Kvæg

Første skridt er taget mod klimavenlig fodring med raps

To formalingsmøller har vist lovende resultater i arbejdet med at gøre det teknisk muligt at bruge rapsfrø som fodermiddel. Nu skal der ses på holdbarhed og effekt på ydelse.

Hammermøller, skivemøller og valsemøller snurrede lystigt om kap på Forsøgscenter Foulum en tirsdag i maj. Målet var at finde den mølletype, der bedst knuser det lille hårde, men olieholdige rapsfrø. At finde den gode knusning, er nemlig en vigtig brik i at gøre raps anvendelig som klima-venligt foder til malkekøer.   

”Fedt er et af de fodertiltag, der indtil videre med størst sikkerhed reducerer køernes udskillelse af metan. Og her forventes raps at være en rigtig god kilde som erstatning for det - i klimamæssig sammenhæng - udskældte palmefedt,” forklarer chefkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen.

Han står i spidsen for et to-årigt projekt, der ved at gøre det muligt at fodre køerne med rapsfrø, skal sikre en mere klimavenlig – og sundere mælk ved at øge fedtsyretildelingen. En af udfordringerne med rapsfrø er imidlertid, at de skal knuses før opfodring, hvilket er vanskeligt, fordi det er et meget hårdt og lille frø.

Gode resultater med hammer- og skivemølle i formaling af rapsen

”Vores afprøvning af forskellige mølletyper har vist, at både hammermøllen og skivemøllen med den rigtige indstilling kan formale rapsen, så der ikke er nogle hele frø tilbage i malegodset,” forklarer Nicolaj Ingemann.

Til gengæld giver traditionelle valsetyper i følge chefkonsulenten udfordringer, idet der enten passe-rer en alt for høj andel hele frø igennem eller også går valsen ’død’ i frøene, når valserne stilles tættere sammen.

Et tilfredsstillende flow af rapsfrøene gennem valsen samtidig med at alle frøene ’trykkes’ har der-med vist sig at være en udfordring. Dog indikerer testen, at valsetyper uden remtræk, og med an-den udformning af valse-hjul end de traditionelle, formentlig er i stand til at give en tilfredsstillende valsning.  
”Så med flere mølletyper, der med rette indstilling kan bruges, er vi kommet et vigtigt skridt på ve-jen mod fodring med rapsfrø,” mener chefkonsulenten.

Skivemølle

Skivemøllen er en af de mølletyper, der har vist sig at kunne formale rapsen, så der ikke er nogle hele frø tilbage i malegodset.
Foto: SEGES

Rapsens holdbarhed og effekt på ydelsen

Næste skridt bliver bl.a. at analysere prøver af den formalede raps under forskelligt tørstofindhold. Hypotesen er, at desto højere tørstofindhold desto mindre harsker fedtet i de formalede rapsfrø.
”Desuden er vi ved at planlægge afprøvninger hos mælkeproducenter, hvor vi vil undersøge, hvor-dan fodring med rapsen påvirker køernes ydelse og foderoptagelse,” slutter Nicolaj Ingemann.

Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 13, 2020

Vil du vide mere?