Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 29-01-2015

 369

Oprettet: 16-12-2010

Dræningsmetoder og -materialer

Få svar på en række praktisk-tekniske spørgsmål som: hvordan kan drænene lægges ned og placeres, og hvilke materialer kan man bruge til dræning.

 

Almindelig gravning

Til top
Dræning kan udføres med en almindelig gravemaskine. Der kan eventuelt suppleres med en drænkasse og en laserstyring af dybden. Der er mulighed for at lægge drængrus ned i renden. Gruset beskytter drænrøret og øger tilstrømningen af vand til drænrøret. Hvis man bruger gravemaskine, er der god mulighed for at se de gamle dræn, og eventuelt tilslutte disse. Metoden er god og sikker, men også dyr. Derfor anvendes den mest til mindre projekter og reparationsdræning.


Billede 1. Dræning med almindelig gravemaskine og drænkasse. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører.  

Kædegravning

Til top
Drænrørene kan også graves ned med en kædegraver. En kædegraver er en maskine, som ”saver” jorden op ved hjælp af en kæde, og hermed laver en rende til drænrøret. Hvis man er omhyggelig, kan man nå at se de gamle dræn og eventuelt tilslutte disse. Kædegravning er noget billigere end en traditionel opgravning med gravemaskine, men dyrere end nedpløjning med drænplov.

 


Billede 2. Kædegraver. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører. 

Nedpløjning med drænplov

Til top
Nedpløjning af dræn er en hurtig og relativ billig drænmetode.

Der findes forskellige typer af drænplove. Sværdet, som lægger drænene ned, kan være L-formet eller V-formet.

En drænplov kan både være selvkørende og traktortrukket. En traktortrukket drænplov kan være svær at dybderegulere tilfredsstillende.


Billede 3. Drænplov udstyret med L-sværd. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører.


Billede 4. Drænplov med V-skær. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Drænrør, pakningsmaterialer og filtre

Til top
I dag bruges stort set kun korrugerede plastrør til dræning. Rørene kan anvendes som nøgne rør, eller de kan være beviklede med forskellige typer filtre. Både ved anvendelse af nøgne rør, og rør, som er beviklet med den ene eller anden form for filter, kan man bruge forskellige former for påfyldning af pakningsmaterialer oven på rørene. Det mest brugte er filtergrus.


Billede 5. I dag bruges kun korrugerede plastrør til dræning af landbrugsarealer. Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL.


Billede 6. De såkaldte ”tæpperør” er blevet populære i Danmark. Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL.

 
Billede 7. Påfyldning af grus. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører. 

Hvis man anvender drænrør, som er beviklede med et pakningsmateriale, er det vigtigt at være opmærksom på, at jordtypen er afgørende for, hvilket filter der er hensigtsmæssigt at bruge. Filtre på drænrør er mest aktuelle på jorde, som har en ringe stabilitet. For at et drænfilter skal virke effektivt, skal det holde sand ude af drænrørene samtidig med, at der er god vandgennemstrømning.

Et dræn skal være indrettet, så vand kan passere ind i drænrøret og herigennem transporteres væk fra arealet. Ved vandets bevægelse gennem jorden mod drænet kan jordpartikler blive ført med af vandstrømmen, og de kan eventuelt blive ført ind i drænet. Partikler under 0,05 mm vil normalt blive skyllet videre ud af drænsystemet, medens større partikler vil aflejres i drænrøret, som derved kan blive blokeret.

Traditionel brug af grus og savsmuld yder under alle omstændigheder god beskyttelse mod indtrængning af jordpartikler. På ler, silt eller humusholdig jord med risiko for partikelvandring, vil de fine partikler blive opfanget i filteret, og der kan opstå risiko for blokering af filteroverfladen.

Drændybde og drænafstande

Til top
Drændybder og - afstande afhænger af jordens hydrauliske egenskaber og beskaffenhed i øvrigt, og fastsættes oftest ud fra en skønsmæssig vurdering baseret på erfaring, eventuelt suppleret med en teksturanalyse. Der er også udviklet formler til beregning af drænafstande. I tabellen nedenfor ses vejledende drændybder og drænafstande. Forholdene på de enkelte marker bør altid tages i betragtning, før der drænes.

Tabel 1. Tabellen viser vejledende drændybder og drænafstande i forskellige jordtyper.

Betegnelse Ler-% Dybde i m Afstand i m
Meget svær lerjord
Svær lerjord
Lerjord
Sandblandet lerjord
Lerblandet sandjord
Sandjord
Lavmose*
Højmose*
Jorde med stor hydraulisk ledningsevne
over 45
25 – 45
15 – 25
10 – 15
5 – 10
under 5
-
-
1,0
1,2
1,2
1,2
1,2
0,7 – 0,9
1,2 – 1,5
1,0 – 1,2
1,0 – 2,0
10 – 12
12 – 16
16 – 18
18 – 20
20 – 25
25 – 40
10 – 25
10 – 40
50 – 100
* Moser er typisk beskyttede efter naturbeskyttelsesloven § 3. I beskyttede moser er det kun tilladt at vedligeholde eksisterende lovligt etablerede dræn. Ny dræning i og omkring natur, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3, kræver dispensation.

Til top

Sidst bekræftet: 29-01-2015 Oprettet: 16-12-2010 Revideret: 16-12-2010

Forfatter

Planter & Miljø
Janne Aalborg Nielsen

Af samme forfatter

Endnu ikke fundet indtrængning af sand i dræn på finsandet jord
Der er ikke fundet forskelle i dræneffektiviteten imellem dræn i landsforsøget med forskelligt filtermateriale på finsandet...
22.12.14
Valg af harvedybde ved pløjefri etablering
Valg af harvedybde bør foretages ud fra en vurdering af jorden i den enkelte mark. Artiklen beskriver metoder til vurdering...
25.08.14
Oversigt over drænmetoder og -materialer
Videncentret for Landbrug har bedt grundforbedringskonsulent Kjeld Morel udarbejde en oversigt om dræningsmetoder og materi...
04.02.14
Nordisk JordbrugsForsknings seminar om dræning
Se rapport og slides fra NJF-seminar om dræning.
21.01.14
Afgrødernes reaktion på vandoverskud
Artiklen gennemgår planternes reaktion på vandoverskud på baggrund af et litteraturstudie.
31.01.12