Fodring af højtydende malkekøer med lupin er aktuelt på grund af udfasning af soja og ønsker om lokalt produceret foder. Der er gode erfaringer fra praksis, men her ser vi på forsøgsresultater i litteraturen.
Mælkeydelsen kan opretholdes i kg, når soja, raps eller solsikke skiftes ud med 2-3 kg lupin, men proteinprocenten i mælken vil eventuelt falde. Det tyder resultater af fire nyere forsøg på, og det er også i overensstemmelse med en metaanalyse, som viste, at ombytning af soja med lupin gav samme mælkeydelse, men lavere proteinprocent. Et tidligere review fandt derimod, at ombytning af soja eller raps med lupin kunne resultere i et mindre fald i både foderoptagelse, mælkeydelse og proteinprocent.
Da klimaaftrykket ved dyrkning, forarbejdning og transport samt foderprisen oftest er lavere for hjemmeavlet proteinfoder, kan lupin være et fordelagtigt valg trods risikoen for lidt lavere ydelse eller proteinprocent. I praksis er der gode erfaringer med at anvende 1-2 kg lupin i foderrationen til økologiske malkekøer.
Lupin som foder til højtydende malkekøer er aktuelt på grund af udfasningen af soja og ønsker om lokalt produceret foder. Dyrkning af lupin giver generelt et lavere markudbytte end hestebønner, som mange økologer har stiftet bekendtskab med, men lupinfrøene har et højere indhold af både protein og fedt. For at kunne vurdere klimaeffekten og produktionsøkonomien ved at anvende lupin som foder, må man have kendskab til, hvordan lupin fungerer i foderet til malkekøer. Der er gode erfaringer fra praksis, men i denne artikel ser vi på forsøgsresultater i litteraturen.
Her omtales en metaanalyse og et review samt fire nyere forsøg med lupin til malkekøer. I nogle af forsøgene blev der brugt smalbladet lupin, som er den mest anvendte i Danmark, og som typisk indeholder 32-38 pct. råprotein og 6 pct. fedt. I andre forsøg indgik hvid lupin, som udmærker sig ved et højere indhold af fedt (10 pct.), men som modner sent pga. dyrkningsbetingelserne i Danmark.
Mendowski et al (2021) gennemførte en meta-analyse om bælgsæd som alternativ til soja på baggrund af forsøg i perioden 1974-2020. Her indgik 13 forsøg med ombytning af soja med lupin, og resultaterne for mælkeproduktionen varierede. Samlet set var der ingen forskel i mælkeydelse i kg, men proteinprocenten i mælken faldt med 0,12 procentenheder. Der var ikke forskel på N-udnyttelsen opgjort som N i mælk/N i foder.
Som en del af en større litteraturgennemgang samlede Halmemies et al (2017) resultater fra seks forsøg med lupin i perioden 1993-2017. De fandt, at ombytning af raps eller soja med lupin resulterede i 1-5 pct. lavere foderoptagelse og 0-6 pct. lavere mælkeydelse. Fedtydelsen var uændret, mens proteinydelsen faldt 2-9 pct. Det er vigtigt at bemærke, at der er forskel på lupinsorter, og at de har udviklet sig gennem årene.
I et polsk forsøg med 60 Holstein-malkekøer blev 1 kg hvede, 0,5 kg rapsskrå og 0,5 kg sojaskrå i foderrationen erstattet af 2 kg smalbladet lupin, se tabel 1 (Bryszak et al., 2020). Lupinfrøene var formalet og presset i piller. Der var ingen forskel i mælkemængde eller kg EKM, dog var EKM-ydelsen numerisk lavere. Køerne på lupinrationen sluttede derimod med højere huldkarakter efter 60 dages forsøgsperiode.
Der var et lavere indhold af metanproducerende bakterier i vommen og en mindre metanproduktion beregnet ud fra indholdet af flygtige fedtsyrer i vomvæsken. Forfatterne skriver, at det kan skyldes biologisk aktive stoffer i lupinfrøene. I NorFor giver en ombytning af hvede, raps og soja med lupin ikke en reduktion i den beregnede enteriske metan. I forsøget øgede tildelingen af lupin desuden andelen af umættede fedtsyrer i mælken, hvilket også er set i andre forsøg.
| Kontrol | Med 2 kg lupin | P-værdi | |
|---|---|---|---|
| Antal køer | 30 | 30 | |
| Foderration: | |||
| Græsensilage + majsensilage + roepulp + mask, % af ts | 71,6 | 69,8 | |
| Hvede + rapsskrå + sojaskrå, % af ts | 28,4 | 20,8 | |
| Lupin, % af ts | - | 9,4 | |
| Råprotein, g/kg ts | 189 | 185 | |
| Resultater: | |||
| Foderoptagelse, kg ts (restriktiv tildeling) | 21 | 21 | |
| Mælkemængde, kg/dag | 32,6 | 32,2 | 0,77 |
| EKM, kg/dag | 31,8 | 30,5 | 0,42 |
| Fedt i mælk, % | 3,82 | 3,62 | 0,25 |
| Protein i mælk, % | 3,35 | 3,28 | 0,24 |
| Huldpoint | 2,87 | 3,13 |
*Beregnet ud fra acetat, propionat og butyrat i vomvæsken
I et finsk forsøg af Kuoppala et al. (2021) sammenlignede man foderrationer, hvor proteintilskuddet bestod af enten rapsskrå, hestebønne eller lupin. Der var også en ration helt uden proteinskud. Der indgik kun fire Nordic Red-køer, men hver ko fik alle fire rationer på skift (romerkvadrat-forsøg). Alle kraftfodermidler i hver ration blev blandet sammen og pelleteret og opfodret separat fra grovfoderet, som bestod af græsensilage.
Foderoptagelsen af ensilage var numerisk lavere for rationer med lupin end med rapsskrå og hestebønner, se tabel 2. Alligevel var der ikke forskel på mælkeydelse eller kg EKM. Dog var der tendens til at lupin og hestebønne gav en lavere proteinydelse end rapsskrå. Som forklaring peger forfatterne på den højere nedbrydningsgrad af protein i vommen for lupin og hestebønne. Der var ikke forskel på energieffektivitet eller N-udnyttelse for de forskellige foderrationer. Det er vanskeligt at forklare, hvorfor der ikke var større effekt af proteintilskud generelt i forsøget.
| Ingen tilskud | Rapsskrå | Hestebønne | Lupin | P-værdi* | |
|---|---|---|---|---|---|
| Kraftfoder: | |||||
| Byg + havre + roepulp, % af kraftfoder (tørstof) |
100 |
75,1 | 69,7 | 72,7 | |
| Proteintilskud, % af kraftfoder (tørstof) | - | 24,9 | 30,3 | 27,3 | |
| Råprotein i kraftfoder, g/kg ts | 110 | 169 | 164 | 170 | |
| Råfedt i kraftfoder, g/kg ts | 19,2 | 34,3 | 21,6 | 33,0 | |
| Resultater: | |||||
| Optag af græsensilage, kg ts | 12,0 | 13,1 | 13,0 | 12,1 | 0,074 |
| Optag af kraftfoder, kg ts (restriktiv tildeling) | 10,5 | 10,6 | 10,6 | 10,4 | |
| Mælk, kg/dag | 33,0 | 35,4 | 34,6 | 35,4 | 0,560 |
| EKM, kg/dag | 34,5 | 34,6 | 34,2 | 34,6 | 0,819 |
| Fedt i mælk, % | 4,55 | 3,99 | 4,14 | 4,08 | 0,261 |
| Protein i mælk, % | 3,17 | 3,21 | 3,16 | 3,03 | 0,066 |
| Energieffektivitet** | 0,625 | 0,588 | 0,580 | 0,616 | 0,402 |
| N i mælk/N i foder, % | 32,8 | 28,3 | 27,7 | 28,1 | 0,416 |
* P-værdi for rapsskrå versus hestebønne og lupin
** Energi i mælk/(ME optag – ME vedligehold)
Som en del af et større fransk forsøg sammenlignede Mendowski et al. (2019) rationer med sojaskrå med rationer med rå, hvid lupin og to typer varmebehandlet hvid lupin, se tabel 3. Der indgik 4 Holstein-køer, som hver fik alle foderrationer på skift (romerkvadrat). Lupinfrøene blev blandet med 10 pct. hørfrø, formalet og anvendt rå eller ekstruderet ved enten 140 eller 160 grader. Lupin har et forholdsvist lavt indhold af aminosyren methionin. Derfor blev køerne i forsøget af Mendowski et al. (2019) tildelt vombeskyttet methionin i form af produktet MetaSmart.
Foderoptagelsen var lavere på lupinholdene, men mælkemængden var ikke forskellig. Proteinprocenten var dog lavere på alle lupinholdene, og derudover resulterede den varmebehandlede lupin i lavere fedtprocent. Fedtprocenten var generelt meget lav i forsøget. Formålet med at varmebehandle lupin var at sænke nedbrydningsgraden af protein i vommen og dermed øge aminosyreflowet til tyndtarmen, men det havde altså ingen positiv virkning på mælkeproduktionen.
I et tidligere dansk forsøg sammenlignede man rationer med rå og varmebehandlet smalbladet lupin, og her var der tendens til højere mælkeydelse, når lupinen var toasted. Proteinprocenten i mælken var dog signifikant lavere (Mogensen et al. 2008).
| Sojaskrå | Rå lupin | Lupin 140°C | Lupin 160°C | P-værdi* | |
|---|---|---|---|---|---|
| Foderration: | |||||
| Majsensilage + græsensilage + hø + roepulp, % af ts | 70,8 | 70,8 | 70,8 | 70,8 | |
| Formalet majs, % af ts | 17,7 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | |
| Sojaskrå, % af ts | 11,3 | ||||
| 90% lupin/10% hør, % af ts | 18,5 | 18,5 | 18,5 | ||
| Urea, % af ts | 0,25 | 0,25 | 0,25 | 0,25 | |
| Råprotein, g/kg ts | 146 | 146 | 146 | 146 | |
| Råfedt, g/kg ts | 26 | 45 | 45 | 45 | |
| Resultater: | |||||
| Foderoptagelse, kg ts/dag | 21,3 | 19,6 | 19,9 | 19,1 | 0,048 |
| Mælkeydelse, kg/dag | 29,4 | 29,4 | 30,6 | 29,4 | 0,813 |
| Fedt i mælk, % | 3,26 | 3,24 | 2,70 | 2,92 | 0,016 |
| Protein i mælk, % | 3,15 | 2,92 | 2,92 | 2,92 | 0,009 |
| N mælk/N foder, % | 30 | 31 | 31 | 31 | 0,473 |
*P-værdi for sojaskrå versus lupin
I et russisk forsøg sammenlignede man produktionen gennem en hel laktation hos køer, som fik kraftfoder med 0, 18, 24 eller 30 pct. hvid lupin (Buryakov et al., 2019). Lupin erstattede solsikkeskrå og rapskage, se tabel 4. Mælkeydelsen var numerisk højere ved alle rationer med lupin, og forfatterne skriver, at køerne, som fik 24 pct. lupin i kraftfoderet, havde en signifikant højere mælkeydelse end kontrolholdet. N-effektiviteten faldt ikke med op til 24 pct. lupin i kraftfoderet. Foderets næringsstofsammensætning, typen af grovfoder og foderoptagelsen er ikke oplyst.
| Kontrol | 18% lupin | 24% lupin | 30% lupin | |
|---|---|---|---|---|
| Antal køer | 7 | 7 | 7 | 7 |
| Andel af kraftfoder, %: | ||||
| Majs+byg+hvedeklid+mineraler | 68,2 | 71,9 | 70,0 | 70,0 |
| Hvid lupin | - | 18,0 | 24,0 | 30,0 |
| Solsikkeskrå | 20,0 | 3,2 | 6,0 | - |
| Rapskage | 11,2 | 6,9 | - | - |
| Resultater: | ||||
| Mælkeydelse, kg/dag | 27,3 | 28,4 | 28,9 | 28,1 |
| Fedt% i mælken | 4,21 | 4,21 | 4,27 | 4,21 |
| Protein% i mælken | 3,36 | 3,41 | 3,52 | 3,43 |
| N i mælk/N i foder, % | 28,1 | 28,3 | 30,5 | 26,5 |
*P-værdier ikke angivet
De såkaldt søde lupinsorter har et lavt indhold af alkaloider (f.eks. 500 mg alkaloid/kg frø), og det burde ikke give problemer i forhold til køernes vomomsætning og sundhed. Den smalbladede Tango-variant i forsøget af Bryszak indeholdt således 280 mg alkaloid/kg frø. Til sammenligning kan det nævnes, at de bitre sorter kan indeholde f.eks. 10.000 mg/kg frø eller mere. Grænsen for alkaloidindhold i lupin til humant brug er i flere lande sat til 200 mg/kg frø. Når der tages nye sorter ind i fodringen, skal man naturligvis være opmærksom på alkaloidindholdet.
Emneord
