Lupinfrø som foder til malkekøer

Fototekst: I praksis dyrker man ofte lupin sammen med vårhvede. Efter findeling er afgrøden klar til at komme i mixervognen.

Lupin - højt indhold af fedt og protein

Dyrkning af lupin giver generelt et lavere markudbytte end hestebønner, men lupinfrøene har et højere indhold af både protein og fedt. For at kunne vurdere klimaeffekten og produktionsøkonomien ved at anvende lupin som foder, må man have kendskab til, hvordan lupin fungerer i foderet til malkekøer. Der er gode erfaringer fra praksis og i afsnittet ”Resultater fra litteraturen” kan du læse om forsøgsresultater fra en metaanalyse, et review samt 4 nyere forsøg om lupin til malkekøer.

Alkaloider i lupin

Søde lupinsorter har et lavt indhold af alkaloider (f.eks. 500 mg alkaloid/kg frø), og det burde ikke give problemer i forhold til køernes vomomsætning og sundhed.
Bitre lupinsorter kan indeholde f.eks. 10.000 mg/kg frø eller mere. Grænsen for alkaloidindhold i lupin til humant brug er i flere lande sat til 200 mg/kg frø. Når der tages nye sorter ind i fodringen, skal man naturligvis være opmærksom på alkaloidindholdet.

Resultater fra litteraturen

Smalbladet lupin, som er den mest anvendte i Danmark, og som typisk indeholder 32-38 pct. råprotein og 6 pct. fedt, er undersøgt i nogle af forsøgene. I andre forsøg indgik hvid lupin, som udmærker sig ved et højere indhold af fedt (10 pct.), men som modner sent i Danmark pga. dyrkningsbetingelserne her.

Resultat af meta-analyse: samme ydelse men lavere proteinprocent

En meta-analyse baseret på forsøg i perioden 1974-2020 undersøgte bælgsæd som et foderalternativ til soja (Mendowski et al, 2021). Der indgik 13 forsøg med ombytning af soja med lupin i meta-analysen, og resultaterne for mælkeproduktionen varierede. Samlet set var der ingen forskel i mælkeydelse i kg, men proteinprocenten i mælken faldt med 0,12 procentenheder. Der var ikke forskel på N-udnyttelsen opgjort som N i mælk/N i foder.

Review konklusion: Let fald i mælke- og proteinydelse

Halmemies et al (2017) samlede som en del af en større litteraturgennemgang resultater fra seks forsøg med lupin i perioden 1993-2017. De fandt, at ombytning af raps eller soja med lupin resulterede i 1-5 pct. lavere foderoptagelse og 0-6 pct. lavere mælkeydelse. Fedtydelsen var uændret, mens proteinydelsen faldt 2-9 pct. Det er vigtigt at bemærke, at der er forskel på lupinsorter, og at de har udviklet sig gennem årene.

Polsk forsøg: 2 kg smalbladet lupin gav samme mælkemængde som soja

I forsøg med 60 Holstein-malkekøer blev 1 kg hvede, 0,5 kg rapsskrå og 0,5 kg sojaskrå i foderrationen erstattet af 2 kg smalbladet lupin, se tabel 1a og tabel 1b (Bryszak et al., 2020). Lupinfrøene var formalet og presset i piller. Der var ingen forskel i mælkemængde eller kg EKM, dog var EKM-ydelsen numerisk lavere. Køerne på lupinrationen sluttede derimod med højere huldkarakter efter 60 dages forsøgsperiode.

Indholdet af metanproducerende bakterier i vommen var lavere og der var en mindre metanproduktion beregnet ud fra indholdet af flygtige fedtsyrer i vomvæsken. Forfatterne skriver, at det kan skyldes biologisk aktive stoffer i lupinfrøene. I NorFor giver en ombytning af hvede, raps og soja med lupin ikke en reduktion i den beregnede enteriske metan. I forsøget øgede tildelingen af lupin desuden andelen af umættede fedtsyrer i mælken, hvilket også er set i andre forsøg.
Den smalbladede Tango-variant i forsøget af Bryszak indeholdt 280 mg alkaloid/kg frø.

Tabel 1a. Fodersammensætning i forsøget af Bryszak et al. (2020). Antal køer: 30 fik kontrol foder, 30 fik rationen med 2 kg lupin.

Tabel 1b. Produktionsresultater i forsøget af Bryszak et al. (2020). Antal køer: 30 fik kontrol foder, 30 fik rationen med 2 kg lupin.

Finsk forsøg: 2,8 kg lupin gav samme mælkemængde som rapsskrå og hestebønne

Foderrationer, hvor proteintilskuddet bestod af enten rapsskrå, hestebønne eller lupin, blev sammenlignet (Kuoppala et al., 2021). Der var også en ration helt uden proteintilskud. Der indgik kun fire Nordic Red-køer, men hver ko fik alle fire rationer på skift (romerkvadrat-forsøg). Alle kraftfodermidler i hver ration blev blandet sammen og pelleteret og opfodret separat fra grovfoderet, som bestod af græsensilage.

Foderoptagelsen af ensilage var numerisk lavere for rationer med lupin end med rapsskrå og hestebønne, se tabel 2b. Alligevel var der ikke forskel på mælkeydelse eller kg EKM. Dog var der tendens til at lupin og hestebønne gav en lavere proteinydelse end rapsskrå. Som forklaring peger forfatterne på den højere nedbrydningsgrad af protein i vommen for lupin og hestebønne. Der var ikke forskel på energieffektivitet eller N-udnyttelse for de forskellige foderrationer. Det er vanskeligt at forklare, hvorfor der ikke var større effekt af proteintilskud generelt i forsøget.

Tabel 2a. Sammensætning af kraftfoderdelen i forsøget af Kuoppala et al. (2021)

Tabel 2b. Produktionsresultater i forsøget af Kuoppala et al. (2021)

* P-værdi for rapsskrå versus hestebønne og lupin
** Energi i mælk/(ME optag – ME vedligehold)

Fransk forsøg: 3,3 kg hvid lupin - samme mælkemængde, men lavere proteinprocent

Rationer med sojaskrå blev sammenlignet med rationer med rå, hvid lupin og to typer varmebehandlet hvid lupin (Mendowski et al., 2019), se tabel 3a. Der indgik 4 Holstein-køer, som hver fik alle foderrationer på skift (romerkvadrat). Lupinfrøene blev blandet med 10 pct. hørfrø, formalet og anvendt rå eller ekstruderet ved enten 140 eller 160 grader. Lupin har et forholdsvist lavt indhold af aminosyren methionin. Derfor blev køerne i forsøget af Mendowski et al. (2019) tildelt vombeskyttet methionin i form af produktet MetaSmart.

Foderoptagelsen var lavere på lupinholdene, men mælkemængden var ikke forskellig. Proteinprocenten var dog lavere på alle lupinholdene, og derudover resulterede den varmebehandlede lupin i lavere fedtprocent. Fedtprocenten var generelt meget lav i forsøget. Formålet med at varmebehandle lupin var at sænke nedbrydningsgraden af protein i vommen og dermed øge aminosyreflowet til tyndtarmen, men det havde altså ingen positiv virkning på mælkeproduktionen.

I et tidligere dansk forsøg sammenlignede man rationer med rå og varmebehandlet smalbladet lupin, og her var der tendens til højere mælkeydelse, når lupinen var toasted. Proteinprocenten i mælken var dog signifikant lavere (Mogensen et al. 2008).

Tabel 3a. Fodersammensætning i forsøget af Mendowski et al. (2019)

Tabel 3b. Produktionsresultater i forsøget af Mendowski et al. (2019)

*P-værdi for sojaskrå versus lupin

Russisk forsøg: Hvid lupin gav mere mælk end solsikkeskrå+rapskage

Produktionen igennem en hel laktation blev sammenlignet hos køer, som fik kraftfoder med 0, 18, 24 eller 30 pct. hvid lupin (Buryakov et al., 2019). Lupin erstattede solsikkeskrå og rapskage, se tabel 4a.

Mælkeydelsen var numerisk højere ved alle rationer med lupin, og forfatterne skriver, at køerne, som fik 24 pct. lupin i kraftfoderet, havde en signifikant højere mælkeydelse end kontrolholdet. N-effektiviteten faldt ikke med op til 24 pct. lupin i kraftfoderet. Foderets næringsstofsammensætning, typen af grovfoder og foderoptagelsen er ikke oplyst.

Tabel 4a. Sammensætning af kraftfoderdelen i forsøget af Buryakov et al. (2019). Der var 7 køer på hver behandling.

Tabel 4b. Produktionsresultater i forsøget af Buryakov et al. (2019). Der var 7 køer på hver behandling, og der er ikke angivet P-værdi.

Referencer

Bryszak et al., 2020. Lupinus angustifolius seed meal supplemented to dairy cow diet improves fatty acid composition in milk and mitigates methane production. Animal Feed Science and Technology 267 (2020) 114590.

Buryakov et al, 2019. Efficiency of white lupin grain in composition of feed for dairy cattle. Engineering for rural development, Jelgava, 22.-24.05.2019, p. 407-412.

Halmemies-Beauchet-Filleau et al., 2018. Review: Alternative and novel feeds for ruminants: nutritive value, product quality and environmental aspects. Animal 12:52, p. 295-309.

Kuoppala et al., 2021. Effects of faba bean, blue lupin and rapeseed meal supplementation on nitrogen digestion and utilization of dairy cows fed grass silage-based diets. Animal 15 (2021) 100300.

Mendowski et al., 2019. Effects of replacing soybean meal with raw or extruded blends containing faba bean or lupin seeds on nitrogen metabolism ad performance of dairy cows. J. Dairy Sci. 102:5130-5147.

Mendowski et al., 2021. Raw or technologically treated proteaginous seeds as alternatives to soybean meal for dairy cows: Comparative evaluation by meta-analysis of in situ and in vivo digestive parameters, nitrogen partition and dairy performance. Animal Feed Science and Technology 271 (2021) 114758.

Mogensen, L., Lund, P., Kristensen, T. & M.R. Weisbjerg, 2008. Effects of toasting blue lupins, soybeans or barley as supplement for high-yielding, organic dairy cows fed grass-clover silage ad libitum. Livestock Science 115, p. 249-257.