Robuste kalve – godt begyndt er halvt fuldendt

De første uger i kalvens liv er afgørende for, om den kommer godt i gang. Når kviekalven får lungebetændelse som ung, går det ofte ud over produktionsresultaterne som voksen ko.

De første uger i kalvens liv er afgørende for, om den kommer godt i gang. Når kviekalven får lungebetændelse som ung, går det ofte ud over produktionsresultaterne som voksen ko. Og når tyrekalven får diarré i de første leveuger, kan slagtekalveproducenten typisk se, at det går ud over tilvæksten under opfedningen. Kalvene er med andre ord bagud og risikerer ikke at kunne indhente det tabte senere i livet.

SEGES starter derfor i samarbejde med Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU Veterinærinstituttet et 4-årigt forskningsprojekt, støttet af Kvægafgiftsfonden. Projektet skal undersøge en række faktorer, der kan have betydning for at give kalven en god start på livet. Omdrejningspunktet i projektet bliver såkaldte ”kalveklynger”, som består af en slagtekalveproducent og mindst 5 af hans leverandører (mælkeproducenter). I disse kalveklynger opsamles en lang række data og oplysninger om smittebeskyttelse, opstaldningsforhold, fodring og øvrig management, og der tages prøver fra en gruppe af dyrene for at måle for specifikke sygdomme. Oplysningerne kædes sammen med data fra kvægdatabasen og bruges til at udvikle nogle styringsværktøjer til småkalvene for både mælkeproducenter og slagtekalveproducenter. Ambitionen er, at der skal være muligheder for at registrere egne data, følge nøgletal og trække besætningsspecifikke udskrifter i DMS, som kan bruges i den daglige styring af kalveopdræt – i lighed med de muligheder som allerede findes i DMS i dag til køer.

Sideløbende med dataopsamlingen og udviklingen af et styringsværktøj, vil der blive lavet en række andre undersøgelser. Der undersøges bl.a. om Brix måleren kan bruges til blodprøver, så niveauet af råmælksantistoffer kan måles i kalvens blod, som en indikator for kalvens immunstatus. Derudover vil der blive arbejdet med besætningsspecifik diagnostik, hvor der skal udvikles en sygdomsovervågning til kalve, som tager højde for de sygdomme, der ofte ses i besætningen, samt hvordan prøveresultater skal tolkes, så de kan bruges bedst muligt til behandling og ikke mindst forebyggelse.

Sidst men ikke mindst vil der blive forsket i alternativer til antibiotikabehandling. Kan behandling med smertestillende midler reducere behovet for behandling med antibiotika? Hvordan kan fodring med visse typer probiotika være med til at forbedre kalvenes sundhed og modstandsdygtighed? Og er det i det hele taget muligt at producere (slagte)kalve uden brug af antibiotika? Alle disse spørgsmål vil blive søgt besvaret i løbet af projektperioden.

Der vil løbende blive formidlet om resultaterne fra projektets forskellige aktiviteter, både i nyhedsbreve, landbrugspressen og på landmandsmøder. På denne måde håber vi, at få ny viden implementeret så snart det er til rådighed, så det kommer flest mulig kalve til gode.