Katalog - Skadedyr - Frilandsgrønsager

Katalog - Skadedyr - Frilandsgrønsager

18. december 2007

 

 

Muligheder for reduceret pesticidforbrug
Frilandsgrønsager - Skadedyr

 

  1. Forebyg skadedyrsproblemer
    Tidspunkt for etablering og høst kan f.eks. have betydning for skader af gulerodsfluen
  2. Ikke-kemisk bekæmpelse
    Netdækning er et effektivt middel mod angreb af kålfluelarver
  3. Kemisk bekæmpelse - så lidt som muligt
    Brug varsling til at afgøre evt. behov og tidspunkt for bekæmpelse af knoporme

1. Forebyg skadedyrsproblemer til top

1.1. Sædskifte
Et godt sædskifte kan medvirke til at reducere problemer med specifikke skadedyr. Det gælder specielt nematoder, der kan begrænses betydeligt ved et velovervejet sædskifte. Men også flyvende skadedyr påvirkes af sædskiftemønstret. Store afstande til tidligere års afgrøde kan være afgørende for specialiserede og kun lidt mobile skadedyr som gulerodsfluen, porremøl og krusesygegalmyg. I dette tilfælde er der tale om et rumligt sædskifte, der kan hjælpe til at reducere skadedyrstrykket. Afstand til andre marker/afgrøder kan have betydning, f.eks. når det gælder indflyvning af trips og glimmerbøsser. I salat er der i et græsrodsforskningsprojekt konstateret mindre angreb af lus ved satellitdyrkning - dvs. dyrkning på fysisk adskilte steder. Læs mere i artiklen "Satellitdyrkning af salat".

Generelt vil et mere varieret sædskifte på en bedrift føre til mindre koncentration af grønsagsarealerne og dermed et mindre skadedyrstryk.

1.2 Tidspunkt for etablering og høst

Ved at tilpasse såning eller plantning efter et tidspunkt, hvor skadedyret endnu ikke - eller ikke længere - er til stede i marken, kan angreb i afgrøden reduceres. Det kan udnyttes i for eksempel gulerødder, hvor sen såning af gulerødder i relation til flyvningen af 1. generations gulerodsfluer vil mindske udfald af planter og reducere størrelsen af den efterfølgende 2. generation. Tilsvarende gælder det for kål, at udplantning i perioder, hvor kålfluens flyveaktivitet er lav, reducerer risikoen for angreb. Der findes prognose for kålfluens flyvning og æglægning på Internettet, hvor man i perioden april til september kan se de forventede tidspunkter for 10 pct. (begyndende) og 50 pct. æglægning af henholdsvis 1. og 2. generations kålfluer.

Figur 1. Prognose for den lille kålflues æglægning. (Kilde: PlanteInfo)

Tilpasning af så- eller plantetidspunkt kan i en vis udstrækning udnyttes til at reducere angreb af skadedyr, men det giver ofte konflikt med ønsker om for eksempel kontinuerlig produktion og forhold af den givne arbejdskraft.

På samme måde som etableringstidspunktet kan benyttes til at reducere størrelsen af et skadedyrsangreb, kan også høsttidspunktet være afgørende. I gulerødder kan prognose for skade af gulerodsfluens larve anvendes som et supplement, når det gælder beslutningsstøtte om bekæmpelse af gulerodsfluen. Prognosen forudsiger tidspunktet for synlige skader af gulerodsfluens larve ved overskridelse af skadetærskel på en given dato. Det betyder, at bekæmpelse kan undlades på marker, hvor gulerødderne forventes høstet og afsat, inden der er synlige skader. Den temperaturbaserede prognose på nettet er vist i figur 2.

Figur 2. Kritisk høstdato i gulerødder (Kilde: PlanteInfo)

1.3 Afgrøderester
Afgrøderester i marken og plantemateriale, der kasseres efter opbevaring eller klargøring, kan tjene som overlevelsessteder for sygdomme og skadedyr. Det er derfor vigtigt at være bevidst om vigtigheden af destruktion af planteaffald indeholdende skadedyr - evt. via omhyggelig kompostering.

1.4 Læhegn og markens størrelse
En række skadedyr overvintrer og/eller opholder og ernærer sig i læhegn. Det betyder, at angreb af en række skadegørere er størst i umiddelbar nærhed af levende hegn. Det gælder eksempelvis for to af de alvorligste skadedyr i grønsagsproduktionen - gulerodsfluen og den lille kålflue. Risikoen for angreb af f.eks. skyggeviklere og tæger er større i marker med gode læforhold og størst i den del af marken, der ligger tættest på hegnet. Det betyder også, at der kan registreres større angrebsgrader i små og smalle marker.

Både markens afstand til læhegn, markens størrelse og dens form kan have stor indflydelse på et angrebs størrelse.

Forebyg skadedyrsproblemer - specifikke afgrøder:
Se dyrkningsvejledning for: bladselleri, gulerod, hvidkål, kinakål, løg, porrerødkål og salat.

2. Ikke-kemisk bekæmpelse til top

2.1 Biologisk bekæmpelse
Mens der i væksthusproduktionen er en lang række biologiske bekæmpelsesmidler til rådighed, så der er der på friland endnu kun en enkelt mulighed - nemlig Bacillus thuringiensis var. kurstaki (Biobit, Dipel ES). Midlerne må anvendes i frilandsgrønsager generelt og virker overfor larver af f.eks. kålsommerfugle, viklere og kålmøl. Midlerne er selektive og optages aktivt af larverne, når de æder af kulturen. Effekten er bedst, når larverne er små og under lune vejrbetingelser. Da produktet nedbrydes af sollyset, anbefales det at sprøjte sidst på dagen. Det er oftest nødvendigt at gentage behandlingen efter ca. 1 uge. Det anbefales at tilsætte et sprede-/klæbemiddel.

Billede 1. Larver af bl.a. den lille kålsommerfugl kan bekæmpelse med et biologisk bekæmpelsesmiddel.
(Foto: Ghita C. Nielsen).

2.2 Forbedring af forhold for naturlige fjender
Skadedyrsbekæmpelsen kan f.eks. forbedres ved anvendelse af efterafgrøder, samdyrkning eller undersåning samt anvendelsen af blomstrende planter/lokkeplanter i og rundt om afgrøden. Alle disse strategier søger at forbedre forholdene for skadedyrenes naturlige fjender og at forøge deres antal og effektivitet. En række forskellige forhold kan være med til at forklare, hvorfor man kan se lavere angrebsgrader end i monokulturer. For eksempel giver mere varierede systemer flere overvintringssteder, og der er mere pollen og/eller nektar til rådighed som fødekilde for de naturlige fjender. Samdyrkede planter kan visuelt camouflere værtsplanter og overvælde duft fra værtsplanter. Undersåede planter kan fungere som fysiske barrierer for skadevoldende insekter eller kan udsende afskrækkende stoffer.

Samdyrkning og undersåning
Ved at underså kål og porrer med kløver har man i markforsøg i flere europæiske lande opnået lavere angrebsgrad af den lille kålflue, kålsommerfugle, kålmøl, kålbladlus og nelliketrips. Danske forsøg med undersåning/samdyrkning af kløver i hvidkål bekræftede delvist de udenlandske resultater, men kålplanterne blev hæmmet betydeligt i vækst og udbytte på grund af konkurrencen fra kløverafgrøden.

Blomstrende planter
Betingelserne for skadedyrenes naturlige fjender forsøges forbedret ved at dyrke blomstrende planter i eller omkring monokulturer for at forsyne de nyttige insekter med yderligere fødekilder i form af nektar eller pollen. Markgrænser eller bånd i marken tilplantet med blomstrende planter har vist sig effektive til at tiltrække f.eks. svirrefluer og dermed i at reducere antallet af bladlus i salat.

Læs mere om de danske erfaringer fra græsrodsforskningsprojekterne med bælter af blomstrende urter: "Urtebælter som trækafgrøde for nyttedyr i økologiske salatmarker" og "Naturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter".

Lokkeplanter
Betegnelsen lokkeplanter dækker anvendelsen af en alternativ, attraktiv afgrøde, som bruges til at lokke skadedyret til at enten at lægge æg og/eller ernære sig på disse, så skader på hovedafgrøden undgås eller mindskes. Fra udlandet har der været positive resultater med anvendelse af lokkeplanter til at mindske angreb af kålmøl i kål. Artiklen "Lokkeplanter til bekæmpelse af sommerfuglelarver i kål" giver yderligere information om de udenlandske undersøgelser. I et græsrodsforskningsprojekt gennemført i 2002-2003 er undersøgt effekten af forskellige lokkeplanter (kinakål, hvidkål, bladsennep, blomkål og karse) på angreb af sommerfuglelarver i broccoli. Konklusion var, at metoden ikke levede op til forventningerne, men at der er behov og basis for yderligere undersøgelser. Læs mere om projektets resultater.

Billede 2. Blomkål er forsøgt anvendt som lokkeplante. Larver af den store kålsommerfugl optræder ofte i tætte kolonier, og de kan helt afløbe de angrebne planter.
(Foto: Ghita C. Nielsen)

Efterafgrøder/grøngødning
Efterafgrøder eller grøngødning har vist sig at kunne give flere springhaler og rovmider, der kan tjene som alternativ føde for f.eks. løbebiller og edderkopper, som er betydende naturlige fjender af jordlevende skadedyr som fluer. Der har i Danmark været igangsat undersøgelse af indflydelsen af efterafgrøder på angreb af gulerodsfluen, men der er endnu ikke resultater fra denne undersøgelse.

2.3. Netdækning
Dækning med net kan deles i to hovedgrupper:

  • Dækning med fiberdug
  • Dækning med insektnet

Både fiberdug og insektnet er en effektiv metode til at holde flyvende insekter ude. Nettet skal være tæt langs randen, ikke beskadiget og dække afgrøden i den tid de flyvende insekter findes.

Maskevidden i insektnet må maksimalt være 1,6 mm for at beskytte mod kålflue og maksimalt 1,2 mm for at beskytte mod gulerodsfluen.

Billede 3. Kinakål med symptomer på angreb af kålfluelarver. (Foto: Svenn Nilsson.)

Udover kinakål - hvor dækning er eneste mulighed for at undgå angreb af kålfluelarver - er metoden ikke meget udbredt. Det skyldes dels en række negative vækstmæssige effekter, dels omkostningsniveau, herunder øget timeforbrug. Der er stor prisforskel på fiberdug og insektnet. Insektnet koster i gennemsnit fem til seks gange mere end fiberdug. Insektnet er dog mange gange stærkere end fiberdug og angives at kunne bruges op til 6-10 år. For enkelte kålafgrøder er effekterne af dækning forholdsvis godt beskrevet, men for andre afgrøder er der ikke tilstrækkelig viden om fordele og ulemper.

Især fiberdugdækning kan give problemer, fordi dækning forandrer mikroklimaet og væksten under dugen; således kan både temperaturen og luftfugtigheden stige. Det giver gode forhold for svampesygdomme og risiko for kvalitets- og udbyttenedgang. Højere temperatur vil i de fleste tilfælde give en hurtigere vækst, men hvis der skal induceres en blomst som i blomkål og broccoli, kan høsten forsinkes eller evt. helt ødelægges pga. kvalitetsproblemer.

Billede 4. Frønnede hoveder kan opstå i blomkål, når der kommer høje temperaturer kort efter hoveddannelse, hvorved bladudviklingen fremmes. Hvis de høje temperaturer kommer meget tidligt efter hoveddannelsen, vil der dannes grønne blade i hovedet (gennemgroede hoveder).
(Foto: DJF, Årslev).

Temperaturen under fiberdug kan i sjældne tilfælde falde til under udetemperaturen pga. udstråling og stillestående luft under dugen. Det kan i tidlige kulturer evt. give problemer som stokløbning.

Insektnet giver i forhold til fiberdug færre problemer med høj temperatur på grund af større luftudskiftning. Læs mere om "Insektnet til sommerblomkål afprøvet i praksis".

Den højere temperatur under fiberdug bevirker, at også ukrudtet gror hurtigere. Nettene og fiberdugen må helst ikke åbnes for at give adgang for insekter, og det er derfor svært at vælge tidspunkt for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Ukrudt kan bekæmpes med herbicider ved sprøjtning gennem nettet.

Selv korte perioder, hvor nettene tages af for - f.eks. at rense for ukrudt - kan resultere i indflyvning af insekter og dermed store skader. Eventuel aftagning skal derfor helst være kortvarig og ske om aftenen eller uden for insekternes flyveperioder.

Billede 5. Afdækning af kål under kålfluens flyvning kan resultere i æglægning og efterfølgende skader. (Foto: Jens Bligaard).

Af øvrige negative effekter af netdækning kan nævnes reduktion af lysindstrålingen. Lavere indstråling har især betydning i efteråret, hvor det kan give nedgang i udbytte. Nye net har en lysgennemgang på 70-80 pct., men den forringes pga. tilsmudsning bl.a. ved gentagen brug. Lavere indstråling giver lysere produkter. I produkter, hvor man sælger de grønne blade, kan nettene derfor give forringet kvalitet. Når det er muligt uden risiko for skadedyrsangreb, kan man imødegå dette ved at afdække et stykke tid før høst. Derudover kan vindslag mekanisk skade afgrøden. Især når det er blade, som sælges (salat, kinakål), er det en kvalitetsforringelse, når bladene bliver skadet af vindslag. Insektnet giver væsentlig mindre vindslag end fiberdug. Desuden kan der opstå problemer med bladlus, hvis de bliver fanget under nettene. Bladlus kan modsat kål- og gulerodsfluerne formere sig under nettene. Under nettene bliver de naturlige fjender holdt ude, og de kan derfor ikke begrænse lusenes vækst i det varme og fugtige mikroklima. Og endelig kan det fysiske tryk af nettene på afgrøden give misdannelser, hvis man ikke sørger for at løsne dugen langs randen, medens afgrøden vokser.

Netdækning giver også effektiv beskyttelse mod fugleskader og vildtskader. Råvildt kan dog ødelægge fiberdug ved at vandre ind over den dækkede afgrøde.

Resultaterne fra danske forsøg med dækning af blomkål kan findes i artiklerne "Kvalitet af blomkål ved dækning mod skadedyr - I. Dækkematerialer" og "Kvalitet af blomkål ved dækning mod skadedyr - II. Varmetolerante sorter".

2.4 Insekthegn
Forsøg i Norge har givet lovende resultater med anvendelse af insektnet som hegn til forebyggelse af kålflueangreb. Hegnenes eller nettenes højde er omkring 1,8 m, og de virker ved at udgøre en fysisk barriere for fluerne.

Der er i 2003 gennemført et større markforsøg med insekthegn herhjemme, som skulle give svar på metodens effektivitet ved forskellige afstande mellem nettene. I forsøget er undersøgt effekten af dels ubehandlet net og dels net imprægneret med et pyrethroid. Forsøget, der blev gennemført i hvidkål, gav ikke afklaring på alle spørgsmål, men viste en stor reduktion i kålfluens æglægning indenfor hegnet sammenlignet med udenom. Imprægnerede hegn gav den største reduktion. Indenfor de imprægnerede net blev der desuden fanget meget færre trips end indenfor det ubehandlede net. Mere om resultaterne findes i artiklen "Insekthegn - et lovende alternativ". Undersøgelserne af metoden er fortsat i 2004. Resultaterne herfra foreligger endnu ikke.

En anden undersøgelse gennemført i mindre skala i 2003 viste også en væsentlig mindre æglægning indenfor nettet (ikke-imprægneret) sammenlignet med udenfor, men reduktionen var ikke tilstrækkelig til at sikre en salgbar afgrøde af kinakål. Der kan læses mere om undersøgelse i "Hegning mod kålfluen" i F&G 2004, nr. 1, side 23.

Billede 6. Kålfluelarver kan ødelægge en kinakålkultur totalt. Hegning kan reducere angrebsstørrelse. (Foto: Svenn Nilsson).

2.5 Vanding
Vanding kan være et alternativ til den kemiske bekæmpelse, når det gælder angreb af knoporme (ageruglens larver). Mens store knoporme er meget robuste, er de små meget følsomme for kulde og fugtighed. Den viden udnyttes i den varsling, som gennemføres ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med KVL. Ageruglens flyveperiode bestemmes ved hjælp af feromonfælder, og fangsten giver et billede af parringsomfanget i området og et groft udtryk for produktion af afkom - knoporme. Små knoporme kan bekæmpes ved vanding, mens de er i 1. og 2. larvestadium. Ved at holde jorden fugtig tvinges larverne til at opholde sig på bladene hele tiden, hvorved dødeligheden øges. En tilstrækkelig effekt af vanding forudsætter, at den kan gennemføres på hele det aktuelle areal inden for en kort periode.

Billede 7. Vanding er et effektivt alternativ til kemisk bekæmpelse af ageruglens larver, knoporme, men timingen er meget vigtig og kan kun ske på baggrund af registrering af flyveperioden ved hjælp af feromonfælder og efterfølgende varsling. Tilmelding kan ske ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, tlf. 87 40 54 46. (Foto: A. From Nielsen).

Ikke-kemisk bekæmpelse - specifikke afgrøder:
Se dyrkningsvejledning for: bladselleri, gulerod, hvidkål, kinakål, løg, porrerødkål og salat.

3. Kemisk bekæmpelse - så lidt som muligt til top

Mulighederne for at reducere dosis er betinget af at:

  • der vælges pesticid, som er effektivt
  • der behandles på det udviklingsstadium, hvor skadegøreren er mest følsom for bekæmpelse
  • der behandles under klimaforhold, som er optimale for virkning af det pågældende pesticid
  • der vælges sorter og dyrkningsteknik som begrænser skadegørerens udvikling (konkurrenceevne, resistens)
  • der anvendes optimal sprøjteteknik

En vigtig forudsætning for at sikre en rettidig indsats er hyppig og omhyggelig gennemgang af markerne. Et etableret skadedyrsangreb kan i en række tilfælde være vanskeligt eller umuligt at bekæmpe (lus i hovederne af salat eller hvidkål, trips i hovederne af hvidkål). Følg eventuelt situationen gennem rådgivningstjenestens nyheds- ellers varslingsbreve, hvor der informeres om den aktuelle status på sygdomme og skadedyr.

3.1 Sortsresistens
Anvendelse af helt eller delvis resistente sorter er i teorien den mest nærliggende måde at bekæmpe eller begrænse skadedyrsangreb på uden brug af pesticider, men der er i øjeblikket desværre kun ret få succeshistorier på området. Resistensforædling mod skadedyr har den komplikation, at visse naturlige indholdsstoffer i planten både kan have betydning for skadedyrets 'affinitet' overfor planten, og samtidigt være et betydende smags- eller aromastof for arten. Resistensforædling kan således utilsigtet føre til en mindre hensigtsmæssig kemisk sammensætning af planten.

Nedenstående gives en status over mindre modtagelige eller resistente grønsagssorter. Gennemgangen er primært baseret på danske resultater og erfaringer fra den værdiafprøvning, der gennemføres ved Danmarks JordbrugsForskning, Årslev.

Kål

Trips

Hvidkålssorten Bartolo er fundet meget modtagelig over for trips og har ofte mere end 50 pct. af hovederne angrebet, mens andre sorter kan være næsten helt fri f.eks. Bently og Impala (vintersorter).

I forsøg med hvidkålssorter og plantetætheder er der fundet sammenhæng mellem plantetæthed og angrebsgrad af trips. Ved almindelig planteafstand (60x50 cm) blev der registreret 55 pct. hoveder med symptomer på tripsangreb, mens der kun var 16 pct. angreb ved tæt plantning (30x50 cm). Det skyldes, at flere af plantens morfologiske karakterer har betydning for tripsens plantevalg og -skade. Det gælder vokslagets tykkelse og bladfarven, der kan påvirkes af udplantningstidspunktet, plantens udviklingstid og af plantetætheden.

I den seneste afprøvning af hvidkål i 2001 og 2002 er der også konstateret forskel, f.eks. blev vintersorten Kronos kun angrebet meget lidt.

Læs mere om sortsafprøvningerne i hvidkål i Intern Rapport nr. 161 og Intern Rapport nr. 178.

Kålbladlus

I 1992 og 1993 blev der afprøvet sorter af efterårshvidkål i Danmark. Begge år var der et kraftigt angreb af kålbladlus. Flere af de afprøvede sorter blev kun lidt angrebet, mens sorten Oscar fik registreret 51 pct. hoveder med angreb.

Den lille kålflue

Hvidkålssorter har forskellig modtagelighed over for kålfluelarvers angreb i hoveder. I forsøg har Olympiade, Predena og Marathon haft færre angreb end andre sorter med tilsvarende udviklingstid (og stokhøjde) - dyrket både økologisk og konventionelt. Flere af plantens morfologiske karakterer har betydning for kålfluens plantevalg og -skade. Det gælder f.eks. plantens stokhøjde, bladstilketheden og -størrelsen, kålhovedets form og størrelse, udplantningstidspunktet og plantens udviklingstid.

I de seneste forsøg er der også registreret forskel på, hvor meget hovederne blev mineret af kålfluens larve. I 2002 blev 90 pct. af hovederne i Tolsma (højsommer) angrebet, mens flere af de øvrige sorter havde mindre end 10 pct. hoveder, der var mineret. Tilsvarende var der forskel på de sorter, der blev afprøvet i sommerholdet, men her skyldtes det bl.a. at nogle af sorterne var høstklare, inden 2. generation at kålfluen begyndte at flyve.

Læs mere om sortsafprøvningerne i hvidkål i Intern Rapport nr. 161 og Intern Rapport nr. 178.

Kålsommerfugle

I et økologisk demonstrationsprojekt er der registreret varierende angreb af kålsommerfugle med tendens til forskel på sorterne. Der er ikke dokumentation for sortsforskelle.

Gulerod

Gulerodsflue

Det anses ikke for muligt at opnå fuldstændig resistente sorter. Sorterne Sytan og Vertou deltog i afprøvningen i 1991 og 1992, fordi de i tidligere forsøg viste sig at være mindre udsat for ødelæggelse af gulerodsfluen. Angrebet af gulerodsfluer var generelt meget lavt, derfor var det ikke muligt at konstatere forskelle i resistens mellem sorterne. Det bør bemærkes, at de nævnte to sorter ikke egner sig til kommerciel dyrkning, pga. deres udseende, kvalitet og udbytte.

Den nyere sort Fly away skulle være mindre modtagelig overfor gulerodsfluen, men i forsøg udført af Danmarks JordbrugsForskning, Årslev i 1996 og 1997 afveg den ikke sikkert fra Bolero.

I igangværende værdiafprøvninger indgår der sammenligning af sorter dyrket konventionelt og økologisk. Alle sorterne har haft angreb af gulerodsfluer, men det tyder på, at ikke alle sorterne angribes lige meget (data ikke offentliggjort).

Salat

Salatbladlus

Der findes sorter, som ikke angribes af salatbladlusen, hvilket fremgik i sortsforsøg med issalat i 2000-2002 - se PVF rapport nr. 2 og Intern Rapport nr. 156 samt Intern Rapport nr. 173. En sort som Elenas angribes ikke, idet den er resistent. Siden forsøgene med issalat er der kommet en række nye sorter til, som er resistente. Vedr. specialsalater - se Intern Rapport nr. 198.

3.2 Monitering, skadetærskler og varslingssystemer
Skadetærskler eller bekæmpelsestærskler er et beslutningsstøtteværktøj, der kan anvendes til afgørelse af hvorvidt - og i givet fald hvornår - der skal gennemføres en bekæmpelse. Monitering eller registrering af en given skadevolder indgår som en del af arbejdet. Denne monitering kan f.eks. ske ved hjælp af feromonfælder, filtfælder eller limplader.

Der er vejledende bekæmpelsestærskler for angreb af en række skadegørere i ærter; ærteviklere, skyggeviklere, bladrandbiller, trips og bladlus, ageruglen, gulerodsfluen og den lille kålflue. For sidstnævnte er der dog i øjeblikket ingen anvendelsesmulighed, da der ikke er insekticider til rådighed for bekæmpelse. Med undtagelse af ærteviklere, er de vejledende bekæmpelsestærskler i ærter fastlagt ud fra erfaringer fra ærter til modenhed, og de vil derfor ikke nødvendigvis direkte kunne overføres til friske ærter.

Også i tilfælde, hvor der ikke er fastsatte tærskelværdier, kan moniteringen have en værdi. Det gælder f.eks. kåltrips, hvor det optimale bekæmpelsestidspunkt er vanskeligt at fastlægge. Her kan fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips i porre. I væksthus moniteres trips med blå limplader, men metoden er ikke dokumenteret på friland.

Billede 8. Ageruglens flyveperiode og flyveintensitet kan bestemmes ved hjælp af feromonfælder. Med feromonfælderne og det tilknyttede varslingssystem har man et godt system til at begrænse pesticidforbruget i de afgrøder, som angribes af knoporme - samtidig med at det økonomisk er en fordel. Læs mere om "Grønsager med eller uden knoporme". (Foto: A. From Nielsen).

Varslingssystemer
Tre temperaturbaserede varslingssystemer er i øjeblikket til rådighed for grønsagsavlere i Danmark. Det drejer sig om prognose for kålfluens flyvning og æglægning hvor man i perioden april til september kan se de forventede tidspunkter for 10 pct. (begyndende) og 50 pct. æglægning af henholdsvis 1. og 2. generations kålfluer. For anvendelsen af denne prognose henvises til afsnittet øverst om forebyggelse af skadedyrproblemer: 1.2 Tidspunkt for etablering og høst. Se også samme sted en anden model, der beregner det kritiske høsttidspunkt for gulerødder i relation til skader af gulerodsfluen.

Endelig findes der en model, som beregner udviklingsforløbet for ageruglens larve (knoporme) fra æglægningen til det 4. larvestadium. Hvis bekæmpelse skal ske ved vanding, må den sættes ind under de to første larvestadier. Ved en kemisk bekæmpelse er det optimale tidspunkt ved overgangen fra 3. til 4. larvestadium. Varslingen for knoporme varetages af Dansk Landbrugsrådgivningen, Landcentret. Tilmelding kan ske på 87 40 54 46.

Ved dyrkning under regelsættet for Dansk I.P. må bekæmpelse af gulerodsfluer, kålfluelarver, ærteviklere og knoporme kun ske efter registrering og/eller varsling.

Kemisk bekæmpelse - så lidt som muligt - specifikke afgrøder:
Se dyrkningsvejledning for: bladselleri, gulerod, hvidkål, kinakål, løg, porrerødkål og salat.