Økologi, Grise

Reproduktion i økologiske besætninger

Herunder beskrives de forskellige faktorer som har indflydelse på reproduktionen

Brunst

Erfaringen viser, at der er store problemer med reproduktionen i økologiske besætninger, fordi pattegrisene ikke må fravænnes fra soen, før de er 7 uger gamle. Dette kan betyde:

  • Risiko for at søerne kommer i brunst i diegivningsperioden - specielt når de går i flok (fællesfolde). Derfor skal der udføres brunstkontrol hver dag lige fra fravænningen
  • Når mange søer er i cyklus ved fravænning, er det vanskeligt at indføre et holddriftssystem, hvor et bestemt antal søer skal fare f. eks hver 4. uge

Man kan sikre kraftig brunst hos søer og sopolte ved:

  • Ornekontakt, hvor soen kan lugte, se og høre ornen
  • Kontakt til forskellige orner
  • Høj foderstyrke (flushing) fra fravænning / flytning, til hver enkelt dyr for at sikre brunst og ægløsning
  • Lys (100 lux) 12 - 16 timer pr. dag i indendørs løbeafdeling
  • Flytning til anden fold / sti
  • Passende huld

Dagslysets intensitet og længde har indflydelse på udskillelsen af forskellige hormoner, som styrer om soen kommer i brunst og hvor længe. Derfor er det naturligt, at der opstår problemer med brunst og løbninger i efteråret, når lyset aftager. I indendørs løbeafdelinger, hvor der er etableret godt lys, kan efterårs problemerne med reproduktionen lettes.

Løbning

Det er vigtigt med fokus på brunstkontrol, så man finder det rigtige tidspunkt for løbningen. Vær opmærksom på, at når søerne er trygge ved kontakt og ikke flytter sig ved brunstkontrollen, kan det opfattes som "stående brunst". Brunstkontrollen kan foregå med orne både i stald og fold.

  • Kunstig sædoverføring (KS) er tilladt uden brug af hormonel behandling
  • Sæd skal opbevares ved 16 - 18 g C
  • Løbningen kan foregå indendørs, hvilket sikrer godt overblik og styring
  • Løbningen kan foregå udendørs i folde
  • Dyrene må opbindes kortvarigt ved inseminering

For at undgå overbelastning af den enkelte orne og for at opnå gode reproduktionsresultater er det vigtigt:

  • En orne pr. én so eller minimum to orner pr. tre søer
  • Renløbninger og sædprøver kan vise om ornerne er frugtbare
  • Ornerne skal kunne køle sig ned, da varme kan påvirke sædkvaliteten negativt
  • Ornen bør springe én gang om ugen
  • Lys har indflydelse på forskellige hormoner, der har betydning for ornens sædproduktion og libido

Hyppighed for brug af orne:

Alder: Spring pr. uge:

8-9 måneder 2

12 måneder 5

Ældre 6-7

Fra sopoltene vejer 30 kg bør de holdes adskilt fra ornegrise. Ornekontakt skal først ske når sopoltene flyttes til løbeafdelingen /-fold. Flytningen kan ske ca. 4 uger før forventet løbning, hvor sopoltene bør veje 130-140 kg og være 7,5 - 8 måneder gamle.

For at sikre en høj faringsprocent og kuldstørrelse skal der tillige være en god smittestyring omkring parvovirus (PPV) og rødsyge. Dette gælder også ornerne. Rødsyge kan f. eks give sterile orner.

Der er mulighed for at indkøbe gylte, så løbning af sopolte undgås.

Svenske erfaringer med brunstkontrol og insemineringer

Ornen bør være til stede i løbeafdelingen fra fravænning og 4 døgn frem. Herefter flyttes ornen væk fra søerne, så når der gennemføres brunstkontrol og inseminering/løbning, har ornen ikke været inden for synsvidde de sidste 12 timer. Når man præsenterer søerne for ornen, skal der ikke være for mange søer, som udløser stårefleks samtidig, maks. tre ad gangen. Efter brunstkontrol og eller inseminering/løbning er gennemført, skal ornen atter flyttes til sin sti uden for synsvidde af søerne. Herefter bliver der som regel ro blandt søerne, og der opstår færre skader. Denne procedure fortsættes til alle søer er insemineret.

Stimulationen må ikke tage for lang tid således at soen bliver træt. Soen skal stimuleres på samme måde som ornen gør.

Det er vigtigt at være rolig og at have tid til at observere søerne og deres brunsttegn.

Løbning i diegivningsperioden

Forsøg antyder, at brunsten kan være sværere at fremkalde i diegivningsperioden, og at faringsprocenten generelt er lavere ved denne løbestrategi. Derudover tyder nogle forsøg på, at kuldstørrelsen har tendens til at blive mindre. Der er ingen sikkerhed for en forbedring i antallet af kuld pr. årsso.

Løbestrategien kan gennemføres på følgende måde: Søerne farer i individuelle indhegninger. Når smågrisene er ca. 3 uger, fjernes hegnene mellem farestierne samtidig med, at der indsættes fælleshytte til søerne. Endvidere indsættes en orne i denne fællessti.

Denne løbestrategi giver vanskeligheder med at fastsætte det eksakte løbningstidspunkt og dermed faringstidspunkt. Der er ingen mulighed for at flushe søerne.

Løbning efter fravænning er en mere sikker metode til at opnå et godt resultat.

Reference:

Info Svin: "Svenske løbeafdelinger med flokopstaldede søer og insemineringssti" af Lisbeth Ulrich Hansen, "Naturlig bedækning" af Mads Thor Madsen, "Brunst" af Per Nyby Pedersen og "Drift og teknik" af Henrik Bækstrøm Lauridsen.