foder_fodring_kvaggylle_dakker_behov_kalium_til_slatgras_hero

Kvæg, Økonomi og ledelse

Kvæggylle dækker ofte behovet for kalium til slætgræs

Der er sjældent økonomi i at supplere slætgræs med kalium, når man grundgøder med kvæggylle, viser nye forsøg. Det er værd at have in mente, når du i denne tid disponerer gødning til det kommende grovfoder-år.

De stigende priser på handelsgødning har gjort det aktuelt at undersøge, om der er økonomi i at tilføre supplerende kalium til slætgræs, når man grundgøder med kvæggylle.  

SEGES har i den forbindelse gennemgået resultaterne af en række forsøg med forskellige kalium-strategier, og beregnet, om det generelt kan betale sig. Med udgangspunkt i forsøgene viser beregningerne, at eftersom prisen på kalium i handelsgødning er steget til ca. 8 kr. pr. kg, er nettomerudbyttet for supplerende kaliumtilførsel begrænset. Med den pris har nettomerudbyttet for tilførsel af 50-100 kg kalium ligget mellem et tab på 7 kr. og et plus på 255 kr. pr. ha. 

  • Grundlaget for at beregne kaliumbehovet er at kende sit udgangspunkt gennem jordprøver, gylleanalyser og mineralanalyser af græsensilagen. 

Kaliumindhold i kvæggylle svinger meget

Siden 2018 har SEGES gennemført 7 forsøg med forskellige strategier for at supplere med kalium, når der er gødet med kvæggylle til 1. og 2. slæt. Forsøgene viser, at der i gennemsnit ikke er behov for at supplere med kalium udover husdyrgødningen. Men der er en betydelig variation i kaliumindholdet i kvæggylle. Variationen spænder fra 1,3 til 4,6 kg kalium pr. ton og dermed varierer også behovet for supplerende kaliumtilførsel. 

I forsøgene er der i gennemsnit tilført 25 tons gylle til både 1. og 2. slæt, men mængden af tilført kalium varierede fra 133 til 192 kg kalium pr. ha. Det er altså væsentligt at kende gyllens kaliumindhold. 

Supplerende kalium giver merudbytte ved lavt kaliumindhold i slætgræsset

I nogle af forsøgene blev der opnået merudbytter på op til 1.000 foderenheder pr. ha og i gennemsnit 300-600 foderenheder, når det naturlige kaliumindhold i 1. slæt var under 2,0 %. Ved højere kaliumindhold var der ikke merudbytte for supplerende kaliumtilførsel.

Billede 1

Bælgplanter reagerer ofte kraftigt på kaliummangel ved hvidlige pletter mellem bladnerverne på bladpladen. Foto: SEGES

Jordprøver kortlægger bedst behov for supplerende kalium til slætgræs

Mineralstofanalyser af de enkelte slæt kan derfor være en god indikator for den gennemsnitlige kaliumbalance, men kortlægger ikke variationen mellem marker. Jordprøver er bedre til at kortlægge marker med lavt kaliumtal. Hvis kaliumtallet er under 5, vil der være behov for supplerende kalium. For marker med højt kaliumtal dvs. over 8, kan man roligt spare supplerende kaliumtilførsel.

Vær dog opmærksom på, at kaliumtallet især på sandjorde varierer over tid, afhængig af tilførsel og bortførsel gennem høstet afgrøde og udvaskning gennem vinteren af overskudsnedbør. Et kaliumtal på 8 i foråret kan derfor falde til 4 i efteråret, hvis der bliver fraført 100 kg kalium mere, end der bliver tilført. For at opretholde samme kaliumtal, skal der som tommelfingerregel tilføres 25 kg kalium pr. ha pr. 1.000 kg tørstof, der bliver høstet fra marken. 

Tjekliste om behov for tilførsel af kalium til slætgræs

Med udgangspunkt i ovenstående forsøg og beregninger kan overvejelserne om, hvorvidt det kan betale sig at tilføre supplerende kalium ved grundgødning med gylle, koges ned til følgende: Der er ikke behov for supplerende kaliumtilførsel når;

  • Der tilføres minimum 150 kg kalium i kvæggylle
  • Kaliumindholdet i 1. slæt er over 2,0 %
  • Jordens kaliumtal er over 8

Vil du vide mere?

Støttet af