Foldsystemer til frilandssvin

Helt overordnet set, kan du vælge imellem et rektangulært system "bloksystem" eller cirkulært "radialsystem". Der skal vælges et system, der både passer til besætningsstørrelsen, markens dimensioner og den ønskede foldopdeling. Derudover skal du tage stilling til, hvor mange gange dine farefolde skal bruges til nye søer med deres smågrise, inden de får lov til at stå tomme.

Bloksystem med rektangulære folde

Bloksystemet er et fleksibelt system og er egnet til alle besætningsstørrelser. Dyrene skal transporteres mellem foldene, da der ofte vil være lang afstand.

Radialsystem til besætninger på 120-250 søer

Radialsystemet har en opsamlingsfold i centrum, der bruges til opsamling, når grisene skal flyttes mellem foldene. Systemet er især anvendeligt til besætningsstørrelser på 120 - 250 søer. Ulempen ved systemet er, at der ikke er så gode muligheder for at tilpasse antallet af folde. Systemet kan bruges sammen med bloksystemet til farefolde.

Blok- kontra Radialsystem

Valget mellem blok- og radialsystem afhænger af de fysiske rammer, og hvordan man ønsker at kunne tilrettelægge de praktiske arbejdsgange. Radialsystemet er velegnet, hvis man gerne vil flytte dyr ved at drive dem og ikke ved at køre dem i transportvogn. I Danmark er de fleste folde tilrettelagt efter bloksystemet dels fordi besætningsområdet sjældent ligger på en samlet lokalitet, dels fordi det kun er få producenter, der driver med dyrene. I England bruges radialsystemet derimod ofte til løbe søer og drægtige søer i besætninger med ca. 1000 søer.

Genbrug af farefolde

De fleste økologiske svineproducenter i Danmark har et foldsystem, hvor hver farefold genbruges til 6 diegivende søer i løbet af et år. Den første drægtige so, sættes på faremarken ca. 2 uger før faring, og når hendes smågrise er klar til fravænning (dvs. når smågrisene er 7-10 uger gamle), så flyttes både soen og smågrisene væk fra marken. Derefter genbruges folden til en ny drægtig so.

Fordelen ved dette system er, at producenten kun behøver at hegne og sætte hytter ind på faremarkerne én gang i løbet af året. Ulempen er, at smittetrykket på marken stiger i løbet af året og græsdækket i foldene slides af, hvilket påvirker både dyrenes trivsel og udvaskningen af næringsstoffer i en negativ retning.

En ny ren fold hver gang

I løbet af de seneste år, er der nogle producenter, der er begyndt at praktisere et foldkoncept, hvor de har nogle mindre farefolde, som så til gengæld kun bruges til én so og hendes smågrise, før folden står tom i minimum et år. Det koncept kalder vi for foldrotation.

Det gør, at alle smågrise bliver født på en ren mark, hvor smittepresset er minimalt. Derfor oplever producenterne bedre dyrevelfærd og bedre produktionsresultater. Samtidig er græsdækket bedre, da jorden ikke allerede er rodet op af foregående dyr, så udvaskningen af næringsstoffer reduceres.

Ulempen er, at der er en del mere arbejde med hegning, samt flytning af hytter og trug.

Hvis du har lidt svært ved helt at forestille dig, hvad forskellen er på de to farefoldskoncepter, så se videoen nedenfor:

Læs mere om forskellige former for foldrotation, arealkrav og meget mere i SEGES rapport om hold af grise i harmoni med arealet.

Rapport: Økologiske grise i harmoni med arealet

Erfaringer fra praksis med foldrotation hos grise på friland

I videoen nedenfor fortæller Dennis Lauritsen fra Ulvehøjgaard, om deres første erfaringer med konceptet.

Flere af de bedrifter, der praktiserer foldrotation, har valgt at kombinere foldrotationen med fravænning på friland. Det betyder, at smågrisene bliver i foldene én til flere uger efter, at søerne er fjernet. For at undgå, at de ældre grise løber til de yngre faringshold og stjæler mælk, sætter flere bedrifter en ekstra strømtråd op, så fareholdene holdes adskilte.