Kvæg

Hård håndtering af overgangskøer giver dårlige klove

I overgangsperioden er koen mere ’blød’ i alle led. Det øger risikoen for sålesår, hvis hun drives for hårdt.

Yverbetændelse, børbetændelse og mælkefeber er de fleste nok opmærksomme på i overgangsperioden. Men også hornrelaterede klovlidelser som sålesår bliver grundlagt i perioden omkring kælvning, fortæller dyrlæge Peter Raundal, SEGES Kvæg.

”Alle koens ligamenter, det vil sige ledbånd, bliver blødere omkring kælvning. Det sker for at åbne fødselsvejen op, så kalven kan fødes. Men da opblødningen sker hormonelt, opblødes også alt andet bindevæv i kroppen, og dermed også bindevævet omkring klovbenet. Klovbenets ophæng i klovkapslen bliver dermed løsnet med risiko for, at der sker trykskader mellem klovbenet og klovsålen,” forklarer Peter Raundal.

Som følge af de fysiske ændringer er koen særlig følsom over for at gå og stå på hårdt underlag i overgangsperioden. Samtidig er det vigtigt ikke at drive hende for hårdt i hele perioden før og efter kælvning, hvis man har brug for at flytte hende.

”Det første grundlag til et senere sålesår eller en løs hvid linje, kan blive dannet, hvis koen bliver tvunget til at ’stå imod’, stoppe hurtigt op eller sætte hurtigt i gang, simpelthen fordi ’ophænget’ omkring klovbenet er så blødt. Tænk især på, hvordan hun drives til malkning, og om en eventuel drivbom anvendes skånsomt. Der kan opstå mange klovskader hos en nykælvet ko, der bagest i flokken til malkning bliver presset for hårdt frem af drivbommen,” siger Peter Raundal.

Rådet lyder altså: Så blødt et underlag som muligt, og så nænsom håndtering som muligt fra tidspunktet, hvor koen er tre uger før kælvning og indtil tre uger efter kælvning.

Læs også:

Overgangsperioden er seks afgørende uger

Amerikansk indeks for overgangsperiode

Førstekalvskøer kvitterer godt for et opstartshold

 

Artiklen har været bragt i kvægNYT nr. 18 - 2016

Vil du vide mere?