Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 08-12-2017

Plantekongres 2017 - 3091

Oprettet: 08-12-2016

Hvordan gør vi uvildig rådgivning attraktiv?

I disse år lukker landmændene flere og flere firmarådgivere og private rådgivere ind på bedrifterne. Landmændene tillægger ikke længere forsøgene så stor værdi.

Planteavlskonsulenterne er dygtige til at give råd, som landmanden kan stole på. Råd, som bygger på dokumenterede effekter i uafhængige forsøg. De gennemtestede råd har været rådgivernes vartegn gennem mange år. ”Forsøgene viser, at….” var sætningen, som overbeviste landmanden om, at rådgiverens ord havde værdi og var værd at følge.

- Det er helt grundlæggende, at vi i rådgivningsvirksomhederne kan dokumentere, det vi siger. Samtidig er det tankevækkende, at der kører folk rundt og rådgiver landmændene uden ret meget dokumentation. Og de vinder frem, siger planteavlskonsulent Ole Schou, Gefion.

Han forklarer fænomenet med tidsånden, som kalder på hurtige løsninger.

- Landmænd i dag anerkender vel nok forsøgene, men de har også lyst til at forsøge ting, som lyder spændende. Nogle vil gerne selv afprøve f.eks. mikronæringsstoffer frem for at vente flere år på at midlerne bliver testet i forsøg. De vil gerne tro på en god historie, selv om de ikke får troværdig dokumentation. Det er årsagen til at landmændene i stigende grad tager mod råd fra firmarådgiverne og private rådgivere, siger Ole.

Spørgsmålet er så, hvad rådgivningsvirksomhederne stiller op med tidsånden. Skal man slå endnu mere på, at rådgivningen bygger på uafhængige forsøg. Skal man skære uvildigheden ud i pap ved at fortælle om alle de forsøg, der laves? Eller skal man gå helt andre veje. Handler det om at de lokale rådgivere skal være bedre til at sælge sig selv? Være bedre sparringspartnere, knytte tættere bånd til landmændene eller give dem en bedre oplevelse.

Ole Schou vil i sessionen give sit bud på, hvordan rådgivningsvirksomhederne holder fast i både den uvildige rådgivning og kunderne.

I sessionen møder du også forvalter Per Kjeldsen, Valdemarskilde Landbrug, som bruger flere forskellige rådgivere. Han fortæller, hvad der ligger bag hans beslutninger, når han ”plukker” enten den ene eller den anden rådgiver.

I slutningen af sessionen er der tid til debat.
Session 65: Rådgiver i det postfaktuelle samfund- de "nye tider"

Læs mere om Plantekongres 2017 og tilmeld dig.

Sidst bekræftet: 08-12-2016 Oprettet: 08-12-2016 Revideret: 08-12-2016

Forfatter

Planter & Miljø
Specialkonsulent

Bodil Pedersen

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Plantekongres: Er de danske miljøregler de skrappeste?
Hør udenlandske forskeres vurdering af de beregninger, der er brugt til at opstille kravene i vandplanerne, og hør en ekspe...
08.12.17
Miljøet er i top på Plantekongres 2018
Interesserer du dig for kvælstof, vandområdeplaner, målrettet regulering, virkemidler, drikkevandsbeskyttelse og fosforregu...
29.11.17
Video: Marginaludvaskning målt med sugeceller
Nye forsøg med sugeceller og beregninger fra SEGES viser, at marginal-udvaskningen ligger på 15-20 procent for landet som g...
28.11.17
Ny hjemmeside om målrettede virkemidler og regulering
Den målrettede regulering af landbrugets produktion er kompliceret stof. Ambitionen for kvælstofindsats.dk er at give overb...
27.11.17
Udvaskning fra rodzonen er, ifølge ny rapport fra Aarhus Universitet, på samme niveau i dag som i år 1900.
Nye vurderinger fra Aarhus Universitet forventes at få betydning for, hvor stor udledningen af kvælstof må være for at nå e...
24.11.17