Jura, Økonomi og ledelse

Længere opholdstilladelse til udenlandske fodermestre og driftsledere

Udenlandske fodermestre og driftsledere kan nu få opholds- og arbejdstilladelse i op til 4 år ad gangen.

En ny ændringsbekendtgørelse betyder, at SIRI kan meddele opholds- og arbejdstilladelse til fodermestre og driftsledere i op til 4 år ad gangen, i stedet for henholdsvis 1, 2 og 3 år ad gangen. 

Ændringen gælder både for verserende og nye sager samt førstegangs- og forlængelsesansøgninger. Såfremt ansættelseskontrakten tillader det (dvs. ved fx en tidsubegrænset kontrakt), vil SIRI fra den 8. februar 2022 give opholds- og arbejdstilladelser til fodermestre og driftsledere med en varighed på op til 4 år. Såfremt den indsendte kontrakt er tidsubegrænset, meddeler SIRI som udgangspunkt den længst mulige tilladelsesperiode. 

Der stilles fortsat krav om, at ansøgerens pas skal være gyldigt i hele opholdsperioden. En opholdstilladelse kan således kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i ansøgerens pas. 

Kilde: Ny i Danmark

Vil du vide mere?