Oprettet: 22-10-2019

6. registrering af bladlus i vinterhvede og vinterbyg i uge 43

Overordnet set er angrebene pt. relativt lave, men der er fundet bladlus over bekæmpelsestærsklen i nogle tidligt såede marker.

Forekomsten af bladlus følges i dette efterår i registreringsnettet i 33 vinterhvedemarker og 22 vinterbygmarker frem til og med 4.-5. november. Der bedømmes fra fremspiring i tidligt såede marker (sået fra slutningen af august til 15. september) og i milde områder, hvor risikoen for angreb af bladlus og dermed havrerødsot er størst.

I hvede er der fundet bladlus i 8 af 31 marker (0,01-6 procent planter med bladlus). I vinterbyg er der fundet bladlus i 10 af 19 marker (0,05-3 procent planter med bladlus).

Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. Finder man dog bladlus på 2-3 procent af planterne, anbefales en bekæmpelse, såfremt marken er sået før ca. 20.-25. september. I denne uge er der fundet 2-3 procent angrebne planter eller flere i 14 af hvedemarkerne og 5 af vinterbygmarkerne.

Undersøg vintersædsmarkerne for evt. bladlus. Markerne undersøges bedst ved at man lægger sig ned og kigger på bladene i modlys. Hvis der er en eller flere ”mørke pletter” på bladene, kan en nærmere undersøgelse afgøre, om det er bladlus eller ej. Bladlusene kan også sidde på stænglerne lige i jordoverfladen.

Evt. bekæmpelse kan være aktuel fra 3-4 bladstadiet. Til bekæmpelse kan anvendes 0,1-0,15 kg Karate, 0,05-0,075 kg Kaiso Sorbie, 0,125-0,15 l Fastac eller 0,05-0,1 l Mavrik Vita og i vinterbyg yderligere 0,1-0,15 l Biscaya pr. ha.

Overordnet set er angrebene pt. relativt lave. I figur 1-2 er udviklingen i år sammenlignet med tidligere efterår. I efteråret 2017 blev der ikke foretaget registreringer i vinterbyg.

Se data og yderligere kommentarer:



Sidst bekræftet: 22-10-2019 Oprettet: 22-10-2019 Revideret: 22-10-2019

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Planteværn

Ghita Cordsen Nielsen

Planteværnsteam


Af samme forfatter

Værnemidler ved håndtering af majsfrø bejdset med Korit
Der skal anvendes åndedrætsværn, handsker og beskyttelsestøj, ligesom kontakt med de bejdsede frø skal undgås.
10.01.20
Undersøgelse af kilder til miljøbetinget resistens hos svampen Aspergillus fumigatus
I 2-3 procent af prøverne indsamlet fra marker blev der påvist miljøbetinget resistens mod triazoler hos Aspergillus fumiga...
12.12.19
Flere skadedyrsmidler på vej til forbud
Især i raps og andre korsblomstrede bliver der færre virkemekanismer til rådighed. Få opbrugt Biscaya i sæson 2020.
06.12.19
Skadedyrsmidlerne Lamdex og Axiendo er godkendt
Midlerne er identiske med Karate 2,5 WG, som er afmeldt. I land- og havebrug (spiselige afgrøder/foder) er Lamdex godkendt ...
05.12.19
Monitering af fusariumtoksiner i hvede i 2019
Ud af 24 prøver kunne der påvises DON i 8 prøver og i alle prøver under grænseværdien. En enkelt prøve indeholdt ZEA over g...
04.12.19

Læs også