Gris ved trug

Økologi, Svin

Når restprodukter bliver til foder til grise

Restprodukter fra juiceproduktion, ølbrygning og lign. kan måske fungere som næringsrigt foder til grise.

Hvis du vil reducere dit forbrug af højværdi-foderemner som korn og proteinafgrøder, kan det være en god idé at fodre dine økologiske grise med restprodukter i stedet.

Men hvilke restprodukter kan man bruge? Det spørgsmål og mange andre undersøges netop nu i projektet Wi-Fi (Vinterfodring af økologiske søer), hvor SEGES Økologi Innovation, Center For Frilandsdyr, Aarhus Universitet og Vestjyllands Andel arbejder sammen om at kortlægge forekomsten af restprodukter fra den danske økologiske fødevareproduktion.

Hvad kendetegner det gode restprodukt?

Det gode restprodukt:  

  • har et højt næringsstofniveau
  • er tørt, hvilket øger holdbarheden
  • er let, hvilket gør det lettere at håndtere i marken
  • vær opmærksomhed på, om det kan godkendes som grovfoder eller ej.

Erfaringer med restprodukter til foder fra praksis

Som en del af projektet indsamles erfaringer fra tre bedrifter, der i dag anvender restprodukter i fodringen af deres grise.     

Bedrift 1: Bedriften producerer slagtegrise på friland og fodrer udelukkende med restprodukter. Her består fodringen af 25 pct. grøntsagspulp fra juiceproduktion, 70 pct. mask fra bryggerier og 5 pct. klid fra møllerier. Og oveni i det kommer afgræsning.

På denne bedrift er fodring med restprodukter en central del af produktionskonceptet, og slagteresultaterne er meget tilfredsstillende.

I videoen her, kan du høre lidt mere om brugen af restprodukter på bedriften.

Bedrift 2: På denne bedrift ser man restprodukter som et supplement til foderet. Der er tale om presserester fra saftproduktion, og opfodring heraf er oplagt, da bedriften mere eller mindre er nabo til saftproduktionen.

Presserester fra aroniasaft er

Presserester fra aroniasaft er forholdsvis tørre. Foto Sarah-Lina Aagaard Schild, SEGES.

Bedrift 3: Her ser man brugen af restprodukter som en væsentlig del af gårdens koncept. Der anvendes mask og gærfløde fra et økologisk bryggeri i nærheden. Her er gærfløden særligt interessant, da den indeholder meget protein og B-vitamin.

Fælles for bedrifterne: Et fællestræk for alle tre bedrifter er, at udfodringen med restprodukterne sker manuelt, og ingen af gårdene har investeret i opbevaringsfaciliteter som f.eks. kølefaciliteter. Det betyder, at produkternes holdbarhed, særligt i de varme måneder, er begrænset til nogle få dage. 

Udfordringer med restprodukter til foder – set fra fødevarevirksomhederne side

For de større fødevarevirksomheder, som har både konventionel og økologisk produktion, udgør den økologiske del ofte en meget lille andel af den samlede produktion. Samtidigt er det forbundet med øgede udgifter at håndtere og opbevare særskilte restprodukter samt at leve op til den lovgivning, der følger med afsætningen af et restprodukt som foder. 

Derfor er der ingen gevinst for fødevarevirksomhederne ved at adskille det økologiske og det konventionelle restprodukt. Yderligere er hovedproduktet i forvejen ofte meget billigt, hvorfor man ved adskillelse af det økologiske produkt risikerer, at restproduktet bliver dyrere end hovedproduktet, hvilket ikke virker motiverende.                    

Vi bliver klogere

Der er en stigende interesse for at anvenderestprodukter som fodermiddel i den økologiske griseproduktion, men der mangler stadigvæk en kortlægning af, hvilke restprodukter der findes i den danske økologiske fødevareproduktion, og hvilket potentiale der er i disse produkter.

Indholdet i denne artikel har været bragt i fagbladet ØKOLOGI – inspiration til jordbruget. 

Vil du vide mere?