Sådan etablerer du sølehuller til dine økogrise
Allerede når varmen sætter ind i april, er det en god ide at få etableret sølehuller. En god indikator er, hvis du ser, at dine økogrise leger med vand.
Allerede når varmen sætter ind i april, er det en god ide at få etableret sølehuller. En god indikator er, hvis du ser, at dine økogrise leger med vand.
Allerede i sidste uge var temperaturen over 10-15 ⁰C, og solen var meget skarp. Derfor vil der allerede nu være nogle søer, der begynder at vise tegn på, at de mangler et sølehul og mudder ”solcreme” til beskyttelse mod solen. Det viser sig ved, at de aktiverer vandforsyningen i et forsøg på at gøre sig våde eller simpelthen prøver at lægge sig op i drikketruget.
Grise kan ikke svede, derfor kan varme være en betydelig stressfaktor. Når temperaturen er over 15° C, skal alle søer derfor have adgang til sølehul. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på søernes behov, og får lavet sølehuller, når søerne viser, at de har brug for det. Også selvom temperaturen i løbet af dagen endnu ikke er så høj, at reglerne kræver det.
I artiklen Sådan afhjælper du varmestress hos grise på friland, kan du finde mere information om, hvordan du afhjælper varmestress hos økologiske grise og andre grise på friland.
Emneord