Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 31-07-2019

PlanteNyt 

Oprettet: 31-07-2018

Hvornår skal de efterårssåede afgrøder sås i 2018?

Den vejrtype, der har givet den langvarige tørke, ser foreløbig ud til at fortsætte. Udsigterne tyder ikke på større mængder regn eller et egentligt vejrskifte i nær fremtid.

Derfor anbefales det at vente med såning af efterafgrøder. Ligeledes anbefales det at vente med at så vinterraps og frøgræs til der er faldet større mængder vand, og der er udsigt til et skift i vejrtype. 

Efterafgrøder

Behovet for efterafgrøder til at opsamle kvælstof bliver stort i år. Det anbefales derfor at så efterafgrøder på alle arealer forud for vårsæd, hvis vejret tillader en sikker og rettidig etablering. Jo før efterafgrøden bliver etableret, jo bedre virker den! Etableringen afhænger både af, hvor meget nedbør, der er faldet op til såningen, men også af den efterfølgende nedbørsmængde og vejrtype. Hvis der ikke kommer nedbør indenfor 14 dage efter såning risikerer man, selvom efterafgrøden sås i fugtig jord, at frøene spirer, men at de små planter tørrer ud og dør ved de høje temperaturer. De nuværende prognoser fra DMI lover ikke et skift i vejrtypen foreløbigt. Derfor anbefales det fortsat at vente med at så efterafgrøder til der loves mere nedbør og lavere temperaturer. Det er dog vigtigt at foretage en samlet vurdering omkring d. 10. august, så også hensynet til lovgivningen vurderes. Forholdene i den enkelte mark og forventningen om nedbør skal vurderes lokalt.

Hvordan efterafgrødereglerne håndteres diskuteres lige nu, og Landbrug & Fødevarer er i dialog med Landbrugsstyrelsen omkring dette. Den foreløbige udmelding kan ses her.

Vinterraps og frøgræs

En sikker etablering af vinterraps og frøgræs er afgørende for udbyttet. Det er derfor vigtigt, at både vinterraps og frøgræs sås i fugtig jord, og at der efterfølgende falder betydelige mængder regn. Derfor anbefales det at vente med såning af vinterraps og frøgræs, indtil der både er kommet en tilpas mængde nedbør, som sikrer at afgrøden kan spire, og der er udsigt til passende mængder nedbør efterfølgende, så afgrøden kan udvikle sig.

Jordtemperaturen er forholdsvis høj, og derfor må man forvente en hurtig fremspiring, når der bliver sået i en jord med passende fugtighed.

Sidst bekræftet: 31-07-2018 Oprettet: 31-07-2018 Revideret: 31-07-2018

Forfatter

PlanteInnovation
Specialkonsulent

Nanna Hellum Kristensen

Gødningsteam


Landskonsulent, Frø

Barthold Feidenhans´l

Afgrødeteam


Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

Gødningsteam


Chefkonsulent

Jon Birger Pedersen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Reglone i frøgræs og hvidkløver
Reglone må anvendes frem til og med 4. februar 2020 til ukrudtsbekæmpelse i visse frøarter.
05.12.19
Beta version af nyt SortInfo
SEGES har i nogen tid arbejdet på et helt nyt SortInfo, og en beta-version er nu klar til test hos brugerne.
05.12.19
Oversigt over Landsforsøgene 2019
Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning.
04.12.19
Kort over krav om målrettede efterafgrøder i efteråret 2020 foreligger nu
Den 25. november er der indgået en politisk aftale om fremrykning af kvælstofindsatsen fra 2021 til 2020. Det betyder at kr...
25.11.19