Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 08-02-2018

  

Oprettet: 09-01-2018

Gratis Årsmøde for Planteproduktion den 16. januar 2018

Kom til Årsmøde for Planteproduktion i Herning Kongrescenter. Vi stiller skarpt på nye resultater, fremskridt og udfordringer for danske planteavlere. Deltagelse er gratis, og alle er velkomne.

Gå ikke glip af årets vigtigste og største møde for planteavlere på tirsdag i Herning Kongrescenter. Her kan du sammen med ca. 1.500 andre, som interesserer sig for planteproduktion, lytte til indlæg og deltage i debatten om fremtidens planteproduktion.

Formand Torben Hansen og sektordirektør for planter Troels Toft vil i en fælles tale stille skarpt på nye resultater, fremskridt og udfordringer for danske planteavlere. Ikke mindst vil de give deres bud på, hvordan kursen skal ændres for at styrke planteavlerens økonomi. Undervejs vil der være afstemninger i salen, og vi ser frem til en livlig debat.

Efter beretningerne og en pause kommer der to meget aktuelle indlæg. I det første vil Ole Green, direktør for AGROINTELLI og professor ved Aarhus Universitet, fortælle om fremtidens teknologiske løsninger til planteavleren. Glæd dig til at høre, hvordan Ole mener, teknologien kan løse udfordringer og gøre markarbejdet mere præcist.

Mødets sidste indlæg holder kommunikationsdirektør Christian Hüttemeier. Han tager fat på et emne, som fylder hos mange landmænd, nemlig den kritik som erhvervet er udsat for. Indlægget bærer titlen: ”Hvordan får vi stoltheden tilbage?”

Vi glæder os til en livlig debat om nutid og fremtid for dansk planteproduktion. Deltagelse er ganske gratis, du får serveret kaffe og rundstykker og kan regne med en inspirerende og udbytterig formiddag i godt selskab.

Du kan stadig nå at tilmelde dig til årsmøde for Planteproduktion i Herning.

Tilmeld dig

På samme link finder du programmet for selve plantekongressen med 91 sessioner.

Sidst bekræftet: 09-01-2018 Oprettet: 09-01-2018 Revideret: 09-01-2018

Forfatter

Planter & Miljø
Specialkonsulent

Bodil Pedersen

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Video: Målrettet regulering - hvordan løser vi udfordringerne?
Hør bud på nye løsninger til udfordringerne med den målrettede regulering og miljøtilstanden i de danske fjorde. SEGES invi...
14.12.18
Målrettet regulering – materiale og opgave til landbrugsskoler
Der er fuld fart på den målrettede regulering, og lærebøgerne kan næppe følge med. Vi har udarbejdet materialer, som kan br...
23.11.18
Video: Økologisk landmand bygger to minivådområder
Klaus Aage Bengtson, Hals ser de små rensningsanlæg som en stor fordel for hans muligheder for at drive landbrug fremover. ...
23.11.18
Podcast: Når krondyrene ser landmandens marker som tag-selv-bord
Vi er taget på besøg hos landmand Steffen Bjerre ved Brande. Han er en af de landmænd, der mister udbytter i marken, fordi ...
20.11.18
Video: Er der penge i præcisionsjordbrug?
Bidrager de nye teknologier egentlig til landmandens bundlinie? Vi spørger tre landmænd med erfaring i præcisionsjordbrug.
16.11.18