Projektoversigt, økologisk svineproduktion

Oversigt - afsluttede og igangværende projekter

Projektoversigt, version 13.12.10

(Klik på projekttitlen for at hoppe ned til beskrivelsen)

 

Projekt titel

Ansvarlig Påbegyndt Afsluttet
 

Afsluttede

     
1 Sundhedsstyring i økologisk svineproduktion Jan Tind Sørensen, AU 1.5.2001 30.4.2005
2 Økologiske slagtesvin – produktion, kød- og spisekvalitet John Hermansen, AU 1.1 2002 31.12.2006
3 Sundhed og medicinforbrug hos økologiske slagtesvin Jan Tind Sørensen, AU 1.4.2003 30.9.2005
4 Udskillelse af salmonella i forskellige svineproduktionssystemer Jan Tind Sørensen, AU 1.3.2004 20.2.2008
5 Forbedrede reproduktionsresultater i økologisk sohold Anne Grethe Kongsted, AU 1.4.2005 1.9.2006
6 Fruktanrige fodermidler til slagtesvin (skatol) Laurits Lydehøj Hansen, AU 1.1.2006 31.12.2008
7 Diversificeret økologisk svineproduktion – spisekvalitet og produktion ved brug af andre racer og sæsonproduktion Anne Grethe Kongsted, AU 1.1.2007 31.12.2010
8 Reduceret pattegrisedødelighed og fravænningsdiarré Marianne K. Bonde, AU 1.1.2007 31.12.2009
9 Kontrol med sygdoms- og velfærdsproblemer i økologisk sobesætninger Marianne K. Bonde, AU 1.1.2007 31.12.2010
10 Økologisk svinekød i topklasse – optimering af processer på slagteriet mhp. god spisekvalitet i spisekvaliteten Margrethe Therkildsen, AU/DJF 2008 31.12.2009
11 Økologisk svineproduktion uden kastration Anne Grethe Kongsted, AU 1.1.2009 31.12.2010
12 Salmonella, antibiotikaforbrug og –resistens i økologiske, frilands og konventionelle slagtesvinebesætninger (QUALYSAFE) Anne Wingstrand, Fødevareinstituttet, DTU 1.4.2005 31.12.2009
13 Fruktanrige fodermidler til smågrise (endoparasitter, E. coli) Allan Roepstorff, KU, Life 1.1.2006 31.12.2008
14 Effektivisering og forbedring af økologisk svineproduktion, Hyttedesign/udearealer til slagtesvin/forebyggelse af diarré Udviklingscenter for husdyr på friland/Lisbeth Brogaard Pedersen, VSP 1.1.2009 31.12.2010
 

Igangværende

     
15 Farefoldskoncept med energiafgrøder og robuste sædskifter i økologisk svineproduktion Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening 1.1.2009 31.12.2011
  Delopgave af ovenstående: Nitrogen distribution and potential nitrate leaching in a combined production system of energy crops and free range pigs Janni Sørensen/ Uffe Jørgensen, AU 1.3.2009 1.4.2009
16 Proteinforsyning (Fjerkræ og svin) Niels Finn Johansen, Fjerkræafd. VFL 1.1.2009 31.12.2011
17 Robuste racer og reduceret pattegrisedødelighed i økologisk sohold Tove Serup, VFL, Økologi 1.1.2011 31.12.2012
18    Parasitter i økologiske produktionsdyr (svin): innovative løsninger til nye udfordringer  Stig Milan Thamsborg, KU-LIFE  1.1.2011 31.12.2013
19 Økologisk svineproduktion 2014 – uden kastration  Bent Borg Jensen, AU  1.1.2011  
 

 Ansøgte

 
  Detektion af hangriselugt i økologisk hangrisekød (GUDP) DMRI    

Resumé- afsluttede projekter

 

1.Sundhedsstyring i økologisk svineproduktion (FØJO-II: 2001-2005) (Jan Tind Sørensen)

En bedre styring af den økologiske svineproduktion kan reducere eventuelle problemer i form af sygdomme, velfærdsproblemer og zoonoser (sygdomme der kan overføres fra dyr til mennesker). Eksempelvis er indvoldsorm et væsentligt problem i mange økologiske svinebesætninger, idet infektionerne medfører nedsat fodereffektivitet og vækst hos grisene.

Målet med projektet har været at undersøge og udvikle managementstrategier til forebyggelse og håndtering af udvalgte sygdomme, endoparasitter, zoonoser og velfærdsproblemer gennem:

  • Undersøge forløbet af infektioner med indvoldsorm og hvordan marksmitten udvikles og overlever i relation til jordbehandling
  • Udvikling af et HACCP baseret overvågnings- og managementsystem til kontrol af udvalgte sygdomme, zoonoser og velfærdsproblemer
  • Udvikling af strategier til bekæmpelse af gnavere med fokus på rotter

2. Økologiske slagtesvin (John Hermansen)

Det specifikke mål med projektet var at undersøge effekt på produktion og kødkvalitet af 1) udendørs versus indendørs opdræt af slagtesvin og 2) at kombinere udendørs- og indendørs opdræt baseret på restriktiv fodring udendørs efterfulgt af ad libitum fodring indendørs. Fem forskellige opdrætningsstrategier blev sammenlignet. Resultaterne viste ingen signifikante forskelle i tilvækst mellem grise fodret ad libitum udendørs eller ad libitum indendørs, men foderudnyttelsen faldt med 13 % ved ad libitum fodring udendørs. Slagtesvin som var fodret restriktivt udendørs (70 % af ad libitum) havde lavere tilvækst (17 %), men til gengæld en signifikant højere kødprocent (ca. 4 procentpoint) og samme foderudnyttelse som slagtesvin fodret ad libitum inde. Restriktiv fodring indtil 80 kg efterfulgt af ad libitum fodring på stald resulterede i samme foderudnyttelse som indendørs ad libitum fodring og tilvæksten faldt kun med 12 %. I forhold til kødkvalitet, viste resultaterne at restriktiv fodring i hele eller hovedparten af perioden medfører et lavere fedtindhold, som indeholder flere polyumættede fedtsyrer og E-vitamin. 

Der kan læses mere i

  • Oksbjerg N, Strudsholm K, Lindahl G, et al., 2005. Meat quality of fully or partly outdoor reared pigs in organic production. Acta Agriculturae Scand section A: 55: 106-112
  • Strudsholm & Hermansen, 2005: Performance and carcass quality of fully or partly outdoor reared pigs in organic production Livestock Production Science, 96: 261-268
  • Strudsholm & Hermansen, 2004. Opdrætningsstrategier for økologiske svin – produktion og slagtekvalitet. Grøn Viden Husdyrbrug nr. 37
  • Strudsholm, Oksbjerg & Hermansen, 2004. Opdrætningsstrategier for økologiske svin – kød- og spisekvalitet. Grøn Viden Husdyrbrug nr. 39.
  • Strudsholm, 2004. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Grøn viden Husdyrbrug nr. 38.

Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra ICROFS

3. Sundhed og medicinforbrug hos økologiske slagtesvin (FØL/SAF: 2003-2005) (Jan Tind Sørensen)

Sundhedstilstand og medicinforbrug i danske økologiske slagtesvinebesætninger er dokumenteret med reference til sundhedstilstanden i konventionel svineproduktion.

I 2004 blev der indsamlet data fra Fødevarestyrelsens veterinærkontrol på samtlige svin leveret til slagtning fra 16 økologiske (i alt 21516 slagtesvin) og 49 konventionelle (i alt 202795 slagtesvin) svinebesætninger. Resultaterne er baseret på rutinemæssige kødkontrol, hvor der registreres hvilke akutte og kroniske patologiske forandringer som er til stede på slagtetidspunktet. Undersøgelsen viser at forekomsten af luftvejslidelser er 12 % hos økologiske slagtesvin mod 29 % hos konventionelle og også forekomsten af mave-tarmlidelser er mindre hos økologiske grise. Til gengæld er ormeknuder et væsentligt problem hos økologiske slagtesvin. Der er konstateret 10 gange så mange ormeknuder i leveren på økologiske slagtesvin som på konventionelle. Ormeknuderne indikerer at svinet har indvoldsorm. Resultaterne er præsenteret i Tabel 1.

Tabel 1. Sygdomsfund ved den rutinemæssige kødkontrol. Tallene i parentes angiver antal besætninger uden sygdomsfund (49 konventionelle og 16 økologiske besætninger). Data fra 2004).

 

Økologisk

% sygdomsfund (N=21516)
Konventionel % sygdomsfund (N=202795)
Bylder 4,76 % (0) 4,94 % (0)
hjerte-kredsløb 2,48 % (0) 2,38 % (0)
Lemmer 2,65 % (0) 3,01 % (0)
Luftvejslidelser 11,57 % (0) 29,10 % (0)
Ormeknuder 8,16 % (0) 0,79 % (4)
Tarm 0,82 % (1) 1,40 % (0)
Transport- og slagteriskader 0,10 % (7) 0,19 % (3)
Urinvejsinfektioner 0,09 % (6) 0,03 % (19)

I 2004 blev 16 økologiske og 50 indendørs slagtesvinebesætninger besøgt for at vurdere grisenes kliniske sundhedstilstand. Der er udelukkende fokuseret på grise over 30 kg. De økologiske besætninger er besøgt 3 gange i løbet af året (to besætninger blev kun besøgt henholdsvis 1 og 2 gange), mens de indendørs besætninger er besøgt 1 gang. Ved besøget er grise fra tilfældigt udvalgte stier (i gennemsnit 307 grise pr besøg) blevet undersøgt for synlige sygdomstegn. Der er i alt undersøgt 29211 dyr fordelt på 12148 økologiske grise og 17063 indendørs grise. Vi fandt lige mange grise med sygdomsbemærkninger i de to systemer. Der var 12,8 % af de økologiske grise og 14,4 % af de indendørs grise, der havde sygdomsbemærkninger. I begge systemer havde 3,6 % af grisene alvorlige sygdomsbemærkninger, som ofte vil være behandlingskrævende.

Tabel 2. Procent grise (>30kg) med kliniske bemærkninger i 16 økologiske og 50 konventionelle slagtesvinebesætninger

 

Diagnose

Økologisk
% grise (N=12148)

 

 

Konventionel
% grise (N=1148)(N=1706)

Hudlæsioner*

5,6 %

 8,9 %

Utrivelighed

4,7 %

 2,9 %

Luftvejslidelser

3,1 %

2,4 %

Forstyrret almenbefindende

2,1 %

2,0 %

Benlidelser

1,8 %

 2,3 %

Diarre

0,6 %

0,4 %

CNS-forstyrrelser

 0,02 %

0,15 %

* hudlæsioner inkluderer sår, hudirritation, bylder, blodøre og brok

Tabel 2 viser forekomsten af sygdomme hos henholdsvis økologiske og konventionelle grise. Der var flere utrivelige økologiske grise, bedømt ved vurdering af huld, mens de konventionelle grise havde flere hudlæsioner, især sår (typisk som resultat af slagsmål eller halebid). Der var ikke statistisk sikre forskelle på de øvrige diagnoser vist i Tabel 2.

Antibiotikaforbruget til slagtesvin (over 30 kg) fra 16 økologiske og 52 konventionelle indendørs besætninger i 2004 er analyseret. Resultatet i form af ’kg-doser/100grise/dag’ er vist i tabel 3. Kg-doser/100 grise/dag udtrykker den mængde gris (i kg) som dagligt kan behandles med antibiotika, i en besætning på 100 grise. De konventionelle producenter brugte mere end 3 gange så meget antibiotika i slagtesvineproduktionen som de økologiske. Det gennemsnitlige niveau af ordineret antibiotika til besætningerne svarer til, at økologerne hver dag behandlede én 50-kg gris for hver 144 grise i besætningen, mens de konventionelle hver dag behandlede én 50-kg gris for hver 44 grise i besætningen. Der var dog store forskelle på forbruget, også mellem producenter med samme driftsform: 44% af de økologiske og 15% af de konventionelle besætninger brugte overhovedet ikke antibiotika i 2004, og modsat behandlede 13% af økologerne og 35% af de konventionelle producenter hver dag mindst 2 grise ud af en standardiseret besætning på 100 50-kg grise.

Det økologiske regelsæt foreskriver, at grise der behandles med antibiotika mere end en gang ændrer status til konventionelle. Man kunne derfor godt forestille sig at flere økologiske grise blev aflivet som alternativ til medicinering og at dødeligheden derved blev højere hos økologerne. Vi har analyseret dødeligheden blandt slagtesvin (over 30 kg) og fandt ingen signifikant forskel på dødeligheden mellem økologisk og konventionel produktion. De gennemsnitlige dødeligheder for de to driftsformer er vist i tabel 3.

Tabel 3. Antibiotikaforbrug og dødelighed i hhv. konventionel og økologisk slagtesvineproduktion
  Antal besætninger Gennemsnitligt antibiotikaforbrug, (kgdoser/100 grise/dag) Gennemsnitlig
dødelighed, %
Konventionel 52 112,4 3,9
Økologisk 16 34,7 5,4
Samlet 68 94,1 4,3

Resultaterne tyder ikke på at grisene aflives oftere i den økologiske produktion. I vores undersøgelse af klinisk sygdomsforekomst i økologiske og konventionelle besætninger (se Tabel 3) fandt vi ikke flere ubehandlede syge grise hos økologerne end hos de konventionelle. Samlet set er der således intet der tyder på at økologerne generelt er mere tilbageholdende med at medicinere syge grise. Det lavere antibiotikaforbrug i økologisk slagtesvineproduktion sammenlignet med konventionel produktion kan derfor være et udtryk for, at sygdomsbilledet er forskelligt i de to driftsformer, og niveauet af bakterielle infektioner der kræver antibiotikabehandling er mindre hos økologerne end hos de konventionelle.

4. Udskillelse af Salmonella i forskellige svineproduktionssystemer (EU-FP7: 2004-2008) (Jan Tind Sørensen)

Formålet med undersøgelsen er at bestemme risiko for udskillelse af Salmonella hos slagtesvin produceret i henholdsvis økologiske, frilands- og konventionelle indendørs besætninger. Yderligere at vurdere om brugen af antistof-tests (kødsaft prøver) på slagteriet for at identificere grise der har været i kontakt med Salmonella, giver en over-estimering af sundheds-risikoen i kødet i forbindelse med tidlige infektioner hvor immunsystemet succesfuldt har nedkæmpet bakterien.

5. Forbedrede reproduktionsresultater i økologiske sohold (Anne Grete Kongsted)

Formålet var at skabe grundlag for gode, stabile reproduktionsresultater i økologiske sohold. Projektet bestod af 3 del-undersøgelser.  

a) Søers rygspæktykkelse og reproduktion i økologiske sohold

Det specifikke mål med denne del af projektet var at undersøge niveau og variation i søers ernæringsmæssige tilstand (rygspæktykkelse) ved fravænning og at undersøge om der var en sammenhæng mellem søers rygspæktykkelse ved fravænning og den efterfølgende reproduktion. Der blev målt rygspæk på 573 søer og indsamlet reproduktionsdata fra 2.242 fravænninger i otte økologiske besætninger. Den gennemsnitlige diegivningslængde varierede fra 49 til 71 dage i de otte besætninger. Resultaterne viste, at søernes rygspæktykkelse ved fravænning gennemsnitlig var lavere (13 mm) end tidligere observeret i 14 konventionelle besætninger (15 mm). En meget stor variation mellem de økologiske besætninger viser dog, at det er muligt at undgå ringe huld selv ved en fravænningsalder på syv uger eller mere. Der blev ikke fundet sammenhænge mellem rygspæk ved fravænning og reproduktion, undtagen hos førstelægssøer, hvor sandsynligheden for en succesfuld reproduktion efter fravænning blev mindre med faldende rygspæktykkelse.

Der kan læses mere i Kongsted & Hermansen, 2009: Sow body condition at weaning and reproduction performance in organic piglet production. Acta Agriculturae Scand Section A, 59: 93-103. 

b) Udendørs løbesystem med flere orner

Det specifikke mål var at undersøge adfærden omkring brunst og løbning hos søer og orner i et økologisk sohold, der praktiserede udendørs løbninger med flere orner, samt at undersøge den efterfølgende reproduktion. Syv grupper med i alt 47 søer og 31 orner blev observeret. Resultaterne viste en uacceptabel variation i reproduktionsresultaterne, bl.a.. som følge af stor konkurrence ornerne i mellem. Kun 71 % af de søer, der viste brunst blev drægtige. En stor variation mellem grupperne viser dog, at der er basis for forbedringer. I nogle grupper viste alle søer brunst og alle søer blev drægtige.

Der kan læses mere i Kongsted & Hermansen, 2008: The mating behaviour and reproduction performance in a multi-sire mating system for pigs. Theriogenology 69: 1139-1147

 c) Udnyttelse af laktationsbrunst

Det specifikke mål var at undersøge forekomst og timing af laktationsbrunst i et økologisk udendørs sohold baseret på ad libitum fodring og individuel opstaldning indtil dag 35 i laktation efterfulgt af gruppering og introduktion af en orne. I alt fem grupper med fire søer blev observeret. Resultaterne viste, at alle søer kom i brunst under diegivning og 84 % af disse viste brunst indenfor en uge, gennemsnitligt 43,5 dage efter faring og 7,3 dage efter at ornen blev introduceret. I alt 84 % af søerne blev vurderet drægtige fem uger efter brunst. Resultaterne viser gode muligheder for at kombinere udnyttelse af laktationsbrunst og holdproduktion til at øge antallet af fravænnede grise per årsso i økologisk produktion baseret på 8 ugers diegivning eller mere.

Der kan læses mere i Kongsted & Hermansen, 2009: Induction of lactational estrus in organic piglet production. Theriogenology 72: 1188-1194.

a) og b) er gennemført med økonomisk støtte fra DFFE, 2c) er gennemført med økonomisk støtte fra Fonden for Økologisk Jordbrug.

6. Fruktanrige fodermidler til slagtesvin

Intet resumé. 

7. Diversificeret økologisk svineproduktion (Anne Grete Kongsted)

Formålet er at bidrage til udvikling af nye diversificerede produkter, som har en høj økologisk troværdighed, en høj spisekvalitet og som adskiller sig fra konventionelle produkter. Det specifikke mål er at undersøge effekten af race (herunder sortbroget dansk landrace) på produktion og kødkvalitet i en udendørs sæsonproduktion baseret på slagtning af hangrise ved ca. 40 kg levendevægt (for at undgå ornelugt), store sogrise ved 100-140 kg og 1. lægssøer lige efter fravænning.

Projektet gennemføres med økonomisk støtte fra ICROFS (FØJO III).

8. Reduceret pattegrisedødelighed og fravænningsdiarre (FØL: 2007-2009) (Marianne Bonde)

Formålet med dette projekt er at dokumentere niveauet af pattegrisedødelighed og fravænningsdiarre i økologiske sobesætninger. Dernæst vil projektet udvikle et styresystem til brug i den enkelte besætning til forbedret kontrol og håndtering af pattegrisedødelighed og fravænningsdiarre.

Styresystemet er baseret på tilgængelig litteratur og ekspertviden om risikofaktorer for pattegrisedødelighed og fravænningsdiarre i økologisk og udendørs sohold, og er blevet afprøvet i 8 økologiske bedrifter i en 12-måneders periode i 2007-2008. Styresystemet for pattegrisedødelighed er afprøvet i 8 besætninger, mens 4 besætninger har haft fokus på fravænningsdiarre. Producenterne har gennemført detaljerede registreringer af pattegrisedødelighed og fravænningsdiarre i besætningerne, og har foretaget systematisk overvågning og kontrol af besætnings-specifikke risikofaktorer baseret på styresystemet. Producenternes erfaringer med styresystemet er indsamlet ved projektpersonalets besøg i besætningerne i løbet af perioden samt ved en workshop afholdt i efteråret 2008 efter afslutning af registreringerne.

Baseret på erfaringerne fra 2007-2008 har projektet i 2009 beskrevet styresystemet i manual for reduktion af pattegrisedødelighed målrettet økologiske svineproducenter med gode råd om optimal pasning af dyrene.

9. Forebyggelse af sygdomme og indvoldsorm i økologiske svinebesætninger (Core Organic: 2007-2010) (Marianne Bonde)

Målet med projektet er at fremme dyresundhed og –velfærd i økologiske svinebesætninger i Europa. Der er stor forskel mellem forskellige økologiske besætninger i dyrenes sundhed og velfærd. Dette skyldes hovedsageligt de forskellige managementrutiner, der anvendes i de enkelte besætninger. Eftersom brug af antibiotika og ormemidler ikke er ønskelig i økologisk svineproduktion, må hovedfokus lægges på forebyggelse af både sygdomme og parasitter. Det er derfor væsentligt at få viden om samspillet mellem management i besætningen og sygdomsforekomst, og at implementere denne viden i et værktøj som den enkelte svineproducent kan bruge til at forbedre dyresundheden på besætningsniveau. I projektet vil vi opnå dette ved gennemførsel af tre delprojekter:

  1. To workshops med forskere inden for økologiske svineproduktion med det formål at identificere problemområder og fremtidige forskningsbehov vedrørende sygdom og parasitbelastning i økologisk svineproduktion
  2. En undersøgelse med deltagelse af 100 økologiske sobesætninger fra en række europæiske lande, hvor der fokuseres på grisenes sundhedstilstand og effekten af forskellige pasningsrutiner og hygiejnetiltag på dyresundhede
  3. Udvikling og afprøvning af et overvågningssystem, der vil gøre den enkelte økologiske svineproducent i stand til at forebygge sygdomme og andre velfærdsproblemer gennem overvågning og kontrol af risikofaktorer for sygdom

Kendskab til risikofaktorer for sygdomme hos økologiske grise vil fremme indsatsen for at forbedre dyresundheden i økologisk svineproduktion. Udvikling af nye produktionssystemer og managementmetoder kan inddrage informationer fra forskningen om staldforhold og rutiner, der er karakteriseret af en stor risiko for sygdom. Den enkelte økologiske svineproducent vil have gavn af en forbedret dyresundhed og –velfærd i besætningen, der kan opnås ved at anvende et effektivt og brugbart managementværktøj som del af den daglige pasning af dyrene. 

10. Økologisk svinekød i topklasse – optimering af processer på slagteriet mhp. god spisekvalitet


Intet resumé

11. Økologisk Svineproduktion uden kastration (Anne Grethe Kongsted)

Formålet er at forbedre dyrevelfærden i økologisk svineproduktion ved at anvise produktionsmetoder, der overflødiggør kastration og herigennem understøtter branchens muligheder for udfasning af kastration. Følgende undersøges:

  1. Slagtealderens betydning for dyrevelfærd og risiko for ornelugt i et frilandssystem, hvor der er kuldvis opdrætning med slagtning af hangrisene ved 40 kg og 60 kg
  2. Om det er muligt at opnå en høj dyrevelfærd og lav risiko for ornelugt ved kønsvis opdræt af hangrise i et økologisk staldsystem, hvor forholdene er optimeret med henblik på at reducere risikoen for aggressioner og ornelugt. Hangrisene slagtes ved 100 kg i denne del.

Projektet gennemføres med økonomisk støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug, Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse.

12.Salmonella, antibiotikaforbrug og -resistens i økologiske, frilands- og konventionelle slagtesvinebesætninger (QUALYSAFE), DTU

Forekomsten af Salmonella i tarmen på slagtesvin fra 51 økologiske, 27 frilands- og 146 slagtesvinebesætninger blev undersøgt. Salmonella var hyppigst i de konventionelle slagtesvin (10,7 % af slagtesvinene), og mindst hyppig i frilandsbesætningerne (4,8 %), mens 7 % af de økologiske slagtesvin husede bakterien. Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse blev besætningerne beskrevet (blandt andet indkøb af svin, management og fodring). Der var både forskelle og ligheder mellem besætningerne, men i alle tre besætningstyper kunne der peges på forskellige tiltag, der kan få salmonellaforekomsten endnu længere ned. En beskrivelse af de tre besætningstyper kan findes i en rapport fra DTU Fødevareinstituttet beskrivelse (udgives november 2010).

Besætningernes forbrug af antibiotika til slagtesvin og deres forekomst af antibiotikaresistens i blev også undersøgt. Både antibiotikaforbruget og –resistensen var markant lavere i økologiske slagtesvinebesætninger end i konventionelle besætninger og var også lavere i produktionen af frilandsgrise.

I projektet er der desuden gennemført undersøgelser af befolkningens holdning til fødevaresikkerhed og viljen til at betale ekstra for forskellige kvaliteter ved kød, herunder økologi, pris, fedtindhold, dansk/udenlandsk og forekomsten af bl.a. Salmonella og antibiotikaresistens.

Resultaterne af projektet er samlet i bogen ”Fremtidens Fødevaresikkerhed – nye veje mod sikrere kød i Danmark”. 

13. Fruktanrige fodermidler til smågrise

Intet resumé. 

14. Effektivisering og forbedring af økologiske svineproduktion. Hyttedesign/udearealer til slagtesvin/ forebyggelse af diarré

Intet resumé.

Resumé- igangværende projekter:

 

15. Farefoldskoncept med energiafgrøder og robuste sædskifter i økologisk svineproduktion, Økologisk Landsforening, projektansvarlig (Michael Tersbøl)


Projektets formål og indhold

Formålet med projektet er at udvikle et koncept, hvor slutmålet er at udvikle en farefold for økologisk sohold med forbedret næringsstofudnyttelse, højere dyrevelfærd og sidst men ikke mindst et bedre arbejdsmiljø for landmanden.

Projekt indeholder følgende specifikke projektmål:

  • Miljøbelastningen med næringsstoffer nedbringes.
  • Næringsstofudnyttelsen i sædskiftet forbedres.
  • Overskuddet af næringsstoffer reduceres gennem højere udbytter og mindre foderindkøb.
  • Dyrkning af en bioenergiafgrøde og økologisk sohold sker i en samproduktion.
  • Dyrevelfærden i økologiske farefolde forbedres.
  • Konkrete arbejdsmæssige og logistiske udfordringer løses.

Projektet har følgende arbejdspakker:

  1. Screening af bioenergiafgrøder for egnethed som foldplanter
  2. Udvikling af samlet foldkoncept med forbedret infrastruktur og beplantning
  3. Forbedret næringsstofudnyttelse i sædskiftet på svinebrug

Ad 1) Screening af bioenergiafgrøder for egnethed som foldplanter

Arbejdspakke 1 er gennemført og afsluttet i 2009 efter planen og med meget positive resultater. Det har vist sig, at beplantninger med energipil har været meget robust som foldplante, idet grisene har forvoldt minimal skade på planterne. Desuden har energipilen sikret et godt nærmiljø og dyrevelfærd for grisene.

Ad 2) Udvikling af samlet foldkoncept med forbedrede adgangsforhold og bioenergiafgrøde

Formålet med denne arbejdspakke er at udvikle og afprøve folddesign med køreveje og energiafgrøde til beskyttelse af grundvandet på fire testarealer.

Indhold

Arbejdspakken deles op i følgende delelementer:

  1. Designopgave for arealets infrastruktur og praktisk indkøring og drift hos vært på Sjælland
  2. Anlæg af ny fast kørevej samt plantning af ”vejtræer” på testareal
  3. Plantning af energiafgrøder på testarealer (Sjælland pil i 8-9 ha, 2 arealer i Jylland med 1,5-4 ha pil og popler i trerækkede hegn på et areal i Jylland)
  4. Afprøvning af kørevej og hytter i perioden maj - oktober 2010 (desværre udskudt til 2011)

Ad 3) Forbedret næringsstofudnyttelse i sædskiftet.

Formålet med denne arbejdspakke er at demonstrere et svinesædskifte med forbedret næringsstof­udnyttelse og højere udbytter ved brug af kvælstofkrævende afgrøder og efterafgrøder efter marken, hvor grisene afgræsser

Projektet tager sit udgangspunkt på 2 svinebedrifter på sandjord, hvor der afprøves metoder til forbedret græsmanagement, grise i sædskiftet, og effektive efterafgrøder.

Mere om projektet her.

Nitrogen distribution and potential nitrate leaching in a combined production system of energy crops and free range pigs (Janni Sørensen/Uffe Jørgensen)

Resumé
I frilandsgriseproduktion er der i dag en konflikt imellem dyrevelfærd og kvælstofbelastning af miljøet. Som følge af dette og et behov for vedvarende energikilder blev et system, der kombinerer frilands-griseproduktion og flerårige energiafgrøder etableret. En ujævn fordeling af mineralsk kvælstof i jorden blev påvist ved observation af grisenes afsætning af fæces og urin, samt ved Nmin analyser af jorden. Undersøgelsen forløb fra marts 2009 til april 2010.

Grisene havde præferencer for at afsætte urin og fæces i arealer med energiafgrøder. Jorden i disse områder blev således kvælstofholdig og en risiko for kvælstofudvaskning opstod. Efter 16 uger med høj belægningsgrad (372 kg N/ha) blev der estimeret en kvælstofudledning til miljøet fra nitrat-udvaskningen (30 kg N/ha), ammoniakfordampning (37 kg N/ha) og denitrifikation (63 kg N/ha). Ved reduceret belægningsgrad (116 kg N/ha) blev 69 % mindre kvælstof fjernet fra foldsystemet, med grisene ved slagtning. Dog havde den reducerede belægningsgrad generelt en mindre indflydelse på tilførslen af kvælstof til miljøet i form af kvælstofudvaskning (4 kg N/ha) ammoniakfordampning (12 kg N/ha) og denitrifikation (20 kg N/ha). Derudover blev 70 % mindre kvælstof efterladt til akkumulering i jorden ved lav belægningsgrad. Den mulige fjernelse af kvælstof med energiafgrøderne blev om sommeren estimeret til at være hhv. 87 kg N/ha og 60 kg N/ha ved høj og lav belægningsgrad. Disse værdier er muligvis underestimerede og yderligere undersøgelser er nødvendige. Folde plantet med energiafgrøder er et godt alternativ til åbne græsarealer med mindre hårdføre planter og højere potentialer for kvælstofudvaskning.

Forskergruppen Produktionssystemer, AU