

    Hvis du får udarbejdet budgetopfølgning på resultatniveau (inklusive de faktiske foderomkostninger), vil det være nemt for dig at foretage beregningen. Her skal du blot aflæse dit faktiske foderforbrug og din beholdningsstørrelse. Derefter kan du dele beholdningsstørrelsen med foderforbruget og hurtigt se, hvor lang en periode du har foder til. 

    Lageret bør ikke være større, end at det dækker det forventede forbrug frem til, at årets høst er på lager, plus eventuelt en lille buffer.

    Har du mulighed for at sælge noget af dit foder?

    I nogle tilfælde vil det vise sig, at der er foder nok på lager til, at du kan veksle foder til likviditet via et salg af beholdningen. I den forbindelse er der en række faktorer, der skal undersøges nærmere:
    • Er der købere til foderet?
    • Hvilken pris kan foderet afregnes til?
    • Hvad vil omkostningerne være til salg af foder – og hvem skal betale dem?

    Hvis du overvejer at sælge mere end blot det overskydende foder og i stedet genkøbe foder på et senere tidspunkt, skal du også overveje:

    • Til hvilken pris kan foderet genkøbes?
    • Vil eventuelle meromkostninger blive dækket af besparelsen på kassekreditten?
    • Kan du genkøbe samme foderkvalitet?
    • Hvad er risikoen for prisstigninger – og hvordan kan den risiko afdækkes?
    • Hvad forventer du at høste i det indeværende år?
    • Hvor stort et foderforbrug forventer du frem til næste års høst?

    Måske viser dine beregninger, at det vil være en urentabel disposition, men så har du den viden at tage med til mødet med dit pengeinstitut. Og du kan oplyse dem om din overvejelse og din beregning. Banken vil kvittere positivt for dine overvejelser.
  • Høsten for det indeværende år indeholder også muligheder i forhold til likviditetsfremskaffelse. Muligheden for høstpantebreve er ikke så udbredt, men kan alligevel være et godt alternativ til fremskaffelse af likviditet via f.eks. pengeinstituttet. 

    Du kan også overveje, om du reelt har brug for samtlige slæt græs, eller om du kan undvære de sidste to slæt og i stedet sælge dem til maskinstationen eller naboen. Når udbyttet af første slæt er kendt, kan du i samarbejde med din planteavlskonsulent vurdere de forventede udbytter af de kommende slæt.  

    Overvej også, om du har korn nok i siloen til resten af året. Hvis du kender dine nuværende beholdninger, dit faktiske foderforbrug og dit forventede foderbehov, har du gode muligheder for at vurdere, om dit forventede udbytte er tilstrækkeligt eller for stort, og om du producerer nok eller for meget.

    Du kan ligeledes overveje dine omkostninger forbundet med at få høsten i hus. Det koster likviditet at få høsten hjem, så her kan du overveje, om du kan reducere dit likviditetsbehov ved i stedet helt eller delvist at sælge din høst på roden. Dermed kan du spare maskinstationsomkostningerne eller reducere dine egne produktionsomkostninger. 

    Samtidig kan du overveje, om du producerer til en højere pris, end hvad du kan købe til. Hvis du høster selv, men har en høj fremstillingspris på dit foder, kan du vurdere, om din nabo eller maskinstation kan gøre det billigere, end du selv kan. Dermed kan du måske frigøre kapital, der er bundet i maskiner.
  • Der er også muligheder for likviditetsfremskaffelse i det kommende års høst, f.eks. i form af ændringer i markplanen med omlægning til salgsafgrøder. 

    Når du sidder til forhandling med din bank om en øget kreditramme, vil pengeinstituttet være interesseret i at vide, hvordan den ekstra kredit skal afdrages. Et bud kunne være, at du ændrer fordelingen mellem, hvor meget du producerer af foder til eget forbrug og til salgsafgrøder.

    Igen er det vigtigt, at du kender det faktiske foderforbrug, de eksisterende beholdninger og det forventede foderforbrug, for at du kan vurdere, hvilke muligheder en ny markplan kan indeholde. 

    Fremstillingsprisen på foder er naturligvis også vigtig. Kan andre gøre det billigere end dig selv? Og selvom du kan producere foder særdeles billigt, betyder det ikke, at det nødvendigvis er en likviditetsmæssig god beslutning.

    Det er ikke vanskeligt at vurdere, om der er likviditet på lager i form af for store beholdninger. Men det kan være svært at vurdere den mulige, reelle likviditet. Omlægning af det næste års drift er den mulighed, som banken kan være mest interesseret i at høre din mening om. 

    Tag en samtale med dine konsulenter og få eventuelt hjælp til en beregning af mulighederne.
  • Maskiner og inventar indgår også som en del af bedriftens aktiver. Dermed er det en god idé også at kigge på dem som en mulig kilde til at fremskaffe likviditet internt på bedriften. Står du f.eks. med et A og et B-hold i maskinhuset? Og har du det fulde overblik over dine maskiner, og hvad de koster dig?

    Vurder din maskinpark

    Som regel gennemgås anlægsaktiverne, hvor maskinerne indgår, én gang årligt i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten. Men en grundigere gennemgang og samtidig vurdering af, hvor meget de enkelte maskiner bidrager på bedriften, kan give mulighed for en likviditetsfremskaffelse. 

    Måske har du maskiner, som med fordel kunne erstattes af en maskinstation, eller du har dubletter stående. 

    Det kan også være godt at overveje, hvad den enkelte maskine koster i brug og eventuelt få udarbejdet en analyse af dine maskinomkostninger på udvalgte maskiner, som ikke bruges så ofte. 

    Der kan således være penge at hente. Under alle omstændigheder anbefales det at få foretaget en vurdering af listen over maskiner på bedriften.

    Giv dine leasingaftaler et eftersyn

    Leasing er i mange tilfælde en fordelagtig finansieringsform, som ikke binder likviditet i samme omfang som et almindeligt køb. Længden på kontrakten har selvfølgelig betydning for de samlede omkostninger i leasingperioden, da der jo betales en rente af det leasede beløb. 

    Ofte ses leasingaftaler med en meget kort leasingperiode med det argument, at man så hurtigere selv kan disponere over maskinen, når aftalen er udløbet. Men ud fra en likviditetsmæssig betragtning kan det være fordelagtigt at få en længere leasingperiode. Det skyldes, at renten på leasingaftalen ofte er noget lavere end den rente, som man typisk betaler på en kassekredit. Derfor kan man overveje, om man skal forlænge nogle af de eksisterende leasingaftaler og dermed reducere det løbende likviditetstræk. 

    ”Sale og lease back” af egne maskiner kan også være en mulighed for likviditetsfremskaffelse. Dette forudsætter dog, at den eller de maskiner, som skal sælges og genleases, er frie og ubehæftede. For har pengeinstituttet pant i maskinen, skal de give tilladelse til, at maskinen kan sælges med henblik på frigørelse af likviditet.

Emneord


Vil du vide mere?

Støttet af