Workshops om produktion af planteproteinafgrøder 16. juni og 27. oktober
Unge landmænd og gartnere inviteres til to workshops om produktion af proteinafgrøder til plantebaserede fødevarer.
Unge landmænd og gartnere inviteres til to workshops om produktion af proteinafgrøder til plantebaserede fødevarer.
Dato
16. juni 2022
Pris
Gratis
Tidspunkt
09:30 - 14:30
Sted
Ravnholt Gods
Er du ung landmand eller gartner under 40 år? Og er du interesseret i proteinrige afgrøder såsom hestebønner, ærter, kikærter, lupiner, linser, quinoa og hamp?
Vi tror på, at danske planteprotein-afgrøder kan blive et væksteventyr for Danmark. Men vi ved også, at der både skal handling og afsætning på agendaen. Derfor samler vi alle jer nye landmænd og gartnere, der brænder for at dyrke planteproteiner til de danske fødevareproducenter og professionelle køkkener.
Der er arrangeret to workshops, den 16. juni og 27. oktober, af Tænketanken FREJ, SEGES Innovation og Landbrug & Fødevarer.
Vi rykker ind på to lokationer med store visioner – og du er inviteret med. Del din stemme, dine erfaringer og dine visioner.
16. juni kl. 9:30 - 14:30: Dyrkning og muligheder.
Ravnholt Gods
Mød dygtige rådgivere og landmænd, der er lykkedes med planteprotein-afgrøder. Hvilke afgrøder er der fremtid i allerede nu? Og hvilke afgrøder kræver at vi rykker tættere sammen og skaber fælles værdikæder?
27. oktober kl. 9.30 - 14.30: Business – afsætning nu.
Axelborg, København V.
Vi har inviteret aftagere og investorer med for at møde jer. Nu skal der snakkes forretning. Hvem skal nyde godt af de kommende års høst?
Det er gratis at deltage i de to workshops. Ved afmelding på dagen, vil der blive opkrævet et gebyr på 500 kr.
Vil du høre mere, så kontakt Mette Damborg fra SEGES Innovation på meha@seges.dk
Bag Unge Spirer står Tænketanken FREJ, SEGES Innovation og Landbrug & Fødevarer.