Mælkeydelsen kan opretholdes med lupin
Mælkeydelsen kan opretholdes i kg, når soja, raps eller solsikke skiftes ud med 2-3 kg lupin, men proteinprocenten i mælken vil eventuelt falde. Det tyder resultater af fire nyere forsøg på, og det er også i overensstemmelse med en metaanalyse, som viste, at ombytning af soja med lupin gav samme mælkeydelse, men lavere proteinprocent. Et tidligere review fandt derimod, at ombytning af soja eller raps med lupin kunne resultere i et mindre fald i både foderoptagelse, mælkeydelse og proteinprocent.
Da klimaaftrykket ved dyrkning, forarbejdning og transport samt foderprisen oftest er lavere for hjemmeavlet proteinfoder, kan lupin være et fordelagtigt valg trods risikoen for lidt lavere ydelse eller proteinprocent. I praksis er der gode erfaringer med at anvende 1-2 kg lupin i foderrationen til økologiske malkekøer.
Lupin har højere indhold af fedt og protein end hestebønne
Lupin som foder til højtydende malkekøer er aktuelt på grund af udfasningen af soja og ønsker om lokalt produceret foder. Dyrkning af lupin giver generelt et lavere markudbytte end hestebønner, som mange økologer har stiftet bekendtskab med, men lupinfrøene har et højere indhold af både protein og fedt. For at kunne vurdere klimaeffekten og produktionsøkonomien ved at anvende lupin som foder, må man have kendskab til, hvordan lupin fungerer i foderet til malkekøer. Der er gode erfaringer fra praksis, men i denne artikel ser vi på forsøgsresultater i litteraturen.
Her omtales en metaanalyse og et review samt fire nyere forsøg med lupin til malkekøer. I nogle af forsøgene blev der brugt smalbladet lupin, som er den mest anvendte i Danmark, og som typisk indeholder 32-38 pct. råprotein og 6 pct. fedt. I andre forsøg indgik hvid lupin, som udmærker sig ved et højere indhold af fedt (10 pct.), men som modner sent pga. dyrkningsbetingelserne i Danmark.
Metaanalyse: samme mælkeydelse men lavere proteinprocent
Mendowski et al (2021) gennemførte en meta-analyse om bælgsæd som alternativ til soja på baggrund af forsøg i perioden 1974-2020. Her indgik 13 forsøg med ombytning af soja med lupin, og resultaterne for mælkeproduktionen varierede. Samlet set var der ingen forskel i mælkeydelse i kg, men proteinprocenten i mælken faldt med 0,12 procentenheder. Der var ikke forskel på N-udnyttelsen opgjort som N i mælk/N i foder.
Review: Let fald i mælke- og proteinydelse
Som en del af en større litteraturgennemgang samlede Halmemies et al (2017) resultater fra seks forsøg med lupin i perioden 1993-2017. De fandt, at ombytning af raps eller soja med lupin resulterede i 1-5 pct. lavere foderoptagelse og 0-6 pct. lavere mælkeydelse. Fedtydelsen var uændret, mens proteinydelsen faldt 2-9 pct. Det er vigtigt at bemærke, at der er forskel på lupinsorter, og at de har udviklet sig gennem årene.
Forsøg: 2 kg smalbladet lupin gav samme mælkemængde som soja
I et polsk forsøg med 60 Holstein-malkekøer blev 1 kg hvede, 0,5 kg rapsskrå og 0,5 kg sojaskrå i foderrationen erstattet af 2 kg smalbladet lupin, se tabel 1 (Bryszak et al., 2020). Lupinfrøene var formalet og presset i piller. Der var ingen forskel i mælkemængde eller kg EKM, dog var EKM-ydelsen numerisk lavere. Køerne på lupinrationen sluttede derimod med højere huldkarakter efter 60 dages forsøgsperiode.
Der var et lavere indhold af metanproducerende bakterier i vommen og en mindre metanproduktion beregnet ud fra indholdet af flygtige fedtsyrer i vomvæsken. Forfatterne skriver, at det kan skyldes biologisk aktive stoffer i lupinfrøene. I NorFor giver en ombytning af hvede, raps og soja med lupin ikke en reduktion i den beregnede enteriske metan. I forsøget øgede tildelingen af lupin desuden andelen af umættede fedtsyrer i mælken, hvilket også er set i andre forsøg.