Feedback Form

Nyhed 

Oprettet: 01-08-2018

6-ugers vejrprognose fra DMI

DMI har 31. juli udarbejdet en 6-ugers vejrprognose, der siger, at den højtryksprægede vejrtype med varme og næsten ingen nedbør sandsynligvis fortsætter hele perioden, evt. med et lille afbræk i uge 32.

DMI har udarbejdet en 6-ugers vejrprognose, der siger, at det er mest sandsynligt, at det varme og tørre vejr fortsætter. Der er mest usikkerhed om vejrtypen i uge 32 (6.-12. august). Med hensyn til mulighederne for succesfuld etablering af efterafgrøder, vinterraps og græsudlæg, så er vores råd på baggrund af DMI´s prognose fortsat at vurdere det nærmere omkring den 10. august, jf. meddelelse om etablering af efterårssåede afgrøder.

I DMI´s prognose er der angivet sandsynlige afvigelser i forhold til normalen. Man skal være opmærksom på, at det er 10-års normalen baseret på perioden 2006-2015, der refereres til. Nedenfor er til orientering vist både 30-års normalen (1961-1990) og 10-års normalen (2006-2015) for august og september måneder.

  August September
  Temperatur
grader C
Nedbør
mm
Soltimer Temperatur
grader C
Nedbør
mm
Soltimer
10-års normal 16,7 99 187 13,7 73 151
30-års normal 15,7 67 186 12,7 73 128

Udsigt udsendt den 31. juli 2018 gældende til og med uge 36 (9. september 2018).

Overordnet har vi intet særligt vejrskifte de næste 6 uger frem, og vejret i Danmark vil være præget af en del flere solskinstimer og varmere temperaturer end normalt. Det ser lidt bedre ud fra sidst august og ind i september i forhold til temperatur og skyer, men det grove billede ser fortsat tørt ud, selv på de sidste uger.

I uge 31 får vi luften ind fra vest, senere nordvest. Denne luftmasse tager toppen af de varmeste temperaturer og giver også lidt småbyger rundt omkring i landet, men samlet nedbørsmængder vil være ret små. Temperaturmæssigt forventes vi stadig oppe omkring eller lidt over de 25 grader i dagstimerne. Solmæssigt forventes mere sol end normalt – det er en ret tør luft og derfor ikke særlig meget skydannelse generelt.

Overordnet 2-3 grader varmere end normalt, og mere solrigt og en del tørrere end normalt.

Uge 32 er nok den mest usikre uge i august, men er den uge der varsler flest skyer og nedbør.

Både de amerikanske og europæiske prognoser er enige om at vi får et lavtrykssystem ind over Danmark som giver skyet vejr og passerende regn med efterfølgende byger i perioden 8-11. august. Men det bliver forholdsvis sparsomt med nedbøren - samlet set mellem 5-15 mm hen over de 3 dage.

Desuden er der flere ting der tyder på, at lavtrykket måske vil svækkes mere end prognosen og risiko for at det tager en anden bane end over Danmark og så får vi under 5 mm i stedet.

Der forventes solrigt og 25 grader både før og efter disse dage.

Overordnet 2-3 grader varmere end normalt, mere solrigt og lidt mere tørt end normalt.

Uge 33 og 34 viser prognoserne højtryk over Danmark, som holder fronter og regn væk. Men der kan komme lummervarme med tordenbyger, og det er sandsynligt det især vil påvirke syd- og Vestdanmark. Bygerne kan sagtens give 20mm lokalt, men de vil være meget ujævnt fordelt over landet. Trods usikkerheder i prognoserne er de alle enige om tørt, solrigt og varmt vejr i forhold til normalen – og nok 2-3 grader varmere end normalt, dvs. op mod de 25 grader i dagstimerne og 10-13 grader i nattetimerne.

Uge 35-36 er der forsigtige tegn på, at vi får et langsomt vejrskifte til lidt mere ustadigt vejr, men det forventes ikke at være særlig signifikant før senere på efteråret. Temperaturen i disse uger forventes at falde lidt mere og ligge tættere på årstidens normal, dog stadig lidt over normalen – dvs. vi groft set forventer omkring 20 grader i dagtimerne. Men det ser også lidt mere solrigt ud end normalt og desværre også tørrere.

Sidst bekræftet: 01-08-2018 Oprettet: 01-08-2018 Revideret: 01-08-2018

 Hurtig hjælp i tørken

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Præsentationer fra konference om kvælstofregulering på basis af lokale målinger
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni ...
21.08.18
6-ugers vejrprognose fra DMI fra 7. august
Det er usikkert, hvor meget nedbør, der kommer i denne uge. I de kommende uger forventes fortsat højtrykspræget vejr med va...
08.08.18
Vanding med saltholdigt vand
Prognoserne om tørke flere uger endnu har igangsat overvejelser om ekstraordinært at vande roer med saltholdigt vand.
06.08.18
Vanding af majs i kernefyldningsfasen
Det anbefales at holde majs velforsynet med vand indtil 2 uger før forventet høst.
06.08.18
Vejrforholdene i maj, juni og juli siden 1874
Vejret i maj, juni og juli er blevet varmere, lidt vådere og uændret med soltimer set over en periode på 145 år. Variatione...
02.08.18
Promilleafgiftsfonden

Læs også