Feedback Form

  

Oprettet: 22-08-2018
Revideret: 03-09-2018

Udsættelse af frister for efterafgrøder i 2018

Fristerne for etablering og destruktion af MFO, pligtige, målrettede og husdyrefterafgrøder er i 2018 rykket 14 dage. Det vil sige, at fristen for etablering er 3. september, og fristen for destruktion er 3. november.

Destruktionsdatoen for græsudlæg i majs afhænger af efterafgrødetypen. MFO-græsudlæg i majs må tidligst destrueres 8 uger efter høst af majsen. Ellers er fristen for destruktion af græsudlæg i hhv. MFO, pligtige, målrettede og husdyrefterafgrøder 1. marts 2019.

Oversigtskema over frister og visse regler for efterafgrøder i 2018

  MFO-græsudlæg MFO-efterafgrøde-blandinger Pligtige og husdyr-efterafgrøder Målrettede efterafgrøder*
Frist for etablering 31. maj i korn
30. juni i majs

Tilladt at bruge græs i renbestand etableret senest 3. september som MFO-efterafgrøde, også selvom det ikke er sået som udlæg.
3. september for alle arter 3. september for alle arter 3. september for alle arter
Dato for tidligste destruktion 3. november 3. november  3. november 3. november
Dato for tidligste destruktion i majs 8 uger efter høst af majs 3. november 1. marts 2019 1. marts 2019
Fortsætte som næste års afgrøde? Ja Nej Nej Nej
efterafgrøden udnyttes ved afgræsning eller slæt? Ja, men efterafgrøderne skal fortsat være i vækst Ja, men efterafgrøderne skal fortsat være i vækst  Ja, men efterafgrøderne skal fortsat være i vækst Ja, men efterafgrøderne skal fortsat være i vækst
Må efterafgrøden tilføres handelsgødning? Ja, hvis græsudlægget har en N-norm ellers må der tilføres handelsgødning fra bedriftens N-kvote. Ja, med handelsgødning fra bedriftens N-kvote, da efterafgrøden ikke har nogen norm Ja, med handelsgødning fra bedriftens N-kvote, da efterafgrøden ikke har nogen norm Ja, med handelsgødning fra bedriftens N-kvote, da efterafgrøden ikke har nogen norm
Må efterafgrøden tilføres husdyrgødning?  Ja, hvis græsudlægget har en N-norm, må der udbringes flydende husdyrgødning fra høst til 1. oktober på etablerede, overvintrende fodergræsmarker. Det vil sige til græsudlæg udsået senest i forbindelse med forårssåningen, og som høstes næste år.
Det gælder ikke græsudlæg i majs.
Nej  Nej   Nej
Må der isås rug? Ja, men græsset skal overholde kontrolkravet  Ikke relevant  Ja, men græsset skal overholde kontrolkravet  Ja, men græsset skal overholde kontrolkravet 

*Både frivillige og obligatorisk målrettede efterafgrøder

Hvilke arter kan etableres frem til 3. september?

Med bekendtgørelsesændringen er det både arter med frist 1. august og 20. august der kan etableres frem til 3. september. Det vil sige:

  • Græs
  • Alle kornarter
  • Honningurt
  • Korsblomstrede afgrøder

MFO-efterafgrøder skal fortsat bestå af mindst 2 arter.

Indberetningsfrist

Fristen for indberetning af pligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder i Tast selv-service er udskudt til 10. september.

Særligt for frøgræs

Med den ændrede bekendtgørelse må frøgræs undtagelsesvis afpudses i år, det vil sige, at det afslåede materiale må efterlades i marken.

Kvægbrug der gør brug af undtagelsen fra Nitratdirektivet (80 pct.)

BEK nr.  1076 af 28/08/2018, Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. er trådt i kraft. Det er denne bekendtgørelse, som tillader isåning af rug med skiveskærssåmaskine i græsudlæg og græsefterafgrøder på kvægundtagelsesbrug.

Afventer udmelding fra myndighederne.

Landbrugsstyrelsen har udsendt denne nyhed den 31. august: Tørke: Er du omfattet af kvægundtagelsen, kan du så græs eller rug i eksisterende græsefterafgrøder og - udlæg i 2018

Læs regelinfo: Regler i forbindelse med reparation af græsudlæg på grund af tørken.

Tilrettet stregdiagram ved ændring af bekendtgørelserne vedrørende etablerings- og destruktionstidspunkter for efterafgrøder 2018

Hent pdf af skemaet til udskrift her.

 

 Hurtig hjælp i tørken

Sidst bekræftet: 03-09-2018 Oprettet: 22-08-2018 Revideret: 03-09-2018

Forfatter

PlanteInnovation
Konsulent

Susi Lyngholm

PlanteInnovation


Konsulent, agronom

Marianne Haugaard-Christensen

PlanteInnovation


Promilleafgiftsfonden