Køer i stald. Foto: Peter Just

Kvæg

Har du set det fede program for Kalvens Dag?

Der findes stadig et uudnyttet indtjeningspotentiale i at få bedriftens kalve bedst muligt fra start. Kalvens Dag den 22. november sætter spot på, hvor der er noget at hente – og hvordan.

Kalvestalden er en talentfabrik

Danske kvægbrugere er top-effektive. Foderudnyttelsen kan næsten ikke blive højere, grovfoderproduktionen er strømlinet og mælkekvaliteten i top. Men i kalvestalden kan der på mange bedrifter dog godt findes de næste optimeringer på bedriften, mener specialkonsulent Henrik Læssøe Martin og chefkonsulent Mogens Vestergaard, SEGES. Og det er netop omdrejningspunktet for det program, de har sammensat til Kalvens Dag, der løber af stablen 22. november i MCH Herning Kongrescenter.

Mogens Vestergaard og Henrik Læssøe Martin påpeger, at de har bestræbt sig på at sammensætte et program med faglig tyngde. ”Men samtidig har vi virkelig fokus på, at der skal være konkrete råd, der kan omsættes til handling med det samme man kommer hjem,” fortæller de.

Billede 1

Kalvens Dag fokuserer på 4 hovedområder

  • Råmælk er guld – sådan bruger vi det optimalt
    - Hvor højt skal man som dygtig landmand stræbe i forhold til passiv immunisering?
    - Hvilke væsentlige stoffer indeholder råmælken foruden antistoffer –og hvad betyder de for kalven?
  • Mælkefodring – optimal fodring før fravænning
    - Sådan kan du med små ændringer på staldgangen løfte kalvens velfærd markant og opnå produktionsmæssige fordele 
    - Hvilke krav stiller intensiv mælkefodring til fravænningen? 
  • Kalvepasning – teori og praksis, der fungerer
    - Hvordan lykkes du med at få dine medarbejdere til at se kalvens signaler og reagere på dem – hver dag? 
    - Sådan passer vi kalve hos os
  • Sundhed og velfærd hos småkalve
    - Sådan forebygger du bedst sygdomme hos småkalvene 
    -  Mælkeerstatning og komælk påvirker kalvens mineralbalance forskelligt. Er der risiko for overforsyning    med mineraler hos kalven?

Fakta om Kalvens Dag

  • Kalvens Dag er målrettet mælkeproducenter og kalvepassere, men alle, der brænder for kalveopdrættet, er hjertelig velkommen. 
  • Kalvens Dag løber af stablen mandag den 22. november kl. 9.30-16.00 i MCH Herning Kongrescenter.
  • Pris inkl. forplejning: Kun 495,- kr. + moms.

Vil du vide mere?