Overvejelser før etablering af økologisk smågrise-/slagtesvinestald

Det er en god idé, at landmanden tegner det første oplæg / skitse til staldens indretning.

Derudover bør nogle mere overordnede forhold drøftes, såsom:

• Hvorfor skal investeringen gennemføres ?
• Passer investeringen ind i bedriftens langsigtede udvikling ?
• Hvilke alternativer foreligger ?
• Hvordan er økonomien i projektet ?
• Er harmonikravene på bedriften opfyldt efter investeringen ?
• Er der mulighed for egenfinansiering? Er der mulighed for nogen form for forbedringsstøtte eller lign. ?
• Hvor mange arbejdstimer kræver renoveringen? Hvem skal udføre arbejdet ?
• Staldens levetid ?
• Kræver projektet flere medarbejdere ?
• Hvor mange arbejdstimer skal der ligges i bedriften (normen er 18 timer / årsso med grise indtil 30 kg og 0,5 time / slagtesvin)

Staldens udgangspunkt

Det skal f.eks. diskuteres:

• Om det er nybyggeri eller renovering af eksisterende stald, der er tale om
• Ved renovering af eksisterende stald skal det diskuteres om skitseforslaget giver den bedst mulige udnyttelse af stalden. Konsulenten kan f.eks. komme med justerede forslag i forhold til landmandens. Det giver et godt diskussionsgrundlag
• Det totale areal der er til rådighed, hvor er der mulighed for renovering ?
• Om der er gode muligheder for at etablere det lovmæssige udeareal /løbegård
• Stilles der krav om mindst mulig investering eller spiller kvaliteten af byggematerialerne også en rolle ?
• Hvilke produktionsresultater forventes der i soholdet, hvor mange grise skal hvert hold bestå af ?

Bygningen samt arealet rundt om

• Materialer, gulv
• Stiernes og staldbygningens mål
• Afstand til andre bygninger
• Staldbygningens placering i forhold til verdenshjørnerne. Det anbefales at undgå at løbegården vender mod syd, da det kan gøre den meget varm om sommeren. Desuden skal det overvejes om løbegården kan vende mod øst i stedet for mod vest, idet vinden oftest kommer fra vest i Danmark og kan skabe træk i stalden

Staldsystemets forudsætninger

• Hvilket holddriftssystem tiltaler landmanden ?
• Hvilket holddriftssystem er praktisk muligt ?
• Hvilken måde kan holddriftssystemet styres på (er der styr på hvornår løbningerne finder sted i soholdet ?)
• Hvad er antallet af årssøer på bedriften eller hos leverandøren ?
• Hvilken produktion (grise/årsso) forventes at kunne opretholdes ?

Hvilket fravænningssystem ønskes

• Direkte indsættelse i stalden lige efter fravænning
• Hvilken indsættelsesvægt bestræbes. Der er både fordele og ulemper ved at beholde grisene ude på marken efter fravænning. Fordelen er at stalden kan producere flere grise indenfor de samme rammer. Ulempen er at de fravænnede grise optager pladsen på marken og dermed kan tage dækningsbidraget fra markdriften. Fravænnede grise er meget hårde ved græsdækket
• Er der mulighed for buffer-kapacitet f.eks. på marken ?
• Hvilken daglig tilvækst forventes ?
• Hvilken afgangsvægt forventes (opholdsdage i stalden skal diskuteres) ?
• Skal stierne tømmes over flere uger ?
• Staldsystemets kapacitet (antal stipladser og antal grise pr. sti)

Stald- / stiindretning

Staldtemperatur

En passende staldtemperatur er en forudsætning for, at en stald fungerer som tiltænkt. For høj eller for lav temperatur kan medføre forringet sundheds- og produktionsniveau samt dårlig funktion af stierne. Herunder følger nogle staldtemperaturer som skal betragtes som vejledende for indendørs opstaldning af grisene. Finjustering af temperaturen bør altid ske ud fra grisenes adfærd.

Slagtesvins optimale temperaturområde ligger normalt mellem 12-20 grader C, med den højeste temperatur hos nyindsatte grise. Dybstrøelse evt. kombineret med overdækning af lejearealet gør det muligt for dyrene at tolerere staldtemperaturer, der er væsentligt lavere end de nævnte 12-20 grader C. Selvom stalden er uisoleret, er der derfor ikke behov for at tilsætte varme om vinteren.

Ved opstaldning af grise i uisolerede stalde kan staldrummets temperatur ikke reguleres. Reguleringen skal ske i form af en tør dybstrøelsesmåtte, hvor grisene kan grave sig ned og / eller en overdækning over noget af stiens areal. Det skal sikres at overdækningen er så stor at alle grise kan ligge under den samtidig, dvs. ca. 0.15 m2 pr. gris.

Temperaturen i staldrummet og under en overdækning, kan kontrolleres ved at iagttage grisenes reaktioner. Temperaturen er passende, når grisene ligger let spredte og med kroppen halvt i sideleje. Ved meget høj temperatur vil grisene søle sig for at øge varmeafgivelsen, hvilket kan resultere i svineri i stierne.

Gødningsopbevaring og -håndtering

I økologiske stalde er der meget areal pr. gris, hvilket betyder at det kan overvejes om der er plads nok til at opbevare gyllen i selve gyllekanalen under det udendørs areal, og dermed spare anden form for opbevaring af gyllen. I kapacitetsberegningerne skal indregnes den aktuelle nedbørsmængde, som jo ikke er uvæsentlig på grund af det halvvejs uoverdækkede udeareal.

Afløb af spildevand m.m. fra stierne skal tegnes ind på skitsen (der bør være fald ned mod afløbet, så evt. ajle samt vaskevand kan ledes bort)

Foderforsyning (både alm. og grovfoder)

Dybstrøelsesstier er velegnet til tørfodring efter ædelyst. Foderautomater placeres enten på en repo eller på justerbare rammer. Uanset placeringen af foderautomater, bør de kunne inspiceres fra, og om muligt fyldes fra gangen. Ved fodring efter ædelyst beregnes 5 - 15 slagtesvin pr. ædeplads afhængig af, hvilken automattype der vælges.

Fodringsprincip

Restriktiv eller ad libitum fodring eller måske en kombination. Fodringsprincippet er vigtig indenfor økologiske slagtesvin for at opnå den bedst mulige kødprocent og dermed få dyrene godkendt som økologiske. Det skal dog diskuteres om det ekstra arbejde, som restriktiv fodring i noget af perioden vil give, kan kompenseres af en ekstra procent i kød. Det kan være nødvendigt at fodre grisene restriktivt ved indsættelse, for at kunne kontrollere foderskift og eventuelle diarréudbrud.

Vand

Vandforsyningen placeres i nærheden af foderautomaterne og ikke i hjørnerne. På grund af en forholdsvis stor flokstørrelse, er det som regel nødvendigt med mere end én drikkekop pr. sti. I så fald placeres drikkekopperne samlet med ca. 50 cm afstand. En drikkekop kan, afhængig af drikkekoppens udformning, dække 15 - 35 slagtesvins vandbehov. Erfaringer fra dybstrøelsesstalde tyder dog på, at der kan være mere end 35 slagtesvin pr. drikkekop

Spørgsmål landmanden bør stille sig selv ang. vand:

• Hvordan ledes vandet til stalden ?
• Er der mulighed for at oprette automatisk vanding via vandkop og / eller vandslange lige ved stierne ?
• Hvordan holdes vandet frostfrit ?

Hvileareal

Placeringen af hvileareal / overdækket areal i stien, hvor placeres dette bedst muligt, i forhold til sti funktionen og det praktiske arbejde? Overvej om overdækningen skal kunne justeres, således at den er med til at gøre stien større eller mindre

Mulighed for reducering af stiarealet ved indsættelse

Arealet til økologiske slagtesvin er meget stort, og betyder, at de nyfravænnede grise har meget god plads. Dette kan afhjælpes ved, at kunne regulere stiens størrelse, efterhånden som grisene bliver større

Udformning af sti

Stiskillerummenes udformning og materiale bør overvejes. For at undgå smitteoverførsel mellem nabostier, samt muliggøre rengøring, bør stiadskillelserne være lukkede. Adskillelserne skal være helt tætte fra gulv til overkant. Stiadskillelserne mod nabostierne skal være 2,00 m høje. Adskillelserne mod inspektionsgangen bør være lukkede fra gulv og op til mindst 0,6 - 0,7 m over gulvet. Tremmer i adskillelsen skal placeres lodret, så dyrene ikke kan kravle op ad inventaret

Stidimensioner (herunder stiens funktion)

En sti skal dimensioneres, så slagtesvinene har plads til at stå, ligge og udføre komfortadfærd. Da det er hensigten at få dyrene til at gøde vilkårligt, bør stiens længde- / breddeforhold være 1:1, 2:1 eller 3:2. Minimumsbredden er i alle tilfælde 2,20 m, for at sikre mulighed for passage mellem leje- og gødeareal. Bredden skal ofte være mindst 3,00 m af hensyn til manøvrering med udmugningsmaskine.

Muligheden for buffersti/sygesti bør også tages med i overvejelserne. Flokstørrelse

Flokstørrelsen bør være ca. 40 grise pr. sti. Mindre flokke og dermed mindre stier, vanskeliggør udmugning med f.eks. minilæsser, og større flokke er vanskelige at administrere med hensyn til behandling, tilsyn, vejning og levering

Ind- / udgange til stierne og stalden

Halmhåndtering og halmforbrug i systemet. Herunder hvordan det kan gøres mest praktisk og hvordan det kan mekaniseres, så arbejdstiden reduceres. Mulighederne for udlevering, bør også tænkes grundigt igennem, således at udvejning af grisene ikke tager for meget arbejdstid. Yderligere bør det diskuteres, om der kan etableres en udleveringssti i forlængelse af hver sti (det bør også overvejes hvordan grisene vejes).

Generelt

Generelt gælder det at der er mange uafklarede spørgsmål, når der skal indrettes en stald til økologiske smågrise eller slagtesvin. Producenten og konsulenten skal være idérige og udvikle egne systemer og metoder indenfor de gældende regler - også løbende efter at staldbyggeriet er afsluttet og grisene er indsat. Nogle producenter har haft god erfaring med at etablere de første stier med stiskillerum af et fleksibelt materiale; f.eks. halm. På den måde kan producenten få erfaring med stien og dens funktion inden der bygges op med mere stationære byggematerialer. Staldbyggeri indenfor økologisk svineproduktion må betragtes som en dynamisk proces, for at opnå det bedste resultat.

Før et staldprojekt til økologiske grise går i gang kan det være en god idé at sende det til forhåndsvurdering hos Plantedirektoratet. Plantedirektoratet understreger, at der under alle omstændigheder vil være tale om en foreløbig forhåndsgodkendelse, indtil der kommer kontrol besøg på bedriften. Derfor anbefaler de et begrænset brug af forhåndsvurdering hos dem. Plantedirektoratet skal under alle omstændigheder have besked om at producenten har planer om gå i gang med at producere grise i den pågældende stald, inden produktionen begynder, og det er en god idé, at planskitsen (med snit og nøjagtige mål) vedlægges.

Reference: Info Svin: "Optimering af økologisk slagtesvinestald" og "Idékatalog for indretning af slagtesvinestalde til specialproduktion" af Henrik B. Lauritsen mf., "Økologisk slagtesvineproduktion - Krav til udeareal i Danmark og andre EU-lande" af Vivi Aarestrup Larsen, Grøn viden: Nr. 11 september 1999 og nr. 24 2001.