Pligtige efterafgrøder med bælgplanter

Virkemidlerne spænder fra dræning, minivådområder, tidlig såning til opbevaringskapacitet og afbrænding af husdyrgødning.

Pligtige efterafgrøder med bælgplanter er med i kataloget. Det har været et ønske blandt økologiske planteavlere at kunne bruge bælgplanter i efterafgrøderne for at få stærkere afgrøder med bedre kvælstof og kulstofopbygning. Forslaget, der her er fremlagt, er rettet mod alle landbrug, konventionelle og økologiske.

Det er vigtigt her at nævne, at ordningen ikke er endelig vedtaget og lagt ud i bekendtgørelsen. Nedenstående artikel udtrykker, hvordan ordningen vil kunne se ud i praksis på basis af indstillingen fra DCA.

Efterafgrøder med bælgplanter i praksis

Efterafgrøder med mindre end 25 % bælgplanter, beregnet på frøantal, vurderes til at have samme effekt på udvaskning som efterafgrøder uden bælgplanter, når en række forholdsregler, som omtales nedenfor, overholdes.
Muligheden for at kunne anvende efterafgrøder med bælgplanter vil blive en generel mulighed, som konventionelle og økologiske landmænd kan benytte sig af.
Til de økologiske landmænd skal der designes blandinger, der kan fungere under meget forskellige N-niveauer, uden at en af de to plantegrupper, de fikserende og de ikke-fikserende arter, bliver udkonkurreret.

Kriterier, der skal overholdes ved anvendelse af bælgplanter som pligtige efterafgrøder:

• Efterfølges af forårssåede afgrøder.
  Samme regler som pligtige efterafgrøder.
• Vinterfaste arter.
  Først og fremmest rød- og hvidkløver, men også andre arter som alsikekløver, esparsette, kællingetand, stenkløver og gul rundbælg (og vintervikke må man gå ud fra, selvom den ikke er nævnt under dette punkt i virkemiddelkataloget, men på side 51 i Virkemiddelkataloget).
• Optimal management af efterafgrøderne.
  Destruktion/nedmuldning så sent som muligt (efterår på lerjord og forår på sandjord).
• Maksimum for antal frø af bælgplanter.
  Max 25 % kvælstoffikserende arter i blandingerne.
• Minimum for antal frø af ikke-bælgplanter.
  Korsblomstrede: 150 frø/m2
  Cikorie, korn og græsser: 200 frø/m2
  Honningurt: 300 frø/m2
• Eftervirkning på 50 kg N/ha, uanset om man tilfører mere eller mindre end 80 kg N/ha.