hero_fodring_lupin_malkekoer

Økologi, Kvæg

Fodring med lupin til malkekøer – resultater fra forsøg

Fodring af højtydende malkekøer med lupin er aktuelt på grund af udfasning af soja og ønsker om lokalt produceret foder. Der er gode erfaringer fra praksis, men her ser vi på forsøgsresultater i litteraturen.

Mælkeydelsen kan opretholdes med lupin

Mælkeydelsen kan opretholdes i kg, når soja, raps eller solsikke skiftes ud med 2-3 kg lupin, men proteinprocenten i mælken vil eventuelt falde. Det tyder resultater af fire nyere forsøg på, og det er også i overensstemmelse med en metaanalyse, som viste, at ombytning af soja med lupin gav samme mælkeydelse, men lavere proteinprocent. Et tidligere review fandt derimod, at ombytning af soja eller raps med lupin kunne resultere i et mindre fald i både foderoptagelse, mælkeydelse og proteinprocent. 

Da klimaaftrykket ved dyrkning, forarbejdning og transport samt foderprisen oftest er lavere for hjemmeavlet proteinfoder, kan lupin være et fordelagtigt valg trods risikoen for lidt lavere ydelse eller proteinprocent. I praksis er der gode erfaringer med at anvende 1-2 kg lupin i foderrationen til økologiske malkekøer.

Lupin har højere indhold af fedt og protein end hestebønne

Lupin som foder til højtydende malkekøer er aktuelt på grund af udfasningen af soja og ønsker om lokalt produceret foder. Dyrkning af lupin giver generelt et lavere markudbytte end hestebønner, som mange økologer har stiftet bekendtskab med, men lupinfrøene har et højere indhold af både protein og fedt. For at kunne vurdere klimaeffekten og produktionsøkonomien ved at anvende lupin som foder, må man have kendskab til, hvordan lupin fungerer i foderet til malkekøer. Der er gode erfaringer fra praksis, men i denne artikel ser vi på forsøgsresultater i litteraturen.

Her omtales en metaanalyse og et review samt fire nyere forsøg med lupin til malkekøer. I nogle af forsøgene blev der brugt smalbladet lupin, som er den mest anvendte i Danmark, og som typisk indeholder 32-38 pct. råprotein og 6 pct. fedt. I andre forsøg indgik hvid lupin, som udmærker sig ved et højere indhold af fedt (10 pct.), men som modner sent pga. dyrkningsbetingelserne i Danmark. 

Metaanalyse: samme mælkeydelse men lavere proteinprocent

Mendowski et al (2021) gennemførte en meta-analyse om bælgsæd som alternativ til soja på baggrund af forsøg i perioden 1974-2020. Her indgik 13 forsøg med ombytning af soja med lupin, og resultaterne for mælkeproduktionen varierede. Samlet set var der ingen forskel i mælkeydelse i kg, men proteinprocenten i mælken faldt med 0,12 procentenheder. Der var ikke forskel på N-udnyttelsen opgjort som N i mælk/N i foder. 

Review: Let fald i mælke- og proteinydelse 

Som en del af en større litteraturgennemgang samlede Halmemies et al (2017) resultater fra seks forsøg med lupin i perioden 1993-2017. De fandt, at ombytning af raps eller soja med lupin resulterede i 1-5 pct. lavere foderoptagelse og 0-6 pct. lavere mælkeydelse. Fedtydelsen var uændret, mens proteinydelsen faldt 2-9 pct. Det er vigtigt at bemærke, at der er forskel på lupinsorter, og at de har udviklet sig gennem årene. 

Forsøg: 2 kg smalbladet lupin gav samme mælkemængde som soja

I et polsk forsøg med 60 Holstein-malkekøer blev 1 kg hvede, 0,5 kg rapsskrå og 0,5 kg sojaskrå i foderrationen erstattet af 2 kg smalbladet lupin, se tabel 1 (Bryszak et al., 2020). Lupinfrøene var formalet og presset i piller. Der var ingen forskel i mælkemængde eller kg EKM, dog var EKM-ydelsen numerisk lavere. Køerne på lupinrationen sluttede derimod med højere huldkarakter efter 60 dages forsøgsperiode. 

Der var et lavere indhold af metanproducerende bakterier i vommen og en mindre metanproduktion beregnet ud fra indholdet af flygtige fedtsyrer i vomvæsken. Forfatterne skriver, at det kan skyldes biologisk aktive stoffer i lupinfrøene. I NorFor giver en ombytning af hvede, raps og soja med lupin ikke en reduktion i den beregnede enteriske metan. I forsøget øgede tildelingen af lupin desuden andelen af umættede fedtsyrer i mælken, hvilket også er set i andre forsøg. 

Tabel 1. Fodersammensætning og produktionsresultater i forsøget af Bryszak et al. (2020)

Kontrol Med 2 kg lupin P-værdi
Antal køer 30 30
Foderration:
Græsensilage + majsensilage + roepulp + mask, % af ts 71,6 69,8
Hvede + rapsskrå + sojaskrå, % af ts 28,4 20,8
Lupin, % af ts - 9,4
Råprotein, g/kg ts 189 185
Resultater:
Foderoptagelse, kg ts (restriktiv tildeling) 21 21
Mælkemængde, kg/dag 32,6 32,2 0,77
EKM, kg/dag 31,8 30,5 0,42
Fedt i mælk, % 3,82 3,62 0,25
Protein i mælk, % 3,35 3,28 0,24
Huldpoint 2,87 3,13

*Beregnet ud fra acetat, propionat og butyrat i vomvæsken

Forsøg: 2,8 kg lupin gav samme mælkemængde som rapsskrå og hestebønne

I et finsk forsøg af Kuoppala et al. (2021) sammenlignede man foderrationer, hvor proteintilskuddet bestod af enten rapsskrå, hestebønne eller lupin. Der var også en ration helt uden proteinskud. Der indgik kun fire Nordic Red-køer, men hver ko fik alle fire rationer på skift (romerkvadrat-forsøg). Alle kraftfodermidler i hver ration blev blandet sammen og pelleteret og opfodret separat fra grovfoderet, som bestod af græsensilage. 

Foderoptagelsen af ensilage var numerisk lavere for rationer med lupin end med rapsskrå og hestebønner, se tabel 2. Alligevel var der ikke forskel på mælkeydelse eller kg EKM. Dog var der tendens til at lupin og hestebønne gav en lavere proteinydelse end rapsskrå. Som forklaring peger forfatterne på den højere nedbrydningsgrad af protein i vommen for lupin og hestebønne. Der var ikke forskel på energieffektivitet eller N-udnyttelse for de forskellige foderrationer. Det er vanskeligt at forklare, hvorfor der ikke var større effekt af proteintilskud generelt i forsøget.

Tabel 2. Sammensætning af kraftfoderdelen og produktionsresultater i forsøget af Kuoppala et al. (2021)

Ingen tilskud Rapsskrå Hestebønne Lupin P-værdi*
Kraftfoder:
Byg + havre + roepulp, % af kraftfoder (tørstof)

100

75,1 69,7 72,7
Proteintilskud, % af kraftfoder (tørstof) - 24,9 30,3 27,3
Råprotein i kraftfoder, g/kg ts 110 169 164 170
Råfedt i kraftfoder, g/kg ts 19,2 34,3 21,6 33,0
Resultater:
Optag af græsensilage, kg ts 12,0 13,1 13,0 12,1 0,074
Optag af kraftfoder, kg ts (restriktiv tildeling) 10,5 10,6 10,6 10,4
Mælk, kg/dag 33,0 35,4 34,6 35,4 0,560
EKM, kg/dag 34,5 34,6 34,2 34,6 0,819
Fedt i mælk, % 4,55 3,99 4,14 4,08 0,261
Protein i mælk, % 3,17 3,21 3,16 3,03 0,066
Energieffektivitet** 0,625 0,588 0,580 0,616 0,402
N i mælk/N i foder, % 32,8 28,3 27,7 28,1 0,416

* P-værdi for rapsskrå versus hestebønne og lupin

** Energi i mælk/(ME optag – ME vedligehold)

Forsøg med 3,3 kg hvid lupin: Samme mælkemængde, men lavere proteinprocent 

Som en del af et større fransk forsøg sammenlignede Mendowski et al. (2019) rationer med sojaskrå med rationer med rå, hvid lupin og to typer varmebehandlet hvid lupin, se tabel 3. Der indgik 4 Holstein-køer, som hver fik alle foderrationer på skift (romerkvadrat). Lupinfrøene blev blandet med 10 pct. hørfrø, formalet og anvendt rå eller ekstruderet ved enten 140 eller 160 grader. Lupin har et forholdsvist lavt indhold af aminosyren methionin. Derfor blev køerne i forsøget af Mendowski et al. (2019) tildelt vombeskyttet methionin i form af produktet MetaSmart. 

Foderoptagelsen var lavere på lupinholdene, men mælkemængden var ikke forskellig. Proteinprocenten var dog lavere på alle lupinholdene, og derudover resulterede den varmebehandlede lupin i lavere fedtprocent. Fedtprocenten var generelt meget lav i forsøget. Formålet med at varmebehandle lupin var at sænke nedbrydningsgraden af protein i vommen og dermed øge aminosyreflowet til tyndtarmen, men det havde altså ingen positiv virkning på mælkeproduktionen. 

I et tidligere dansk forsøg sammenlignede man rationer med rå og varmebehandlet smalbladet lupin, og her var der tendens til højere mælkeydelse, når lupinen var toasted. Proteinprocenten i mælken var dog signifikant lavere (Mogensen et al. 2008). 

Tabel 3. Fodersammensætning og produktionsresultater i forsøget af Mendowski et al. (2019)

Sojaskrå Rå lupin Lupin 140°C Lupin 160°C P-værdi*
Foderration:
Majsensilage + græsensilage + hø + roepulp, % af ts 70,8 70,8 70,8 70,8
Formalet majs, % af ts 17,7 10,5 10,5 10,5
Sojaskrå, % af ts 11,3
90% lupin/10% hør, % af ts 18,5 18,5 18,5
Urea, % af ts 0,25 0,25 0,25 0,25
Råprotein, g/kg ts 146 146 146 146
Råfedt, g/kg ts 26 45 45 45
Resultater:
Foderoptagelse, kg ts/dag 21,3 19,6 19,9 19,1 0,048
Mælkeydelse, kg/dag 29,4 29,4 30,6 29,4 0,813
Fedt i mælk, % 3,26 3,24 2,70 2,92 0,016
Protein i mælk, % 3,15 2,92 2,92 2,92 0,009
N mælk/N foder, % 30 31 31 31 0,473

*P-værdi for sojaskrå versus lupin

Forsøg: Hvid lupin gav mere mælk end solsikkeskrå+rapskage

I et russisk forsøg sammenlignede man produktionen gennem en hel laktation hos køer, som fik kraftfoder med 0, 18, 24 eller 30 pct. hvid lupin (Buryakov et al., 2019). Lupin erstattede solsikkeskrå og rapskage, se tabel 4. Mælkeydelsen var numerisk højere ved alle rationer med lupin, og forfatterne skriver, at køerne, som fik 24 pct. lupin i kraftfoderet, havde en signifikant højere mælkeydelse end kontrolholdet. N-effektiviteten faldt ikke med op til 24 pct. lupin i kraftfoderet. Foderets næringsstofsammensætning, typen af grovfoder og foderoptagelsen er ikke oplyst.  

Tabel 4. Sammensætning af kraftfoderdelen og produktionsresultater i forsøget af Buryakov et al. (2019)*

Kontrol 18% lupin 24% lupin 30% lupin
Antal køer 7 7 7 7
Andel af kraftfoder, %:
Majs+byg+hvedeklid+mineraler 68,2 71,9 70,0 70,0
Hvid lupin - 18,0 24,0 30,0
Solsikkeskrå 20,0 3,2 6,0 -
Rapskage 11,2 6,9 - -
Resultater:
Mælkeydelse, kg/dag 27,3 28,4 28,9 28,1
Fedt% i mælken 4,21 4,21 4,27 4,21
Protein% i mælken 3,36 3,41 3,52 3,43
N i mælk/N i foder, % 28,1 28,3 30,5 26,5

*P-værdier ikke angivet

Alkaloider i sorter af lupin

De såkaldt søde lupinsorter har et lavt indhold af alkaloider (f.eks. 500 mg alkaloid/kg frø), og det burde ikke give problemer i forhold til køernes vomomsætning og sundhed. Den smalbladede Tango-variant i forsøget af Bryszak indeholdt således 280 mg alkaloid/kg frø. Til sammenligning kan det nævnes, at de bitre sorter kan indeholde f.eks. 10.000 mg/kg frø eller mere. Grænsen for alkaloidindhold i lupin til humant brug er i flere lande sat til 200 mg/kg frø. Når der tages nye sorter ind i fodringen, skal man naturligvis være opmærksom på alkaloidindholdet. 

Referencer
Bryszak et al., 2020. Lupinus angustifolius seed meal supplemented to dairy cow diet improves fatty acid composition in milk and mitigates methane production. Animal Feed Science and Technology 267 (2020) 114590.

Buryakov et al, 2019. Efficiency of white lupin grain in composition of feed for dairy cattle. Engineering for rural development, Jelgava, 22.-24.05.2019, p. 407-412.

Halmemies-Beauchet-Filleau et al., 2018. Review: Alternative and novel feeds for ruminants: nutritive value, product quality and environmental aspects. Animal 12:52, p. 295-309.

Kuoppala et al., 2021. Effects of faba bean, blue lupin and rapeseed meal supplementation on nitrogen digestion and utilization of dairy cows fed grass silage-based diets. Animal 15 (2021) 100300.

Mendowski et al., 2019. Effects of replacing soybean meal with raw or extruded blends containing faba bean or lupin seeds on nitrogen metabolism ad performance of dairy cows. J. Dairy Sci. 102:5130-5147.
Mendowski et al., 2021. Raw or technologically treated proteaginous seeds as alternatives to soybean meal for dairy cows: Comparative evaluation by meta-analysis of in situ and in vivo digestive parameters, nitrogen partition and dairy performance. Animal Feed Science and Technology 271 (2021) 114758.

Mogensen, L., Lund, P., Kristensen, T. & M.R. Weisbjerg, 2008. Effects of toasting blue lupins, soybeans or barley as supplement for high-yielding, organic dairy cows fed grass-clover silage ad libitum. Livestock Science 115, p. 249-257.

Vil du vide mere?