Planter

Tjek majsmarkerne for majshalvmøllarver nu

Ved at holde øje med angrebene kan problemets omfang løbende vurderes. Angreb er hidtil især set i de sydlige og sydøstlige egne.

Fra Velas har vi modtaget nedenstående fotos af angreb af majshalvmøllarver fotograferet 11. september 2020 på Sydfyn. Det mest iøjnefaldende symptom er knækkede stængler som følge af larvernes gnav inde i stænglerne. Larverne gnaver også af kolberne. 

Majshalvmøl er et relativt nyt skadedyr, som breder sig i Danmark. Forekomsten følges hvert år via feromonfælder i planteavlskonsulenternes registreringsnet på ca. 20 lokaliteter. Angrebene er endnu mindre udbredte og relativ svage. 

Ved at holde øje med angrebene i september-oktober kan problemets omfang løbende vurderes. De hidtil kraftigste angreb blev set i 2014 og især i de sydlige og sydøstlige egne. Angreb ses også i vildtagre med majs.

Velas oplyser, at angrebene på Fyn i år er mere udbredte end i 2014. Der ses enkeltplanter med angreb i mange marker og små pletter med angreb. Angrebene er i de fleste tilfælde svage. De højeste angreb vurderes til 3-5 procent angrebne planter. Angreb ses især på Langeland, Ærø og Sydfyn men også på Vest-, Midt- og Østfyn.

Larven overvintrer i stubbene i majsmarken, men kun hvis larven har både ”gulv og loft i sin lejlighed”. Gulv og loftet er knæene i majsstænglen.

Pløjning mest effektiv

Majsmarker, som ligger i områder, hvor der i år eller i tidligere år er registreret larver af majshalvmøl i flere marker, bør pløjes. Nedpløjning af majsstubbene i 15-20 cm dybde er den mest effektive behandling mod majshalvmøl. Pløjningen kan gennemføres enten efterår eller forår. 

Afpudsning af stubben er ikke en tilstrækkelig effektiv mod majshalvmøl, men afpudsning af lange stubbe kan være nødvendig for at sikre en effektiv nedpløjning af majsstubbene.

Meldinger om evt. angreb modtages gerne.

Vil du vide mere?

Støttet af