Feedback Form

  

Oprettet: 08-11-2019

Forsøg i hvede med graduering af dosis af svampemiddel efter biomasse

I et forsøg med højt smittetryk er der et sikkert merudbytte for graduering på 2,5 hkg pr. ha. I gennemsnit af yderligere 8 demonstrationsforsøg er også opnået et sikkert merudbytte. Forsøgene er udført i marker med variation i biomasse.

I forbindelse med et IPM-projekt udbudt af Miljøstyrelsen er der i 2019 udført demonstrationsforsøg i hvede med graduering af dosis af svampemiddel efter biomasse. Forsøgene er udført i et samarbejde mellem de lokale foreninger, Seges og Teknologisk Institut.

Der er begrænset viden om evt. merudbytter ved graduering af svampemidler efter biomasse. Teorien bag gradueret tildeling af svampemidler efter biomasse er, at det ved graduering tilstræbes, at der skal være samme koncentration af svampemiddel i alle blade. I områder med stor biomasse skal dosis derfor øges, og i områder med lille biomasse skal dosis nedsættes.

I gennemsnit af 6 ældre forsøg i hvede er der opnået et merudbytte for graduering af svampemidler på 1,2 hkg/ha (variation 0,2-2,2 hkg/ha). I forsøgene og også nedennævnte forsøg er dosis af svampemidler gradueret +/÷20-25 procent efter biomasse.

I tabel 1 ses resultaterne af i alt 8 demonstrationsforsøg i storskala. Detaljerede data kan findes under enkeltforsøgene til plan 0908919.

De fire gentagelser har været min. 100 meter lange og typisk 24 meter brede (efter sprøjtebommens længde). Der er afsat et ubehandlet område på 24 x 30 meter, hvor angrebene af svampesygdomme er bedømt. Formålet med forsøgene har også været at vurdere, om det er let for landmanden og konsulenten at lave en tildelingsfil og graduere herefter.

Lokalt er der lavet tildelingskort ud fra satellitbilleder i Cropsat på markniveau. Det er tilstræbt, at den gennemsnitlige dosis i forsøgsled 2 skal være så tæt som mulig på forsøgsled 1. Da tildelingskortere er lavet på basis af et større eller mindre område af hele marken, kan den samlede dosis dog både være lidt højere og lidt lavere i de graduerede områder.

Forsøgene er tilstræbt anlagt i marker med relativ stor variation, men ikke med unaturlig stor variation. Forsøgene er anlagt på bedrifter med udstyr til gradueret sprøjtning og udbyttemåler på mejetærsker eller bedrifter med brovægt. Forsøgene er høstet med landmandens mejetærsker.

Landmandens løsning ved svampebekæmpelse omkring vækststadie 37-39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet), og 55-61 (skridning til begyndende blomstring) er gradueret +/÷ 20-25 procent. I nogle af markerne har der været udført en tidlig, ikke gradueret svampebekæmpelse omkring vækststadie 31 (et knæ udviklet) i hele marken.

For fem af forsøgene i tabel 1 findes der sammenhængende data for angrebsstyrken af svampesygdomme i de to forsøgsled. Det fremgår, at Septoria og i flere forsøg også gulrust har været de dominerende svampesygdomme. Der er opnået et sikkert merudbytte på 2,7 hkg pr. ha for at graduere dosis af svampemiddel ud fra biomasse. Der har ikke været forskelle på angrebsstyrken af svampesygdomme i de to forsøgsled.

Et eventuelt merudbytte for at graduere svampemiddel vurderes at være størst i uensartede marker og ved højt smittetryk. Forsøgene er hovedsagelig udført i modtagelige sorter nemlig Benchmark, KWS Lili (to forsøg), Sheriff, Kalmar, Drachmann og KWS Zyatt, men der er også udført et enkelt forsøg i Informer. Der har været et højt smittetryk i mange af forsøgene.

Forsøgene tyder således på, at det i uensartede marker med et vist smittetryk er en fordel at graduere dosis af svampemiddel efter biomasse. Når resultaterne vurderes, skal det dog tages i betragtning, at den samlede dosis kan variere i forsøgsled 1 og 2 i de enkelte forsøg, fordi gradueringerne er lavet på basis af et større område af marken og ikke kun på basis af forsøgsparcellerne. Da det er demonstrationsforsøg, bør det tolkes således, at det har været en fordel at graduere dosis efter biomasse snarere end et eksakt merudbytte.

Der er udført yderligere to forsøg, hvor udbytterne ikke er øget ved gradueret tildeling. Udbyttedata foreligger i disse forsøg på ledniveau, og derfor kan der ikke udføres statistisk analyse. Disse data kan også ses under enkeltforsøgene til forsøg 090891919.

Det har været tilstræbt at udføre flere forsøg end de viste, men blandt andet grundet tekniske udfordringer og et relativt stort arbejde for både landmanden og konsulenten i forbindelse med forsøgenes gennemførsel har det ikke været muligt. Selve tidsforbruget til at udforme tildelingskort og styring af tildelingsfiler på sprøjten vurderes at være lavt, men forudsætter kendskab eller erfaring med det aktuelle udstyr, og at der ikke opstår tekniske vanskeligheder.

Tabel 1. Gradueret dosering af svampemidler i demonstrationsforsøg i vinterhvede

Vinterhvede Stadie Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha
brun-rust gul-
rust
mel-
dug
Sep-
toria
hvede-blad-
plet
Udbytte
og
merudbytte
ca. 29/6
2019. 8 fs.   5 fs.
1. Svampebekæmpelse, ensartet tilførsel Svampebekæmpelse, ensartet tilførsel 37-39 55-61 0 10,0 2,0 26,0 3,0 92,1
2. Svampebekæmpelse, gradueret tildeling Svampebekæmpelse, gradueret tildeling 37-39 55-61 0 10,0 2,0 25,0 3,0 2,7
LSD 2,4

 


Billede 1. Foto fra forsøg 013 i tabel 1 med gradueret tildeling af svampemidler. (Foto: Henrik Mulvad Madsen, KHL).

Forsøg med specialudstyr

I Landsforsøgene er gradueret tildeling af svampemidler i hvede efter biomasse også belyst i en anden forsøgsplan finansieret af Promilleafgiftsfonden. Se tabel 2.

I forsøgene i tabel 2 er effekten af gradueret svampebekæmpelse i vækststadie 37-39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet) og vækststadie 55-61 (skridning til begyndende blomstring) ud fra biomasse også undersøgt i storparcelforsøg. Forsøgene er tilstræbt anlagt i marker med variation, men ikke med unaturlig stor variation. Dosis er gradueret med +/÷20-25 procent efter biomasse.

Teknologisk Institut har med specialudstyr registreret svampesygdomme i vækststadium 37-39, vækststadium 55-61 og tre uger efter sidste behandling, således at der for hver 10 meter igennem de enkelte parceller er registreret svampeangreb og sammenhørende GPS-koordinater for de enkelte delbedømmelser i parcellen.

Der er udført biomassemåling fra drone med multispektralt kamera med højpræcis GPS, som muliggør udformning af tildelingskort til gradueret tildeling af svampemidler i de enkelte parceller. Forsøgene er høstet med flowmåling og højpræcist GPS-udstyr. Høstudbyttes georefereres punktvist som delmålinger i de enkelte parceller, hvilket muliggør en geostatistisk analyse af udbyttet. Den geostatistiske analyse er udført af Teknologisk Institut og muliggør en analyse af sammenhængen mellem biomassemåling, svamperegistrering og punktvise høstudbytter i parcellerne.

Der har været udført tre forsøg, men kun i to forsøg er der opnået brugbare resultater.

Tabel 2. Svampebekæmpelse i vinterhvede - gradueret tildeling efter biomasse

Vinterhvede Stadie Pct. dækning med Hkg kerne
pr. ha
Pct. dækning Hkg kerne
pr. ha
Gulrust
5/6
Septoria
3/7
Udbytte og merudbytte Septoria
3/7
Udbytte og merudbytte
2019.   1 fs. gulrust og Septoria 1 fs. Septoria
1. Ubehandlet - 42,9a 92,1a 42,2a 24,4a 83,8a
2. 0,3 l Prosaro EC 250, ensartet
0,6 l Viverda + 0,6 l Ultimate S, ensartet
0,45 l Prosaro EC 250, ensartet
32
37-39
55-61
4,9b 53,1b 34,9b 7,1b 15,0b
3. 0,3 l Prosaro EC 250, ensartet
0,6 l Viverda + 0,6 l Ultimate, gradueret
0,45 l Prosaro, gradueret
32
37-39
55-61
4,1c 49,1c 37,4c 5,6b 15,6b

I et forsøg i Benchmark har der været kraftige angreb af gulrust og Septoria, og der er opnået store merudbytter på omkring 35-37 hkg pr. ha. Der er opnået et sikkert merudbytte for graduering af svampemidler på 2,5 hkg pr. ha. Angrebene af både gulrust og Septoria har været sikkert mindre ved gradueret tildeling.

I et forsøg i Graham har der været angreb af Septoria, og der er opnået bruttomerudbytter på omkring 15 hkg pr. ha for svampebekæmpelse. Der er ikke sikre forskelle på merudbyttet eller angrebene af Septoria ved ensartet henholdsvis gradueret tildeling af svampemidler.

Sammenhængen mellem angreb af svampesygdomme og jordtype er også undersøgt ved at foretage EM 38 målinger, ligesom sammenhængen mellem svampeangreb og biomasse er undersøgt. Der er ikke fundet sammenhænge mellem EM38-målinger og svampeangreb i ubehandlet i nogen af de to forsøg. Højere EM38 svarer til højere lerprocent. I forsøget med gulrust og Septoria er fundet et signifikant højere angreb af gulrust ved højere biomasse i vækststadium 37-39. Der er derimod fundet signifikant mindre Septoria ved høj biomasse, hvilket kan skyldes, at smittetrykket af gulrust har været så højt, at der ikke har været ”plads” til Septoria.

Nærmere beskrivelse af analyserne findes som pdf-notat under enkeltforsøgene i 090881919.


Billede 2. Dronefoto optaget 4. juni fra forsøget med gulrust i Benchmark i tabel 2. De ubehandlede områder med gulrust ses tydeligt. I forsøget blev der opnået et sikkert merudbytte på 2,5 hkg pr. ha for at graduere dosis af svampemidler efter biomasse. (Foto: Thomas Nitschke, Teknologisk Institut).

Sidst bekræftet: 08-11-2019 Oprettet: 08-11-2019 Revideret: 08-11-2019

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Planteværn

Ghita Cordsen Nielsen

Planteværnsteam


Af samme forfatter

Undersøgelse af kilder til miljøbetinget resistens hos svampen Aspergillus fumigatus
I 2-3 procent af prøverne indsamlet fra marker blev der påvist miljøbetinget resistens mod triazoler hos Aspergillus fumiga...
12.12.19
Flere skadedyrsmidler på vej til forbud
Især i raps og andre korsblomstrede bliver der færre virkemekanismer til rådighed. Få opbrugt Biscaya i sæson 2020.
06.12.19
Skadedyrsmidlerne Lamdex og Axiendo er godkendt
Midlerne er identiske med Karate 2,5 WG, som er afmeldt. I land- og havebrug (spiselige afgrøder/foder) er Lamdex godkendt ...
05.12.19
Monitering af fusariumtoksiner i hvede i 2019
Ud af 24 prøver kunne der påvises DON i 8 prøver og i alle prøver under grænseværdien. En enkelt prøve indeholdt ZEA over g...
04.12.19
Nyt skadedyr breder sig i vinterraps i Tyskland
Biologi og skadebillede for den sorte bladribbesnudebille ligner rapsjordlopper.
02.12.19