Hvilken rente skal jeg regne med?

I beregningerne arbejdes der med flereforskellige renter. Nærværende afsnit introducerer de forskellige renter ogbeskriver, hvornår de bruges i beregningerne.

Investeringsteori
- Valg af rente

Introduktion til de forskellige renter og beskrivelse af hvornår de bruges i beregningerne.

Indhold

punkttegn Den nominelle rente
punkttegn Realrenten
punkttegn Renten efter skat
punkttegn Valg af rente
punkttegn Kvartalsvis og halvårlig rentetilskrivning

 

Den nominelle rente
Den nominelle pris er den pris, der står på prisskiltet i forretningen, og den nominelle pris er årets pris. Tilsvarende er den nominelle rente årets rente, og den nominelle rente betegnes også markedsrenten eller pålydende rente.

Den nominelle rente bruges til at sidestille betalinger, der falder på forskellige tidspunkter. Når fremtidige betalinger ikke tillægges samme værdi som nutidige betalinger skyldes det tidsforskellen. Den nominelle rente kompenserer for den rene tidsforskel mellem betalingerne.

Årets priser betegnes også løbende priser, og hvis nettobetalingerne er opgivet i løbende priser, så anvendes den nominelle rente til at sidestille betalingerne.

Eksempel på anvendelse af den nominelle rente
1.000 kr. sættes i banken i 10 år til 6 pct., om 10 år står der 1.791 kr. i banken. Rentetilskrivningen har været 791 kr. i løbende priser.

Slutkapitalen bestemmes som
K10 = 1.000×(1+0,06)10
K10 = 1.791

Om 10 år skal der stå 1.000 kr. i banken, med en rente på 6 pct. kræver det, at 558 kr. sættes i banken i dag. Rentetilskrivningen har været 442 kr. i løbende priser.

Startkapitalen bestemmes som
K0 = 1.000×(1+0,06)-10
K10 = 558

Til top

Realrenten
Købekraften af 1 kr. i et år er ikke den samme som købekraften af 1 kr. et andet år - forskellen i købekraft betegnes inflation.

Realrenten bruges til at sidestille betalinger, der falder på tidspunkter med forskellig købekraft. Realrenten kompenserer for det første for den rene tidsforskel og for det andet for forskellen i købekraft, og realrenten er den nominelle rente korrigeret for inflation.

Priser, der er opgivet i det enkelte års priser, kaldes også faste priser. Hvis nettobetalingerne er opgivet i faste priser, så anvendes realrenten til at sidestille betalingerne.

Eksempel på anvendelse af realrenten
Før viste vi, at 1.000 kr. i banken i 10 år til 6 pct. giver 791 kr. i rentetilskrivning. Hvis der i løbet af de 10 år har været en årlig inflation (q) på 2 pct. om året, svarende til en købekraftsforringelse på 2 pct. om året, opnår vi ikke en købekraft svarende til 1.791 kr. ved at sætte 1.000 kr. i banket. I stedet opnår vi en købekraft svarende til 1.469 kr. i faste priser.

Slutkapitalen bestemmes som
K10 = 1.791×(1+0,02)-10
K10 = 1.469

Realrenten bestemmes som


hvor i er den nominelle rente, og q er inflationen.

Slutkapitalen bestemmes også som
K10 = 1.000×(1+0,039)10
K10 = 1.469

Før viste vi, at hvis der skal stå 1.000 kr. i banken om 10 år, det kræver, at 558 kr. sættes i banken i dag til 6 pct. Hvis der i løbet af de 10 år har været en inflation på 2 pct. om året, opnår vi ikke en købekraft svarende til 1.000 kr. ved at sætte 558 kr. i banken. I stedet opnår vi en købekraft på 819 kr. i faste priser. Hvis der om 10 år skal stå en købekraft i banken svarende til 1.000 kr. i faste priser, skal vi sætte 681 kr. i banken i dag til 6 pct.

Slutkapitalen bestemmes som
K10 = 558×(1+0,039)10
K10 = 819

Startkapitalen bestemmes som
K0 = 1.000×(1+0,039)-10
K0 = 681

Til top

R enten efter skat
Skatten påvirker renten, fordi renteudgifter er fradragsberettigede, og renteindtægter er skattepligtige. Renten efter skat kan beregnes både på baggrund af den nominelle rente og realrenten - og formlerne er principielt ens.

Renten efter skat anvendes, hvis der skal tages hensyn til de skattemæssige forhold i rentabilitetsberegningen.

Eksempel på anvendelse af renten efter skat
Hvis 1.000 kr. sættes i banken i 10 år til 6 pct., med en årlig inflation på 2 pct., står der om 10 år 1.469 kr. i banken i faste priser. Hvis der skal tages hensyn til de skattemæssige forhold, og skatteprocenten er 34 pct., bliver de 1.469 kr. til 1.210 kr. i faste priser.

Realrenten efter skat bestemmes som:



hvor s er skatteprocenten.

Slutværdien bestemmes også som
K10 = 1.000×(1+0,019)10
K10 = 1.210

Til top

Valg af rente
Man skal altid regne med den marginale rente, dvs. den rente, som der kræves for at finansiere den sidst investerede krone. Endvidere skal man altid vælge den effektive rente, dvs. renten inkl. gebyrer for oprettelse, administration af lånet o.l. Ved fremmedfinansiering kan man regne med den effektive rente penge- eller realkreditinstituttet kræver for at finansiere investeringen. Ved egenfinansiering kan den effektive rente på investeringsbeviser eller tilsvarende være udgangspunktet.

Inden rentabilitetsberegningen udarbejdes der en oversigt over, hvilke betalingsstrømme investeringen vil give. I de tilfælde, hvor betalingerne er opgjort i faste priser, anvendes realrenten til at sidestille betalingerne. Hvis betalingerne i stedet er opgivet i løbende priser, anvendes den nominelle rente til at sidestille betalingerne. Efter skat renten anvendes, hvis der skal tages hensyn til de skattemæssige forhold i rentabilitetsberegningen. Som udgangspunkt bør man altid tage hensyn til både inflation og skat, men ved overslagsberegninger kan de udelades.

Det er altid bedre at regne med en rente, der er for høj, end en, der er for lav - fordi det giver sikkerhed i forhold til rentabiliteten. Hvis investeringen er rentabel med en høj rente, er den almindeligvis også rentabel med en lav rente. Under alle omstændigheder kan det være en sikkerhed både at kende rentens kritiske værdi og investeringens følsomhed overfor renten.

punkttegn Læs mere om: Risiko og usikkerhed.

Til top

Kvartalsvis og halvårlig rentetilskrivning
På trods af at renten almindeligvis oplyses pr. år (p.a.) tilskriver penge- og kreditinstitutter almindeligvis renter kvartalsvis eller halvårligt. Den kvartalsvise og halvårlige rente bestemmes ved at dividere den årlige rente med hhv. fire og to. Tilsvarende bestemmes antallet af terminer ved at gange antal år med hhv. to og fire. Den effektive årlige rente vil altid være større end den oplyste årlige rente, fordi der tilskrives flere gange på et år.

Eksempel på kvartalsvis eller halvårlig rentetilskrivning
Hvis man låner 1.000 kr. i banken i et år til 6 pct. p.a., vil den effektive rente ved kvartalsvis og halvårlig rentetilskrivning være hhv. 6,14 pct. p.a. og 6,09 pct. p.a.

Den effektive rente ved kvartalsvis rentetilskrivning bestemmes som


Den effektive rente ved halvårlig rentetilskrivning bestemmes som

Til top

Maskinøkonomi

Landscentret, Økonomi og Jura