Groft er godt

Få inspiration til brug af grovfoder til slagtesvin fra Øko- og frilandsproducenter.

Grises store nysgerrighed og høje aktivitetsniveau er en meget karakteristisk del af deres naturlige adfærd, og derfor er det vigtigt at sørge for beskæftigelse og adspredelse i deres miljø. Grovfoder er velegnet som stimuli i grisens nærmiljø og imødekommer deres behov for beskæftigelse og adspredelse. I en del tilfælde kan det tilmed forebygge uhensigtsmæssig adfærd. Afhængig af type og kvalitet kan grovfoder bidrage med næringsstoffer og bakteriekulturer, der er med til at stabilisere mave-tarmsundheden.

Nyt inspirationshæfte

SEGES, Økologi Innovation og Udviklingscenter for Husdyr på Friland har udarbejdet et nyt hæfte, hvor økologiske og frilandsproducenter fortæller om deres erfaringer med grovfoder til slagtesvin.

I hæftet her kan du få inspiration til:

  • Grovfodertypen og forbruget
  • Udfodring
  • Udfodringssted og inventar
  • Opbevaring
  • Kvalitet

Hvorfor grovfoder?

Her er nogle af de argumenter, som de interviewede producenter nævner:

  • Grisenes ædelyst og nysgerrighed giver arbejdsglæde
  • Grovfoder giver trivsel og adspredelse for grisene
  • Grovfoder har positiv effekt på grisenes adfærd
  • Tildeling af grovfoder gør det nemt og hurtigt at lave tils
  • Grovfoder tilfører mikronæringsstoffer
  • Alle grise bør have grovfoder

Fokuspunkter

  • Grovfoderet skal være friskt
  • Det skal være kortsnittet og 1. slæt, fordi det forekommer sødere end efterfølgende slæt
  • Ensilagen må ikke være for tør
  • Organiser opgaven, så det bliver så nemt som muligt